Der er stigende opbakning i KL's formandskab til truslen om at stemme en økonomiaftale mellem regeringen og KL (Kommunernes Landsforening) ned. Mange borgmestre er trætte af, at regeringen ikke vil stå ærligt på mål for besparelser i kommunerne. Men det nye er, at flere borgmestre kræver stigende udgifter i kommunerne dækket af regeringen for at stemme for.

Dermed vinder den konfrontatoriske linje, som De Konservative lancerede ved økonomiaftalen for 2023 mere og mere frem. Dengang kritiserede partiet, at regeringen ikke vil skrive ærligt sort på hvidt, at servicen blev lavere til borgerne i 2023. Den position vil de indtage igen i år, hvis regeringen gentager det stunt.

Lokale lærerkredse advarer: Nye besparelser rammer skolerne i år

Spørger man Tonni Hansen (SF), der er borgmester på Langeland, som også sidder i KL's formandskab, om de kan bakke op om en aftale, der minder om sidste år, hvor der er stram anlægsramme, ingen kompensation til opdriften på det specialiserede socialområde, og hvor kommunerne samtidig skal spare på administration og jobcentre, som er de klare signaler, som SVM-regeringen har sendt i både retorik og regeringsgrundlag, så er svaret entydigt klart:

"Hvis det bliver det scenarie, så tror jeg heller ikke, at S og V vil bakke op. Det bliver meget svært at få en stram aftale i hus igen. Det er ikke kun vores bagland i SF, der er utilfredse," siger Tonni Hansen til NB-Økonomi.

Radikales medlem af KLs formandskab melder sig også på banen, og han er ligeledes ultimativt klar til at gøre det samme, hvis regeringen overskrider deres grænse denne gang.

"Der er naturligvis en grænse, og KL valgte for to år siden at gå til de her forhandlinger og sige, at det er fem milliarder, der mangler på det specialiserede socialområde, og man fik ingenting," siger Johan Brødsgaard (R), der er byrådsmedlem i Silkeborg Kommune, og som ligeledes sidder i formandskabet hos KL.

"Jeg synes jo, at man har informeret skiftende regeringer om, at det er én af de allerstørste udfordringer i kommunerne. For det ender med, at det skal betales af kommunale midler fra alt muligt andet som børne- eller ældreområdet."

De nye regnskaber for kommunerne viser netop, at der er sparet på for eksempel daginstitutioner i 2022 i kommunerne sammenlignet med 2021.

Omkring halvdelen af KL's formandskab (hvis man tæller K med) er klar til at tage et stort opgør med regeringen, hvor de ikke vil bakke op om en økonomiaftale, hvis den bliver for ufordelagtig for kommunerne.

Her går grænsen:

De tre partier har forskellige forklaringer på, hvor deres grænse går. For konservative handler det meget om, at de ikke vil blive ved med at tolerere, at man laver en stram økonomiaftale, hvorpå repræsentanter fra regeringen samtidig lover velfærd til højre og venstre.

For SF handler det mere om, at økonomien ikke må blive for stram.

"Det, der vil spille negativt ind, det er, hvis vi stadigvæk skal høre for, at vi skal finansiere regeringens udgifter med administrative besparelser. Hvis ikke der bliver gjort op med det, så vil der være stor utilfredshed i mit bagland," siger Tonni Hansen.

Radikale Venstre kan fuldt ud tilslutte sig de Konservatives kritik af regeringen om, at der mangler en ærlighed, når der kommer besparelser. Samtidig er de enige med Tonni Hansen i, at der er kæmpestore uløste problemer på handicapområdet, samtidig med at man også skal finde besparelser på administration og jobcentre.