"Jeg synes aldrig, det er fedt at skulle gå i bad sammen med de andre piger. Jeg tror nogle gange, det er fordi, at jeg synes de andre piger kigger meget på mig og hvisker. Så har jeg slet ikke lyst til at tage tøjet af og gå i bad, så gemmer jeg mig lidt bag mit håndklæde”, fortalte en pige, som Camilla Christensen interviewede i forbindelse med sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Esbjerg ved UC Syd.

Idræt er et fag som mange elever holder af og ser frem til i løbet af ugen. ”Men gennem mine praktikforløb samt arbejde som lærervikar har jeg erfaret, at én ting kan afholde selv de elever, der elsker at bevæge sig og bruge kroppen og endda de mest idrætskompetente elever, fra at deltage i undervisning, nemlig badningen efter idræt”, skriver Camilla Christensen. 

Badning i idræt er et problem, der fylder på mange skoler, og undersøgelsen ”Bevægelse i skoledagen 2019” fra Dansk Skoleidræt og Trygfonden viser, at kun 43 procent af eleverne i udskolingen bader ’hver gang’ eller ’næsten hver gang’ efter idrætsundervisningen, hvor det tilsvarende gælder 85 procent af eleverne i indskolingen og på mellemtrinnet. Problemet optræder altså særligt i udskolingen, hvor eleverne kommer i puberteten, og Camilla Christensen er derfor optaget af at undersøge, hvilke forhold, der kan have indflydelse på denne gruppe elevers modstand mod den fælles badning, blandt andet ud fra elevernes eget synspunkt.

”Hvordan oplever folkeskoleelever på 6. til 8. klassetrin badningen efter idrætsundervisningen, og hvilken betydning kan det have for identitetsdannelsen og deres lyst til at deltage i undervisningen? Hvordan kan jeg som idrætslærer være med til at fremme elevernes identitetsdannelse og sikre, at badningen efter idræt ikke afholder elever fra at deltage i undervisningen”, spørger hun i problemformuleringen.

Grænseoverskridende at bade

Camilla Christensen har gennemført en spørgeskemaundersøgelse med 334 elever fra 6. til 8. klasse, hvor hun har spurgt om deres oplevelse af at bade efter idræt.

På 6. klassetrin svarer 44,5 procent af eleverne, at de bader ’hver gang’ eller ’ofte’ efter idræt, mens det på 7. klassetrin er 37 procent, der svarer tilsvarende, og på 8. klassetrin er antallet faldet yderligere til 35 procent. Det største fald ses altså efter 6. klasse, hvor eleverne indtræder i teenagealderen og ifølge identitetsforskning får en øget bevidsthed om sig selv, set i andres øjne.

Hele 38 procent af eleverne svarer, at ”det er grænseoverskridende at skulle bade sammen med de andre efter idræt”, og 20 procent svarer, ”at de altid eller ofte er bekymrede for, hvad andre tænker om deres krop”. Camille Christensen mener, at det blandt andet hænger sammen den øgede refleksivitet og individualisering, der præger vores moderne samfund. Identitetsdannelsen bliver hele tiden påvirket af, ”om eleverne lever op til deres egne forventninger til sig selv, hvor de på samme tid skal forholde sig til, at man konstant har mulighed for at ændre og forme den, man er, både den, man selv ser, og den, andre ser”.

Skamfølelse hos pigerne

Spørgeskemaundersøgelsen viste en tydelig forskel mellem drenge og piger. Tre procent af pigerne svarerede, at de ’hver gang’ dropper idræt for at undgå badet, og 12 procent piger svarede, at de ’ofte’ dropper at deltage. Til sammenligning svarerede 0 procent af drengene tilsvarende.

15,5 procent af pigerne svarede, at de ’en gang i mellem’ helt dropper idræt, hvilket kun gjaldt 0,5 procent af drengene.

Nogle af pigerne fortalte efterfølgende i et interview:

”Jeg dækker mig tit til med mit håndklæde så meget som muligt. Jeg synes, jeg er lidt for tyk i forhold til nogle af de andre”.

En anden pige sagde: ”Jeg tror ikke, de hvisker nogle særlig pæne ting om mig. Nogle gange kan jeg næsten føle, at de griner lidt ad mig, selvom jeg alligevel er ret sikker på, at det gør de egentlig ikke”.

Udtalelserne viser, at de har en ubevidst skamfølelse, og det kan hænge sammen med, at de føler sig presset af at sammenligne sig med de andre piger, men også med ”de nærmest uopnåeligt kropsidealer på sociale medier”, mener Camilla Christensen.

 Skamfølelsen hos pigerne viste sig også i forhold til menstruation, hvor en stor del af dem nævner det som den største årsag til, at de helt undgår idræt for at undgå badet. ” Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre i omklædningsrummet, når jeg har det, så der vil jeg allerhelst bare ikke være med til idræt”, fortalte en af pigerne.

Løsninger – fra et elevperspektiv

”Hvis nu de bare snakkede med os om det, i stedet for bare at sige til os, at det er helt naturligt, at vi alle ser forskellige ud, det hjælper altså ikke”.

En af eleverne efterspurgte mere dialog om problemet, og hvis man som idrætslærer skal være med til at fremme elevernes identitetsdannelse, ved at gøre badesituationen mindre grænseoverskridende, må man gå i dialog med dem om løsningsmuligheder, skriver Camilla Christensen.

Blandt andet konkluderer hun, at der er brug for, at idrætslærerne tager hensyn til, at pigerne har menstruation – og i samarbejde med dem finder en løsning på, hvordan de alligevel kan deltage og bade. En mulighed kunne være at lade det være op til pigerne selv, om de vil bade lidt før eller efter de andre piger, og ikke mindst, at lærerne kommunikerer denne løsning ud til forældrene, skriver hun.

Og så skal skamfølelsen italesættes. ”Hvis man kan gå i dialog med specielt pigerne og få dem til at tale - også med hinanden, om, hvad det er, der gør fællesbadet ubehageligt, kan man måske skabe en fælles forståelse og undgå den skamfølelse, nogle af pigerne fortæller, der kan opstå i omklædningsrummet”. Når pigerne i omklædningsrummet ”helt åbenlyst bliver iagttaget af hinanden, ser de mere sig selv gennem de andre pigers øjne, eller i hvert fald hvordan de tror, de andre piger ser dem, og føler straks en form for skam over sig selv. Men hvis der i plenum blandt pigerne kan sættes ord på denne følelse og skabes en dialog om, hvordan de ser og opfatter hinanden, kan pigernes fortolkning, af hvordan andre ser dem, muligvis ændres og give pigerne mere lyst til at bade efter idræt”, foreslår Camilla Christensen.