Danske unge føler sig overladt til en verden af forventninger og idealer. En stigende præstationskultur og en følelse af utilstrækkelighed giver mistrivsel blandt mange unge, men hvordan kan man som dansklærer bidrage til, at ens elever føler sig tilstrækkelige?

Netop det har længe optaget Emma Rosa Nordahl Nielsen. På den ene side ser hun en tydelig forbindelse mellem litteraturens muligheder og skolens krav om at styrke den enkelte elevs alsidige udvikling. På den anden side oplever hun, at skolens implicitte præstationsorientering hæmmer oplevelsen af litterære tekster og ligefrem udhuler litteraturundervisningen, skriver hun i sit bachelorprojekt fra læreruddannelsen i Hjørring ved professionshøjskolen UCN. 

Hun beskriver litteraturen som en måde, vi kan tematisere de eksistentielle spørgsmål, der knytter sig til at være menneske, og vejen dertil går gennem stærke læseoplevelser. I projektet forsøger hun ved hjælp af stedbaseret læsning at udfylde det, hun kalder ”litteraturundervisningens hulrum” ved at undersøge, hvordan elevernes læseoplevelser kan sættes i centrum for danskundervisningen. For måske kan stedbaserede læseoplevelser føre til nye erkendelser, så verden bliver lettere at leve op til. 

”Hvordan kan stedbaseret læsning kvalificere læseoplevelsen for elever i 7. klasse, og hvorledes kan metoden styrke litteraturundervisningen”, spørger hun i problemformuleringen. 

Styrker refleksion

Emma Nordahl bygger sin forståelse af stedbaseret læsning på udlægningen fra lektor i dansk på Via University College Dorte Eggersen. Hvor stedbaseret læsning er en metode med en undersøgende, kropslig, sanse- og erfaringsbaseret tilgang, hvor uderummet tages i brug, så tekst, sted og læser kan interagere med hinanden. ”Fordi steder knytter sig til det at være menneske, og fordi litteraturen tematiserer de menneskelige grundvilkår, kan stedbaserede læseforløb styrke den enkeltes refleksion over sig selv i relation til sine omgivelser”, skriver hun. 

Det empiriske materiale har Emma Nordahl hentet fra sin egen praksis som dansklærer, hvor hun underviste en 7. klasse på en mindre nordjysk skole. Forløbet foregik over fire uger med i alt 12 lektioner for klassens 17 elever. 

Klassen var på den lokale kirkegård, hvor de skulle gå rundt og skrive deres sanseindtryk ned på en post-it-seddel. Ordene ”koldt”, ”sørgelig”, ”død”, ”afsked” og ”stille” optrådte flere gange. En enkelt elev nævnte også ”fredfyldt”.

Derefter skulle eleverne læse Bent Hallers kortprosatekst ”Pap”. Klassen havde tidligere læst den samme tekst ved en skovsø. Bagefter tog de hjem til skolen og gennemgik arbejdsspørgsmålene i fællesskab, og elevernes opfattelse af teksten var anderledes end ved skovsøen. 

”Da vi nåede til sidste sætning i sidste linje, ringede klokkerne, og det blev næsten helt dommedagsagtigt”, fortæller en elev. 

”Ved skovsøen var det som om, det lige var sket. På kirkegården er det som om, vi er på afstand af det. Ikke bare fordi vi er længere væk fra det sted, hvor Axel druknede. Men fordi det ligger længere tilbage i tid”, siger en anden. 

Læsning på skolens toiletter 

I den anden opgave i forløbet skulle eleverne læse forskellige kortprosatekster. Alle grupper fik udleveret en tekst med et tilhørende opgaveark og en forudbestemt lokation. Eleverne skulle også filme deres oplæsning. Den ene gruppe skulle læse Bent Hallers ”Et øje, et spejl” på skolens toiletter. 

Stedet – skolens toiletter – skaber ikke kun afsæt for forståelsen af teksten, men fungerer også som et slags læringsobjekt. Igennem en systematisk undersøgelse af et skoletoilet må eleverne åbne sig for det, der skaber stedet, og det er med til at fremme det sanselige sprog. I opgavearket inddeles de umiddelbare indtryk i ordklasser, og eleverne må finkæmme stedet og bringe flere sanser i spil. På arket er følelser, lyde og lugte adskilt fra de konkrete genstande og fra de handlinger, der foregår på stedet, skriver Emma Nordahl.

Kvalificerer læseoplevelser 

Ud fra sine analyser sammenholdt med diskussionen om skønlitteraturens rolle i danskundervisningen ser Emma Nordahl ”et betydeligt potentiale i metoden for stedbaseret læsning”, fordi man ved hjælp af stedbaseret læsning ikke blot har fokus ”på den litterære tekst som fænomen og fremtrædelse, men samtidig på sin egen erfaringsdannelse”. 

Hun konkluderer, at ”stedbaseret læsning kvalificerer elevernes læseoplevelser, fordi forbindelsen mellem tekst og sted underbygger elevernes lydhørhed”. Når læseoplevelsen iscenesættes, træder litteraturens dannelsesmæssige potentiale i kraft, hvilket kan både fortrylle, overraske og ryste eleverne. Samtidig kan stedbaseret læsning være med til at udvikle sprog for følelser, fornemmelser og intuition, vurderer Emma Nordahl. 

Hun foreslår, at stedbaseret læsning bruges som iscenesat højlæsning eller stillelæsninger, så eleverne møder teksterne med ”æstetisk stemthed”. Derudover anbefaler hun alle dansklærere at sænke farten i litteraturundervisningen og lade eleverne dykke ned i teksten fremfor at surfe henover den. 

”Det langsommelige element, der står som forbundet til kroppen, nærværet og erfaringen, styrker både kvaliteten i undervisningen, fællesskabet og den enkelte elevs alsidige udvikling”, skriver Emma Rosa Nordahl Nielsen i konklusionen.