Anmeldelse

Spot på klimalitteratur

Klima er trumf

Dansklærerforeningen sætter spot på klimalitteratur med en lille bog begået af Kristine Viffeldt og Kristine Traun-Terkelsen. Men klimaet kan ikke bære hele byrden i dansktimerne, der må danskfaglighed til - og det glemmer bogen desværre på lange stræk.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Sæt spot på klimalitteratur, og gør det nu. Det er jo så indlysende en god ide, at det næsten gør ondt. Klimaet er en af demokratiets største udfordringer i disse år, så selvfølgelig skal det på skemaet - også i litteraturens klædning - og det bør handle om både litteratur og klima.

Fakta:

Titel: Spot på klimalitteratur

Forfatter: Kristine Bratberg Viffeldt, Kristine Traun-Terkelsen

Pris: 223,75

Sider: 96

Serie: Sæt spor

Forlag: Dansklærerforeningen

En indføring, en idebog, en inspiration til lærere - igen indlysende smart. Det er ikke så let at finde den gode klimanovelle og sætte den sammen med den gode reklame eller i det hele taget at få bare nogle af alle udtryksformerne til at spille godt sammen. Det kan "Spot på klimalitteratur". Bogens udvalg af tekster - i udvidet forstand - er godt og velvalgt. Der er gode noveller med forskellige tilgange til klimarelaterede dilemmaer, der er noget så sjældent som et uddrag fra et drama, der er oplagte tekster som Greta Thunbergs tale til FN, og man finder både en trykt og en ikketrykt reklame. Det er et fint udvalg af tekster med en god bredde.

Bogen bringer (som enhver danskfaglig udgivelse med respekt for sig selv) også uddrag fra to billedromaner. Ideen er fin, men især den ene er sat på en måde, der gør læsningen stort set umulig for elever og lærere uden supermansyn.

Udgivelsen vægter overskuelighed og enkelhed højt. Det er en god ide. Dejligt, at man kan komme hurtigt i gang med arbejdet. Men overskueligheden har taget livet af solide danskfaglige kerneaktiviteter, som ikke bare er slanket, men, de fleste steder helt uforståeligt, skåret helt væk.

Hvordan kan det være en dårlig ide at nå frem til tekstens dilemmaer, budskaber, pointer gennem helt gedigen analyse? Hvorfor kun bruge i øvrigt velvalgte tekster til at debattere et samfundsaktuelt emne uden at tage deres særegne kvaliteter med i legen? Jeg savner ikke lange analyseøvelser, men et arbejdsspørgsmål eller fem kunne have gjort underværker, nu vi er i gang med at undervise i dansk. Diskussionsoplægsspørgsmålene i bogen kommer til at fremstå postulerende uden mellemregningerne, der er lidt for meget: gæt-hvad-læreren-tænkte-kunne-være-spændende-at-diskutere-i-forbindelse-med-den-her-tekst. Det er ikke, fordi tankerne bag tekstvalget ikke er gode, for det er de, der skal bare lidt mere tiltro til, at teksterne netop er gode og derfor sagtens kan fodre den gode debat. Bogens debatspørgsmål kan sagtens spille med i debatten, men de har brug for analysens hjælp til at bibringe nuancerne. Et danskfagligt materiale må ikke undervurdere litteraturens superkræfter - og slet ikke forsømme en lejlighed til at vise eleverne vejen til at forstå magien.

Powered by Labrador CMS