Med fokus på begreberneinput, sprogbrug, motivationog efterfølgendeinstruktiongiver Task-Based Learning sit svar på, hvordan undervisning kan støtte udviklingen af de kompetencer, som eleverne skal tilegne sig i folkeskolens engelskundervisning, konkluderer Inger Høgh Dahlsgaard blandt andet i sit projekt fra Læreruddannelsen i Aarhus ved Professionshøjskolen Via. For svage sprogbrugere er undervisningsdifferentieringen i TBL begrænset, da eleven må have udviklet sine kompetenceniveauer til et vist stadie for at kunne kommunikere

Redegørelse - ikke overtalelse

Elverne skal i samtalen udvise empati og laderedegørelsefor forskellige standpunkter og ikkeovertalelseblive gældende for fællesskabet. 'Tasks'baseret på erfaringsudveklinger, holdningskløfter eller sammenligningsopgaver er gode øvelser til at udvikle elverne til argumenterende borgere, fortæller Inger Høgh, som i bachelorprojektet analyserer et undervisningseksempel fra praktikundervisningen i to 4.klasser på 4. årgang og sammenligner den med David Coxs undersøgelse "Can We Predict Language Items for Open Tasks". Praksisbeskrivelsen analyseres kvalitativt, mens Coxs undersøgelse er kvantitativ.

Task-based Learning, TBL

Det engelske begreb 'task'kan ikke oversættes til dansk og beholde den samme betydning. På dansk bruges begreberneaktivitetelleropgavei undervisningssammenhæng, men da disse begreber blot er overordnede betegnelser, bruger Inger Høgh det engelske begrebtask.Apostrofens placering i task'en hører ikke til i dansk, men bruges for at undgå attaskbliver omdannet til det danske subjekt "tasken". TBL- begrebet 'outcome' hedder i opgaven'resultat'.

I bachelorprojektet bruger Inger Høgh Peter Skehanstask-definition, da den er en generel forståelse blandt sproglige teoretikere:"A task is an activity in which: meaning is primary; there is some sort of relationship to the real world; task completion has some priority; and the assessment of task performance is in terms of task outcome."

Ægte kommunikation fremmer læring

"The aim of the task is to create a real purpose for language use and provide a natural context for language study."Med dette citat definerer Jane Willis formålet med entask,der danner grundlag for task-based learning.

Formålet er at fremme elevernes tillid til deres egne evner ved at udstyre dem med en lang række muligheder til at bruge målsproget i engelskundervisningen, uden at de konstant skal være nervøse for at lave grammatiske fejl. Først når de begynder at kommunikere, er det lærerens opgave at hjælpe eleverne med at forme deres sprog, så det bliver mere grammatisk korrekt, så de opnår mulighed for mere kompleks kommunikation.

Task Based Learning er baseret på Communicative Language Teaching (CLT) tilgangen, som bygger på et sprogsyn om, at sprogets primære funktion er at facilitere interaktion og kommunikation. At mestring af sprog involverer meget mere end mestring af strukturer, og at sproget er et system til at udtrykke mening. Ægte kommunikation fremmer læring, siger CTLs sprogsyn.

Et af målene var, at eleverne skulle udfordre deres egne spørgeteknikker. Størstedelen af eleverne brugte"do"som start-verbum i deres interrogative sætning, benyttede sig ikke af indledende adverbiale sætninger eller nogen form for omvendt ordstilling. Mange sætninger lød typisk:"Do you have any strawberries in your shopping cart?"

Man kan diskutere, om det er hensigtsmæssigt, at eleverne gentager den samme sætningsstruktur frem for at afprøve nogle andre måske mere udfordrende sætningskonstruktioner, mener Inger Høgh. "Men for det første har eleverne brug for gentagelser og for at arbejde på det stadie, de befinder sig på, og for det andet kræver"Do you have any strawberries in your shopping cart?"-sætningenbåde grammatisk-, semantisk- og pragmatisk bevidsthed." … "Via et udvidet ordforråd indenfor emnet "Fruit and vegetables" udarbejdede de fleste elever selv spørgemåder til at løse den kommunikative opgave. Ilanguage focus-fasen præsenterede eleverne efterfølgende deres sprogbrug, som åbnende bevidstheden for sprogbrugen og små grammatiske fejl. Hvis eleverne på forhånd var blevet præsenteret for én bestemt spørgestrategi, ville varieteten af sprogbrugen ikke være opstået, og spørgsmålet er, om læreren overhovedet kan forudsige, hvilket sprogbrug, der vil opstå i en bestemt aktivitet?

Can We Predict Language Items for Open Tasks?

David Cox er engelsklærer i Japan, og han har lavet en kvantitativ undersøgelse af, om det er muligt at forudsige, hvilket sprogbrug elever vil benytte sig af i åbnetasks.I undersøgelsen har han udvalgt femtasks, der enten er erfaringsbaserede eller holdningsorienterede, som elever med engelsk som modersmål, skulle udøve. Samtidig bad han engelskundervisere fra Japan forudsige, hvilke sprogelementer, der ville blive brugt til hver enkeltask.

Dataindsamlingen er baseret på 25 optagelser af elever, der parvis løsertask'eneog 20 lærere, der forudsiger sprogbrugen.  Undersøgelsen viser, at mange af forudsigelserne overhovedet ikke viser sig i de registrerede data, mens der viser sig mange sproghandlinger, som sproglærerne ikke har forudset.

Med denne undersøgelse argumenterer han for, at undervisning, der er baseret på sprogtilegnelsesteorier med fokus på form, som eks.PPP-cycle,unaturligt tvinger eleverne til at bruge bestemte sprogstrukturer. Cox argumenterer for, at eleverne i stedet bør eksperimentere med varieteten af meningspotentialer og øve normale kommunikationsfærdigheder i stedet for sproglige vendinger, der ikke engang benyttes af folk med engelsk som modersmål. Her nævner han eksemplet "should", som mange tilhængere af PPP bruger i undervisningen, men som undersøgelsen viser, sjældent bliver brugt blandt indfødte. Fokus på nogle få udtryksmuligheder begrænser sprogudviklingen, da eleverne i en samtale vil føle, at de skal bruge de gloser og vendinger, som de har lært i undervisningen.

Cox understreger, at der er brug for, at eleverne har frihed til at kommunikere meningsfuldt uden at have fokus på formen, og når de har arbejdet medtask'eneog uhindret har brugt er bred variation af sprogelementer, vil eleverne herefter have nytte af at få fokus på formen. Han undersøgelse støtter dermed brugen af TBL som undervisningsmetode, da kommunikation med et meningsfuldt formål og muligheden for at lave sproglige hypotesedannelser er centrale for sprogtilegnelsen. "… Både praksisbeskrivelsen og David Coxs undersøgelse peger på, attask-based learningfremmer elevernes sprogtilegnelse, bidrager til en positiv faglig selvopfattelse, motiverer eleverne til at deltage i aktiviteten og fremmer deres kommunikative færdigheder."

Svag i forhold til undervisningsdifferentiering

Den iagttagelse betyder dog ikke, at Inger Høgh ser ukritisk på task-based learning.  Erfaringen i praktikken viste nemlig en del mangler ved task-based-learning i forhold til at kunne undervisningsdifferentiere:

"For en enkelt elev, var shopping cart-task'enfor svær i forhold til hendeszone for nærmeste udvikling.Efter instruktion, både i plenum og en individuel gentagelse på både engelsk og dansk, var pigens læringsforudsætninger stadig ikke tilstrækkelige til at løse opgaven. Hun var ikke i stand til at lave hypotesedannelser og hypoteseafprøvning, som sprogtilegnelsen ud fra CLT-principperne kræver, og hverken hendes strategiske kompetence eller diskurskompetence var udviklede nok til at hjælpe hende videre. I dette tilfælde, hvor eleven ikke havde forudsætninger for at løse en opgave, der kræver hypotesedannelser og hypoteseafprøvning for at finde en fælles kommunikationsplatform, foreslog Inger Høgh eleven en spørgsmålsstruktur, hun kunne benytte. "Dette betød et didaktisk valg i direkte modstrid med princippet fra TBL om at form først præsenteres efter opgaven er løst. I denne situation vurderede jeg, at metoden hverken ville fremme elevens sprogtilegnelse eller bidrage positiv til hendes faglige selvopfattelse."… For svage sprogbrugere er undervisningsdifferentieringen i TBL begrænset, da eleven må have udviklet sine kompetenceniveauer til et vist stadie for at kunne kommunikere. Man kan derfor diskutere, om det ikke for nogen af de svageste elever vil være kompetencefremmende at blive præsenteret for en undervisningsmodel, der har fokus på formen, hvorefter de har nogle sprogformer, som kan hjælpe dem til næste niveau til at lave sproglige hypotesedannelser?

Samarbejde som metode

"Task-Based Learning udstyrer eleverne med en lang række muligheder for at opnå målsproget, idet ægte kommunikation og chance-tagning betragtes som fremmende for den sproglige tilegnelse skriver Inger Høgh Dahlgaard i sin opsamlende konklusion.

Task-Based Learning bruger samarbejde som metode til et inkluderende, socialt fællesskab, der er forudsætning for elevernes empatiske udvikling og dermed også deres kommunikative rationalitet.

"Task-Based Learnings unikke fokus på resultatet fungerer for både den svage og stærke elev som motivationsfaktor og bidrager i sammenhæng med lærerens anerkendelse til udviklingen af deres positive faglige selvopfattelse, som er én af grundstenene til, at eleverne er motiverede for læring. … Med fokus på begreberneinput, sprogbrug, motivationog efterfølgendeinstruktiongiver Task-Based Learning sit svar på, hvordan undervisningsmetoden støtter udviklingen af de kompetencer, som eleverne skal tilegne sig i folkeskolens engelskundervisning."

Det samlede professionsbachelorprojekt kan findes til højre under EKSTRA: "Task-based Learning i engelskundervisningen"