En biologilærer på Skolecenter Jetsmark bruger denne model til at visualisere ord og begreber. Til venstre står fagord, som eleverne allerede kender. I midten fremhæves de begreber, eleverne nu skal lære, og højre kolonne indeholder fagord, som eleverne skal lære i den kommende undervisning.
En biologilærer på Skolecenter Jetsmark bruger denne model til at visualisere ord og begreber. Til venstre står fagord, som eleverne allerede kender. I midten fremhæves de begreber, eleverne nu skal lære, og højre kolonne indeholder fagord, som eleverne skal lære i den kommende undervisning.

Nordjysk skole har uddannet alle sine lærere i ordblindhed

Med 17 procent har Skolecenter Jetsmark forholdsvis mange ordblinde elever. Der var stor forskel på, hvor meget støtte lærerne gav eleverne, så nu har alle lærere fået undervisning i, hvordan de kan hjælpe eleverne i lige netop deres fag.

Publiceret Senest opdateret

For nogle lærere var det naturligt at tilrettelægge undervisningen, så den tog hensyn til klassens ordblinde elever. For andre kneb det med at støtte de ordblinde elevers læring.

Det var udgangspunktet, da Skolecenter Jetsmark i Jammerbugt Kommune gik i gang med et projekt, hvor alle lærere fik undervisning i ordblindhed. Målet var at sikre bedre deltagelse af eleverne i alle fag.

”Vi har et godt setup med it, som blandt andet betyder, at alle får en Chromebook i 2. klasse. Men det er ikke altid nok for ordblinde elever at få læst op og bruge andre kompenserende hjælpemidler, for der er flere andre ting end læsning og skrivning, de har svært ved”, siger Inger Aarup, som er læsevejleder på den nordjyske skole.

Ordblinde elever kan for eksempel have svært ved at skabe overblik, ved at koncentrere sig om at lyttelæse og ved at forstå indholdet, fordi de har et mindre ordforråd end klassekammeraterne.

”Nogle af eleverne har også en frygt for at kaste sig ud i større skriftlige opgaver, fordi de enten synes, det er for uoverskueligt eller for svært”, siger Inger Aarup.

Ordblinde elever er et fælles anliggende

Skolecenter Jetsmark har kompetenceudviklet lærerne i et toårigt forløb i samarbejde med professionshøjskolen UCN.

”Vi ønskede at give lærerne et fælles sprog om ordblindhed, så vi kunne binde en rød tråd for eleverne fra indskoling til udskoling. Derfor har alle lærere på alle årgange deltaget i kompetenceudviklingen”, fortæller Mette Viborg Larsen, som også er læsevejleder.

Forløbet begyndte med en workshop, hvor lærerne fortalte hinanden om udfordringerne i deres fag, og hvilke problemer de ordblinde elever sad med.

”Ordblinde elever er et fælles anliggende, for alle lærere har stået med problematikken og også med ønsket om en større erfaringsbase at trække på”, siger Mette Viborg Larsen.

På baggrund af lærernes udsagn tilrettelagde UCN et kursus på fire gange a fire timer fordelt over et skoleår. Kurset var meget praksisnært med øvelser og diskussioner af de udfordringer, lærerne oplever omkring ordblindhed.

”Vi ville gerne have lærerne til at dele viden: Hvad gør du? Hvad gør jeg? Hvad fungerer? Hvad fungerer ikke? og det lykkedes”, uddyber Mette Viborg Larsen.

Lærernes erfaringsudveksling gav størst udbytte

Imellem de fire undervisningsgange lavede lærerne aktioner i deres klasser, hvorefter de fremlagde for hinanden i deres fagteam, hvad de havde prøvet, og hvordan det virkede. De fik med andre ord mulighed for at nørde med ordblindhed i lige netop deres fag.

Det styrker undervisningen for de ordblinde elever, at lærerne har fået et fælles sprog, oplever læsevejlederne Mette Viborg Larsen og Inger Aarup.
Det styrker undervisningen for de ordblinde elever, at lærerne har fået et fælles sprog, oplever læsevejlederne Mette Viborg Larsen og Inger Aarup.

”Erfaringsudvekslingen gav det største udbytte, fordi lærerne gik fra møderne i deres fagteam med noget brugbart. Samtidig har vi samlet alle undervisningseksemplerne i et fælles forum, så lærerne kan bruge hinandens modeller”, siger Mette Viborg Larsen.

En biologilærer har i 8. og 9. klasse arbejdet med at synliggøre kendte og nye begreber. Modellen, som ses i toppen af artiklen, består af tre kolonner. Til venstre står fagord, som eleverne har lært indtil nu. I midten fremhæves de begreber, eleverne nu skal arbejde med, og læreren har skrevet stikord om, hvordan han kan forklare begreberne. I højre kolonne står de fagord, eleverne skal lære i den kommende undervisning.

Figuren er tænkt som et dynamisk arbejdsværktøj for både lærere og elever, hvor begreber og fagord løbende flyttes over i rækken af forhåndviden. På den måde fremhæver modellen visuelt den nye læring og elevernes udvidede ordforråd.

Hjælp til ordblinde elever gavner alle i klassen

Biologilærerens model viser, at der ikke skal så meget til for at hjælpe ordblindeelever, understreger Mette Viborg Larsen.

”Lærerne behøver ikke revolutionere deres undervisning, for de kan blot bruge små greb til at få de ordblinde elever med. Lærerne kan for eksempel give eleverne en skabelon til, hvordan de skriver en større opgave og supplere med små sætninger, som eleverne kan indlede de forskellige afsnit med”, eksemplificerer læsevejlederen.

Som sidegevinst har det vist sig, at andre elever også har glæde af øget visualisering og struktur.

”Mange elever uden en ordblindeproblematik bruger heller ikke fagets sprog, fordi de er usikre på begreberne. Derfor er hjælpen godt for mange flere end de ordblinde elever”, siger Mette Viborg Larsen.

Flere lærere tager fat i læsevejlederne

Der sad en vejleder med til møderne i fagteamene, så i dag har Mette Viborg Larsen og Inger Aarup et bedre billede af, hvordan de kan støtte skolens lærere.

”Indsatsområdet har givet os et fælles sprog om ordblindhed, og det er blevet naturligt at debattere emnet på vores forskellige møder. Samtidig har vi som læsevejledere en opgave i at sørge for, at vi holder fast i udviklingen. Vi har fået større viden om, hvilke problematikker, faglærerne står i”, siger Inger Aarup.

Læsevejledere skal ud til alle lærere, men i praksis bistår de hovedsageligt de lærere, som beder om hjælp, erkender Mette Viborg Larsen. Også den udvikling er vendt.

”Jeg har flere faglærere, som henvender sig til mig end tidligere. De kommer ofte for at fortælle, hvad de har gjort for deres ordblinde elever. Vi er blevet endnu mere tilgængelige for lærerne, og for os er det godt at se, at de kan bruge de forskellige redskaber. Der er også flere ordblinde elever, som føler sig taget alvorligt. Når biologilæreren spørger til deres ordblindhed, føler de sig set og hørt”, siger Mette Viborg Larsen.

Egmont Fonden har støttet ordblindeindsatsen på Skolecenter Jetsmark med 250.000 kroner. Ud over udviklingen af lærernes kompetencer har skolen etableret en ord-café, hvor elever fra 4. til 9. klasse to gange om ugen kan få hjælp til deres læse-skriveteknologi. Skolen har også styrket den tidlige kontakt med familier, hvis børn er i risiko for ordblind.

Powered by Labrador CMS