I bogen har pigen Lisas farmor sendt hende på en skattejagt i kunsthistorien.

Eleverne kan gå på opdagelse i historiske portrætter med ny roman

Hvem var egentlig de mennesker, man ser på gamle portrætmalerier? Hvad var deres historie, og hvorfor blev de malet? Kunsthistoriker Mette Tingholm har skrevet en roman til børn om en pige, der bliver sendt på skattejagt i malerkunsten af sin afdøde farmor.

Publiceret

“Portrætter er altid interessante, fordi de handler om mennesker, og der er oceaner af spændende historier at tage fat på i portrætkunsthistorien. Det ville jeg gerne formidle til børn på en lidt anderledes måde”, fortæller Mette Tingholm. 

Hun er uddannet kunsthistoriker fra Aarhus Universitet og har skrevet flere kunstbøger og kunstguider til børn, men ‘Postkort fra Mona’, som udkom for nylig, er hendes første skønlitterære roman. 

Bogens hovedperson finder forskellige portrætter, som hun skal placere på et kort og danne et ord af forbogstaverne.

“Der findes faktisk ikke så meget kunstformidling på dansk til børn, og jeg har haft mange ideer i spil", siger hun. 

"Det er oplagt at tage fat på nogle af de mange kvindelige malere, som ikke er skrevet frem i historien. Og jeg ville gerne koncentrere mig i kvindeportrætter i første omgang, for der er virkelig mange spændende historier at fortælle”, lyder det fra Mette Tingholm.

“Jeg har haft flere malerier i spil"

Bogen handler om pigen Lisa, som går på jagt i en kuffert med portrætmalerier, som hendes netop afdøde farmor, Mona, har pakket til hende med en gåde, hun skal løse for at finde frem til farmorens yndlingsportræt. 

Undervejs bliver hun introduceret til en række portrætter og får historien om de kvinder, der har siddet model til dem, og samtidig hører hun om forskellige aspekter af portrætmalekunsten. 

“Jeg har haft flere malerier i spil, for jeg har jo haft mine egne favoritter, jeg gerne ville have skrevet ind, men når fiktionen er bærende, må man tage de portrætter, der passer ind i plottet”, fortæller Mette Tingholm.

Malerierne optræder som illustrationer inde i bogen, og er også gengivet som de oprindelige malerier bagefter med lidt fakta.

Oplagt at bruge i billedkunstundervisningen

Umiddelbart har hun tænkt historien som en bog, børn selv kan læse, men hun er ikke i tvivl om, at den også kan bruges i billedkunstundervisningen. 

Enten som højtlæsning eller som enkeltkapitler.

“Det er jo sjovt at arbejde med portrætter i en tid, hvor børn vokser op med, at der bliver taget portrætter og selfies som aldrig før. Historisk har portrætkunsten været for overklassen, kirken og adelen og senere for borgerskabet. Nu er det hver mands eje”. 

Hun mener også, at det er interessant at se på historiske portrætter i lyset af nutidens diskussioner om perfekthedskultur. 

“Vi taler meget om, at billeder på facebook og instagram er iscenesat og perfekte. Men sådan har det jo også været gennem tiden, bare på en anden måde", siger hun 

"Til gengæld er nutidens portrætter enormt hurtige, mens der er en langsommelighed indbygget i de portrætter, der er i bogen. Der er så meget at tale om i forhold til portrætter”, forklarer Mette Tingholm.

Børnene skal få lyst til at gå på opdagelse i  malerkunsten

Bogens kapitler er bygget op efter virkemidler og teknikker, så der er et, der handler om mosaikker, et om forstudier, et om lys, skitser, grundmaling osv. 

Fortællingen er illustreret af Kitty Kreutz, og bagerst i bogen kan man finde fotos af de portrætter, der bliver optalt sammen med fakta og spørgsmål til historien. 

“Tanken er, at børnene får lyst til at læse videre og gå på opdagelse i malerkunsten, interessere sig for kunstnerne og modellerne og måske også selv får lyst til at male portrætter". 

"Der er i hvert fald masser, man kan tage fat på i undervisningen i forhold til portrætter, fx i forhold til, hvad der kendetegner nutidens portrætter, om der findes almengyldige træk i portrætter, hvordan forholdet er mellem kvinde- og mandeportrætter og parafraser over gamle værker”, siger Mette Tingholm.