Det er tirsdag morgen i en specialklasse med ti elever. Klassen skal i gang med læsetid. En af drengene vil ikke læse, men får at vide, at hvis han skal spille med sine kammerater i frikvarteret, så skal der læses. Drengen fumler med sine bøger, åbner dem, lukker dem, kaster med den og rækker fuck ad lærere og pædagoger. En lærer siger til ham: ”Skal vi ikke bare få læst sammen, så du kan spille med dine gode kammerater?” Herefter læser læreren og drengen højt for hinanden.

Situationen er fra en case, som Pernille Snedker Poulsen har analyseret i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Esbjerg ved UC Syd. 

Ved et møde med hende fortalte klassens lærere og pædager, ”at det var en udfordring at kravsætte i undervisningen - det kunne tage flere timer, hvis det overhovedet lykkedes, for at få nogle elever til at godkende de krav, der bliver stillet”. Nogle elever var særlit afvisende, når der blev stillet krav til dem, fx fagligt, og eleverne kunne så reagere voldsomt verbalt, men indimellem også fysisk.

Pernille Poulsens ”mål med undersøgelsen er at få et indblik i hvilke didaktiske overvejelser og tiltag, man som lærer proaktivt, kan gøre for at forhindre mulige konflikter i arbejdet med kravsætning”. 

Hendes problemformulering lyder:

”Hvordan påvirker lærernes kravsætning elevernes kravafvisning, og hvilke særlige kommunikative overvejelser, skal man som lærer have med sig i en specialpædagogisk kontekst?”

Afvisning af krav

”Kravafvisning er, når et barn har svært ved at imødekomme de krav, som sættes, og det skaber derfor en reaktion ved barnet”, skriver hun og uddyber, at denne afvisning af krav oftest opstår i situationer, ”hvor det ikke er lykkes, for læreren at møde eleven med den rette forståelse og tilgang”. 

Pernille Poulsen beskriver en række kendetegn, der kan gøre sig gældende for børn, der er kravafvisende: behov for at være i kontrol, eksplosiv adfærd, meget lavt selvværd, ringe evne til at styre følelser, manglende vedholdenhed og evne til at overføre læring og erfaringer, ambivalens med hensyn til succes og glæde, ønsker venskaber – men kommer uforvarende til at ødelægge dem, kan gå under radaren, truende sprog, udtalt ønske om at være ligeværdig eller bedre, skiftende adfærd og ekstrem engageret i fantasi og rollespil.

Kravafvisende adfærd kan være en stor udfordring for lærerne, og for elever i specialpædagogiske skoletilbud er det vigtigt, at de får undervisning, som understøtter deres læring og udvikling. Her handler det om, at der fastsættes realistiske krav og mål til eleven. 

Pernille Poulsen refererer den britiske udviklingspsykolog Elizabeth Newson, der beskriver, at inklusion handler om ”passende differentiering, personliggørelse og tilstrækkelig fleksibilitet til at imødekomme de individuelle behov hos eleven”. 

Newson anbefaler, at man i arbejdet med elever med kravafvisende adfærd anvender en prioriteringsliste, som personalet kan udfylde for hver elev, hvor det kan handle om, at man prioriteter på en skala på 1 – 3, hvor vigtigt det er, at eleven fx ”Sidder på sin stol”, ”Færdiggør sine lektier” eller ”Ikke skader andres ejendele”, når det kommer til at sætte krav.

Lærerens relationskompetence

Pernille Poulsen har observeret undervisning i klassen og har interviewet lærere og pædagoger. Blandt andet observerede hun, ”at den ene af pædagogerne kommer gentagende gange til at udtrykke sig på en uvenlig måde uden at tage hensyn til eleverne, og det skaber oftest en konflikt eller en kravafvisning fra eleverne”. 

I analysen kobler hun dette til forsker inden for relationskompetence Louise Klinges definition af skældud ”At udtrykke sig på en uvenlig måde uden hensyntagen til andens perspektiv”. Klinge beskriver, hvordan den måde, man som lærer vælger at kommunikere til sine elever, vil smitte af på eleverne også, og eleverne i klassen giver da også udtryk for, at relationen til den pågældende pædagog ikke er god. 

”Dette ses blandt andet i casen, hvor han siger til x og y, at hvis de forlader lokalet, så straffes de med, at de skal være alene i frikvarteret”. En anden elev sagde: ”Jeg vil gerne læse med dig, og ikke pædagogen, for han er altid sur på mig”.

Klinge mener, at læreren godt kan kravsætte og formidle budskaber, hvor der skal gennemtrumfes noget, så længe det bliver gjort med behagelige afstemmere, som fx smil og latter, venlige ord og øjenkontakt. 

Omvendt spejling er også en afstemmer ved, at læreren kan skabe den modsatte stemning af, hvad eleven udtrykker. Et godt eksempel er den tidligere nævnte situation, hvor læreren vælger at læse med eleven. ”Hun er bevidst om, at hun har kravsæt og sat en konsekvens, men ønsker at han gennemfører, og det kan gøres på forskellige måder. Hun vælger at give noget af sig selv, så de sammen kan komme igennem med læsningen”, skriver Pernille Poulsen.

6 overvejelser

På baggrund af undersøgelsen præsenterer Pernille Snedker Poulsen en række overvejelser, som man må gøre sig for at imødekomme elevernes behov og være bevidst om sin måde at stille krav i en specialpædagogisk kontekst.

1. Differentiering af krav: Det kan indebære at tilpasse opgaven og kravet eller tilbyde ekstra støtte og resurser til de elever, der har brug for det.

2. Tydelig og konkret kommunikation: Læreren skal kommunikere kravene klart og tydeligt, så eleverne forstår, hvad der forventes af dem. Komplekse instruktioner eller vage formuleringer kan føre til forvirring og misforståelser og øge risikoen for kravafvisning.

3. Positiv forstærkning og anerkendelse: Ved at opmuntre og belønne eleverne for deres indsats kan læreren opbygge en positiv relation og et motiverende læringsmiljø, der mindsker risikoen for kravafvisning.

4. Skabe tillid og relationer: Det er vigtigt at opbygge tillid og gode relationer med eleverne. Når eleverne føler sig trygge og respekteret af deres lærer, er de mere tilbøjelige til at engagere sig og acceptere de krav, der stilles.

5. Samarbejde og medbestemmelse: Læreren bør inddrage eleverne i at sætte realistiske og re- levante mål. Når eleverne føler ejerskab over deres eget læringsforløb, er de mere motiverede og mindre tilbøjelige til at afvise kravene.

6. Fleksibilitet og tilpasning: I en specialpædagogisk kontekst er det vigtigt at være fleksibel og kunne tilpasse kravene og undervisningsmetoderne i forhold til elevernes særlige behov.