En ny læreruddannelse medfører også ændringer af uddannelsen af
fremtidens billedkunstlærere.
Og selvom forskellene ikke er store og markante, har de betydning for fagets udvikling.
Sådan lyder det fra formand for skrivegruppen bag den del af bekendtgørelsen,
der omhandler billedkunstfaget, Henrik Bjørnemose Andersen.
”Jeg håber ikke, at de her ændringer alene bidrager med noget til
fremtidige billedkunstlærere, men også til de allerede uddannede billedkunstlærere.
Fag som billedkunst er jo ikke statiske – de er dynamiske. Så det er en
konstant forhandling, hvor de her ændringer er med til at sætte retningen for
billedkunstfaget i 2023”, siger han.
Henrik Bjørnmose Andersen slår dog fast, at der ikke er meget, der har ændret
sig i den nye bekendtgørelse.
”Det nye er, at de 'interkulturelle kompetencer' og 'tilfældigheder' er blevet skrevet ind i bekendtgørelsen”, fortæller formanden og fortsætter:
”Vi har altid beskæftiget os med de interkulturelle kompetencer,
og det har altid været en vigtig del af faget. Det er bare aldrig blevet italesat.
Det bliver det nu”.
Det er dog særligt, når det kommer til tilfældighedernes nye plads
i bekendtgørelsen, at Henrik Bjørnmose Andersen har fået en af de sager, der
står hans hjerte nært, igennem.
”En af mine egne kæpheste, som flere i gruppen heldigvis var enige
med mig i, handler om arbejdet med tilfældigheder".
"Når man arbejder med at
udtrykke sig, vil der nemlig tit og ofte opstå noget, som ikke var planlagt.
Det kan både være med til at ændre retningen og få noget til at stå tydeligere
frem".
"Det handler om at skabe en kobling mellem det at være fagligt stærk til at opdage det, man ikke har forudset, vil opstå – serendipitet - så kobler vi en øget faglighed til det eksperimenterende og emergerende. Og det er jeg rigtig glad for, at vi har fået med i bekendtgørelsen, for
det er også en vigtig del af billedkunstfaget”, lyder det fra Henrik Bjørnemose
Andersen.
Materialer, værksted og håndværk fylder mere
Udover formand Henrik Bjørnemose Andersen består skrivegruppen af
repræsentant fra Censorformandskabet Kirsten Bak Andersen, Mie Buhl fra Danske
Universiteter og fagkonsulent fra Børne- og Undervisningsministeriet Anne-Marie
Permin.
Og fra formanden lyder det, at en af skrivegruppens helt store
udfordringer har været at få mest muligt fra den gamle bekendtgørelse med over i den nye.
”Rigtig meget minder om det, vi havde i den gamle
bekendtgørelse. Det har dog været vanskeligt at få alt indholdet fra den gamle
bekendtgørelse kørt ned i et format af én enkelt side, hvilket var en del af
rammen. Derudover har det også været en del af rammerne, at vi skulle arbejde med et skabende/udøvende-, et fagteorietisk- og et fagdidaktisk spor”, siger Henrik Bjørnemose Andersen og fortsætter:
”Der er derfor også kommet nogle betoninger og dermed nogle
ændringer. Her er en af betoningerne, at materialer, værksted og
håndværk fylder noget mere. Det betyder ikke, at vi er vendt tilbage til en
gammel forståelse af faget som et formningsfag, men bare at disse dele igen får lov
til at fylde noget mere”.
En smule forhastet, men godt
Formanden har da også været glad og tilfreds med arbejdet med
den nye bekendtgørelse.
”Det er altid spændende at arbejde med det her. Jeg er jo så
heldig, at jeg arbejder med noget, som jeg synes er vanvittigt interessant, og
som jeg kunne bruge uanede mængder af tid på. Og forholdende taget i betragtning,
så synes jeg, at det har været en god proces, hvor vi har været gode til at
lytte til hinanden”, fortæller Henrik Bjørnemose Andersen og uddyber:
”Det har jo været en smule forhastet, så det her med at nå at
vende det med baglandet har ikke altid været lige let. Jeg har dog forsøgt mig,
så godt jeg kunne”.
Nu afventer formanden og resten af skrivegruppen høringssvar fra
en række foreninger – heriblandt Foreningen for billedkunst.
Hos Henrik Bjørnemose Andersen er der dog ingen tvivl om
tilfredsheden med det foreløbige resultat:
”I skrivegruppen synes vi, at det er blevet ret godt”.
