Det er kun kliniske diætister med autorisation, der har ret til at kalde sig diætist, skriver advokat Henrik Karl Nielsen i det seneste nummer af fagbladet Diætisten.

Sådan skal det også være, fordi det netop er ideen med en beskyttet titel, mener faglig konsulent i DLF, Elsebeth Parsbæk. Men det er et problem, at mange ikke kender forskellen på, hvad en diætist og en kostvejleder laver, mener hun.

"Diætist er den betegnelse, som er blevet kendt i medierne. Men der skal større bevågenhed på forskellen mellem diætister og kostvejledere", siger hun. Diætister indgår som et led i en behandling, hvor for eksempel en diabetespatient skal følge en bestemt diæt, mens kostvejledere fokuserer på forebyggelse.

"Kommunerne har ansvaret for sundhedsforebyggelsen, og derfor ville det være oplagt, at de ansætter kostvejledere med speciale i for eksempel human ernæring eller sundhedskommunikation. Men når kommunerne skal ansætte, søger de ofte efter en diætist, fordi det er en mere kendt betegnelse", siger Elsebeth Parsbæk.

Der er dog tale om en gråzone mellem de to fagområder, mener hun. Hvis man søger kostvejledning, fordi man vejer ti kilo for meget, kan det diskuteres, om der er tale om forebyggelse eller behandling.

Den 8. januar 2008 er der til denne nyhed tilføjet et link til et brev, som advokat Henrik Karl Nielsen har modtaget fra Indenrigs- og Sunhedsministeriet i 2007. Her slås det fast, at betegnelserne diætist og klinisk diætist kun må anvendes af kliniske diætister med autorisation.