Suverænt: De seks Billund-elever vandt både robotkørslen og forskerprisen i Industriens Hus i København forleden

Billund-elever på vej til USA efter robot-sejr

Hvis de ellers kan få lov at blive konfirmeret på en anden dato end planlagt, så rejser seks elever fra Billund Skolen til First Lego League-verdensmesterskabet i USA til april. Robot Bozz, som holdet kalder sig, blev nemlig både skandinaviske robotmestre og vandt forskningsprisen ved den skandinaviske finale forleden.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærer Ole Stahlfest Jørgensen startede robotholdet som en del af undervisningen på Billund Skolen sidste år, men i år har de seks allermest ihærdige fortsat arbejdet i deres fritid med hjælp fra to trænere, som samtidig er forældre til to af deltagerne. Det vindende hold består af Simon Stahlfest Jørgensen, Nikolai Mose Sannerum, Sille Wu Guldahl Jensen, Benjamin Skov Sørensen. Emma Kinch-Jensen, Sander Hafstrøm Johnsen. Teamet fra Legos hjemby var altså bedst i Norden til både robotkørsel og det mere innovative.

"Eleverne har udviklet et læringsspil, hvor læreren kan lægge opgaver ind, ogs så kan eleverne vælge, hvilke opgaver, de vil løse. Det særlige er, at der er et XP-system, så man stiger i level efterhånden", fortæller Ole Stahlfest Jørgensen.

Den planlagte app rummer også mulighed for at tilkalde læreren, når man har brug for hjælp, og læreren kan følge med i, hvordan eleverne klarer sig. Sidste lørdag var holdet i København til den skandinaviske finale, hvor de blandt andet styrede deres robot suverænt igennem under overværelse af prinsesse Marie.

Se elevernes prezi-præentation af deres læringsspil: