"Jeg glæder mig til næste time, den går så stærk. Fordi vi skal have engelsk, og det er så sjovt", fortalte eleven fra 3.klasse til Nanna Bak Winther den dag, hun begyndte sin praktik i klassen. Langt størstedelen af eleverne i klassen "virkede meget motiverede for faget, og det har jeg ikke oplevet på samme måde i andre fag sammen med klassen," skriver hun i sit bachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Nørre Nissum under Professionshøjskolen Via.

"Hvilken betydning har et sociologisk perspektiv på elevernes motivation i engelsk i tredje klasse for underviserens didaktiske overvejelser over sprogtilegnelsesaspektet for faget," spørger Nanna Winther i sin problemformulering.

At undersøge noget i et sociologisk perspektiv vil sige, at man lægger et bredere perspektiv på det, man undrer sig over, og ser det i de sociale eller samfundsmæssige sammenhænge, som det indgår i. … "Det sociologiske perspektiv bidrager til at forstå de betingelser og de rammer, som lærere eller pædagoger handler inden for."

Restringerede og elaborerede sprogkoder

Nanna Winther inddrager Basil Bernsteins kodeteori og kodemodalitet og hans teori om synlig og usynlig pædagogik.  Ifølge Bernstein møder børn fra arbejderklassen oftest skolen med den restringerede kode, hvor middelklassebørn møder med den elaborerede kode. Skolen fungerer på grundlag af den elaborerede kode, og begunstiger derfor også børn med denne sprogkode.  Den registrerede kode har en forenklet og rigid syntaks, den er ofte er hurtig, flydende og mindre artikuleret og præget af usammenhængende og lokale betydninger, og den personlige mening er ofte implicit. En elaboreret sprogbruger vil nuancere sine meninger og gøre dem eksplicitte og specifikke. Ved en elaboreret kode vil den planlægning, der går forud for talen, være længere end ved en restringeret kode. En restringeret kode opstår hvor kulturen eller subkulturen fremhæver "vi" i stedet for "jeg", som vil være tilfældet ved den elaborerede kode," refererer Nanna Winther, som i stedet for Bernsteins termer 'middel-' og 'arbejderklasse bruger "karrierelivsform" og "lønarbejderlivsform" i sit projekt.  

Usynlig og synlig pædagogik

"Synlig pædagogik er eksplicit for både afsender og modtager, mens den usynlige pædagogik kun er synlig for afsenderen og dermed ikke for modtageren, som vil være eleven. Synlig pædagogik vægter barnets præstation, og barnet vil blive bedømt på, hvorvidt det lever op til kriterierne. Den usynlige pædagogik er ikke optaget af modtagerens præstationer på samme måde som den synlige pædagogik, men er derimod optaget af indre processer hos barnet. Det fundamentale begreb for den usynlige pædagogik er leg," skriver Winther.

Den sociale motivation

Pierre Bourdieus teori om menneskets habitus og forskellige former for kapital inddrages for bedre at kunne analysere, hvad de interviewede elevers sociale baggrund betyder for deres motivation, ligesom hans teori om kapital bruges i analysen af, hvorfor nogle elever har nemmere ved at tilpasse sig skolen end andre, og hvordan interviewpersonernes sociale baggrund går i "arv". 

Ubevidste dispositioner

"Habitus er tillærte dispositioner, der gør, at vi handler, som vi gør. Dispositionerne er for så vidt ubevidste, de er indgroet i kroppen og i vores bevidsthed. Det er ikke et sæt regler, der er blevet inkorporeret i os, men forplantede principper, der gør, at mennesket har tendens til at handle på bestemte måder. Habitus er præget af sine omgivelser såsom familie (agenter). … Habitus er ikke statisk, og habitus er således i udvikling livet igennem, men det nye mødes altid med det gamle. Habitus lært i hjemmet, ligger til grund for, hvorledes elever møder skolen."

Overføres nærmest ubemærket

Bourdieu opererer også med begrebet kapital. I en familie overføres kapital til næste generation nærmest ubemærket dag for dag. F.eks. at se fjernsyn, lave lektier, købe ind, læse højt, familieudflugter, verbal kommunikation mm. Barnet afspejler forældrenes og bedsteforældrenes historie og sociale position, og barnets kulturelle kapital er dermed først og fremmest et produkt af det. 

Tre drenge og tre piger blev interviewet

Nanna Winther har interviewet tre drenge og tre piger fra en 3.klasse på en landsbyskole i det vestlige Jylland. "Klassens engelsklærer har ikke haft indflydelse på mit valg af elever, men jeg har rådført mig med klassens dansklærer for at få viden om elevernes hjem og familiestrukturer." Med hensyn til forældrebaggrund er klassen forholdsvis homogen, fortæller Nanna Winther, som har forsøgt at vælge seks elever med så forskellig social baggrund som mulig. Hun har "ikke taget højde for elevernes faglige præstationer eller deres grad af motivation for faget."

De seks interview refereres og analyseres grundigt med referencer til teoretikerne.

De bruger engelsk

"Et flertal af eleverne benytter engelsk kommunikativt enten i undervisningen eller uden for skolen, hvilket jævnfør Krashen er den eneste brugbare andetsprogstilegnelsesmetode," skriver Nanna Winther bland andet i den lange, grundige analyse. "Kun en ud af de seks interviewede elever benytter sig ikke af engelsk kommunikativt i nogen grad enten i undervisningen eller uden for skolen, andet end ved "tvang" i undervisningen. "Majoriteten af de interviewede elever kan lide når deres "leges" i undervisningen, og de synes, at det er den sjoveste undervisningsform. Elevernes definition af "leg" er aktiviteter som at synge med fagter og bevægelser, Frugtsalat og kooperativstrukturen Quiz og byt."

Den sociale baggrund er tydelig

"Der ses en tydelig sammenhæng mellem elevernes motivation for det engelske sprog og deres sociale baggrund. Elever, hvis forældre påvirker deres børn eksplicit i den retning, hvor de giver deres positive mening tilkende over for deres børn i forhold til andetsprogstilegnelse, som i Magnus' eller Claras tilfælde, ses at være ydre motiveret for engelskfaget." Hvor forældre ikke eksplicit påvirker deres børn i samme retning, har eleverne tendens til at være indre motiverede. Sanne falder dog uden for denne konklusion, da hun er "ydre motiveret til trods for, at hendes mor ikke eksplicit giver sin mening til kende om andetsprogstilegnelse."… "Set i lyset af Bourdieus teorier om habitus er der tydelig sammenhæng mellem elevernes motivationsorienteringer og deres forældres brug af engelsk. Elever hvis habitus er sproglig disponeret, er påvirket af deres forældre som har en lignende habitus, da habitus er præget af sine omgivelser såsom familie."  Men "elevernes sociale baggrund har ingen betydning for deres foretrukne valg af pædagogik i engelskundervisningen," konkluderer Winther og understreger, at elevernes læringsforudsætninger er meget mere end deres sociale baggrund. "Jeg vil indsnævre det endnu mere ved at sætte lighedstegn mellem læringsforudsætninger og motivation."… 

Forældres brug af engelsk har ikke entydig indvirkning

Har eleverne en reference til det engelsk sprog gennem deres forældre, er de langt mere motiveret for brug af det engelske sprog i fritiden, end elever hvis forældre ikke har en speciel tilknytning til det engelske sprog. Dog afspejler dette sig ikke i hvilken pædagogik eleverne foretrækker i undervisningen. Elever hvis forældre ikke bruger engelsk arbejdsrelateret, har tendens til ikke at se fremtidsperspektiver i engelskfaget såsom uddannelse og arbejdsmæssigt i forhold til elever, hvis forældre bruger engelsk arbejdsrelateret. Forældrenes egne engelskkundskaber har ikke entydig indvirkning på elevernes motivation for engelskfaget, og elevernes læringsforudsætninger har mindre betydning for undervisnings indhold," skriver Nanna Bak Winther blandt andet i sin konklusion.      

Hele bachelorprojektet kan findes til højre under EKSTRA: "Motivation i et sociologisk perspektiv. Sprogtilegnelse i faget engelsk i 3.klasse"