Et vigtigt mål for sprogundervisningen er, at eleverne bliver i stand til at begå sig i den globaliserede verden. De skal opnå interkulturel kompetence, og ”vi skal som lærere bidrage til, at vores elever udvikler kompetencer som empati, forståelse og nysgerrighed for andre menneskers kulturer” og samtidig undgå fordomme og stereotyper, skriver Patrik Reinbach Nygaard i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aalborg, UCN.

Han har gennem sine praktikker og engelskundervisningen på læreruddannelsen tit undret sig over, hvordan man kan evaluere og udvikle elevers interkulturelle kompetencer, og han syntes, at han manglede teoretisk og praktisk viden om, hvordan han som engelsklærer skulle tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med fokus på at fremme den interkulturelle læring.

”Hvordan kan jeg som lærer konkretisere evalueringsfasen i et kulturdidaktisk perspektiv med henblik på at udvikle elevers interkulturelle kompetencer i engelskfaget i folkeskolen”, spørger han i problemformuleringen.

”Refugees” i 8. klasse

Patrik Nygaard skriver, at der kan være en tendens til, at elevers udvikling af interkulturel kompetence glider i baggrunden, når engelsklæreren tilrettelægger undervisningen. 

Det kan diskuteres, ”om der ude i folkeskolen i dag fortsat ses et mere statisk kultursyn med en national tilgang, hvor der bliver sat lighedstegn mellem lande og deres kulturer som en homogen størrelse". 

Det kan hænge sammen med, at interkulturel kompetence er ”svær at vurdere og evaluere, hvorimod elevernes produktive og receptive færdigheder er mere håndgribelige at fokusere på”, skriver han.

I projektet har Patrik Nygaard udviklet og gennemført et forløb ”Refugees” med en 8. klasse. Han refererer til professor emerita Karen Risager og lektor og ph.d. Lone Krogsgaard Svarstad, der blandt andet har skrevet bogen ”Verdensborgeren og den interkulturelle læring”, hvor de argumenterer for, at deres forskning om interkulturel læring bygger på et transnationalt perspektiv, hvor man i stedet retter fokus på sociale grupper frem for grupper af nationer. 

De mener, at noget af det vigtigste er at give eleverne mulighed for at engagere sig i emner, der kan udvikle dem til kritisk tænkende og samfundsengagerede verdensborgere. Patrik Nygaard har derfor valgt et emne til sit forløb, der kan relateres til et af de store globale samfundsproblemer, nemlig ”Refugees”, som tager udgangspunkt i flygtninge. 

Han skriver, at emnet har potentiale til at give eleverne indblik i en kultur langt fra deres egen livsverden og samtidig har et transnationalt perspektiv ved at gå på tværs af nationaliteter.

”Vores liv er jo helt anderledes”

Patrik Nygaard har udviklet forløbet med udgangspunkt i Risager og Svarstads ”kulturdidaktiske cyklusmodel”, der har fire faser: ”bemærke”, ”sammenligne”, ”reflektere” og ”interagere”. 

I fasen ”bemærke” havde han planlagt en aktivitet som indledning, ”hvor eleverne skulle arbejde med et billede bragt i en artikel i det amerikanske tidsskrift The New Yorker, hvor syriske flygtninge går i land på den græske ø Lesbos. 

Intentionen var, at elevernes forestillinger om verden skulle udfordres gennem et realistisk blik på menneskenes virkelighed”. De analyserede billedet i fællesskab, og Patrik Nygaard observerede, at eleverne arbejdede med perspektivskifte og viste tegn på at være i færd med at forstå og leve sig ind i flygtningenes livsfortællinger med kommentarer som ”They look afraid”, ”They probably ran away from their homes because of war“ og “They must have had a long journey by boat, and I think some of them have lost family members”.

Anden fase handlede om, at eleverne skulle sammenligne problemstillingen med deres eget liv. De så en YouTube-video, der hedder “Kids Meet A Refugee”, hvor jævnaldrende skolebørn interviewer en pige om hendes liv i USA, efter at hun er flygtet til landet fra DR Congo. 

”I denne fase kan eleverne blive bevidste om, at deres personlige, sociale og kulturelle perspektiver kan være anderledes end de perspektiver, der fremtræder i inputtet”. Videoen med pigens perspektiver var inputtet, og i forlængelse heraf skulle de interviewe hinanden om deres eget liv og reflektere over forskellene. Et interview med nogle af eleverne efter opgaven viste spor af udvikling af interkulturel kompetence, skriver Patrik Nygaard. 

En elev fortalte: “Hun havde en meget barsk historie, som jeg aldrig vil kunne sætte mig ind i. At være flygtet fra sit land og miste sin familie”. 

En anden elev fortsatte: “Ja - og også bare at det var normalt at blive slået i skolen, der hvor hun boede. Sindssygt at tænke på. Vores interview blev meget bare sådan normalt i forhold til. Vores liv er jo helt anderledes”.

Evaluering med portfolio

Patrik Nygaard skriver, at evaluering af interkulturelle kompetencer kan være virke kompleks, men at man på den anden side kan argumentere for, ”at når det står så centralt i fagets formål, så er det i høj grad værd at dykke ned i, om der findes konkrete værktøjer, som læreren kan gribe fat i”. 

Han har derfor i sit forløb sat fokus på evalueringen af interkulturelle kompetencer, blandt andet ved at eleverne skulle arbejde med en portfolio, hvor Patrik Nygaard undersøgte, om der var ”tegn på, om de var i stand til at tage en andens identitet til sig og se verden fra den andens perspektiv gennem undervisningsaktiviteterne”. 

Han bad blandt andet eleverne om at forsøge at reflektere over, om deres forståelse af det at være flygtning havde ændret sig i løbet af undervisningen. En elev skrev:

“I would never know the feeling of having to hide in fear. I can’t imagine what some people must go through. I now have more understanding of a refugee. I will remember how Aline and Amina must have felt, and I will remember their stories and experiences for a long time.”

Refleksionerne viser, at portfolioen kan bruges som et værktøj til at lede efter tegn på udvikling af interkulturelle kompetencer, og ”læreren får et konkret kulturelt output fra eleven, som kan bruges i en evaluering af elevens læreprocesser, når det kommer til udviklingen af de interkulturelle kompetencer”. 

Derfor præsenterer Patrik Reinbach Nygaard i projektet en tilføjelse til Risager og Svarstads kulturdidaktiske cyklusmodel, nemlig en femte fase, han kalder ”Evaluere og reflektere”. 

”Evaluering bør være en obligatorisk del af at planlægge undervisningen, hvorfor man kan argumentere for, at denne bør være synlig i modellen. Her bliver portfolioen som evalueringsredskab et konkret eksempel på, hvordan man kan gribe det an”. 

Dog konkluderer han, at portfolioen ikke kan stå alene som evalueringsform, men blandt andet skal kombineres med fælles klassesamtaler, hvor eleverne deler deres refleksioner.