Skrivning på papir og med blyant rykker længere og længere i baggrunden, skriver Rikke Naja Schäfer i sit bachelorprojekt fra læreruddannelsen i Haderslev ved UC Syd. De digitale medier er blevet en vigtig og udbredt del af vores liv, og det betyder, at fokus er på at skrive på computeren. Men forskning viser, at gammeldags håndskrivning har mange fordele: ”Flere studier viser, at børn og voksne lærer mere og husker bedre ved brug af håndskrift”, og nyere forskning viser, at det giver bedre læring og hukommelse at skrive i hånden. Derfor mener Rikke Schäfer, at ”det synes indlysende at bibeholde fokusset på håndskrivningen, frem for at rykke opmærksomheden længere og længere ud mod tastaturskrivningen”.

”Hvordan anskuer elever på mellemtrinnet håndskrivning i og uden for skolen, og hvilke didaktiske principper for håndskrivning kan man som dansklærer indtænke, således det bliver funktionelt”, lyder hendes problemformulering.

Håndskriftdagbog

Rikke Schäfer har som en del af sin undersøgelse interviewet elever fra 4. klassetrin. Eleverne fik uddelt ”en såkaldt ’håndskriftsdagbog’”, hvor de en uge skulle registrereog notere, hvor de brugte håndskrift (i både hjemme og skole) og i hvilken genre, de skrev, når de brugte håndskriften. Håndskriftdagbogen gav hende desuden et indblik i elevernes håndskrift, det vil sige ”udformningen af bogstaverne”.

Overordnet viste håndskriftdagbogen, at det især var i skolen, eleverne skrev i hånden. ”To ud af syv elever har ikke skrevet noget på listen i forhold til at skrive derhjemme, hvorimod de andre fem varierer mellem en til max. fem forskellige skriveaktiviteter i hjemmet”. Pigerne har noteret flere ting i dagbogen; især i forbindelse med at skrive i hånden derhjemme. ”Her er det både opskrifter, lektier, indkøbssedler, at tegne, deres navn og dagbog, der bliver nævnt”, og skrivningen dækker over flere forskellige genrer og skriveformål, som ikke knytter sig til skolen.

To af eleverne fortalte, at de altid ville vælge computeren, hvis de selv kunne vælge. De argumenterede med, at ”man kan gøre alt på computeren”, og at de oplevede det som hurtigere og nemmere at skrive på den. De fortalte, at de fik ondt i deres hænder, når de skrev i hånden, og det er et tydeligt tegn på, ”at de mangler den motoriske træning” og derfor fravælger håndskrivningen. mener Rikke Schäfer

Det skal trænes!

Den tekniske side ved håndskrivning har fokus på, ”at bogstavlyde omsættes til bogstaver og dermed udformes med hånden”, skriver Rikke Schäfer. Det er en aktivitet, hvor man er nødt til at sidde stille og have et godt skrivegreb, et godt skriveredskab og ikke mindst en god siddestilling. Særligt drengene i undersøgelsen gav udtryk for ikke at bryde sig om at skrive i hånden, og deres udtalelser vidnede om mangel på både træning og erfaring. Ud over at de foretrak computeren, fortalte en af dem, at han ikke ville kunne genkende sin egen håndskrift – og at det blev ”helt krussedulleagtigt”, når han skulle skrive.

Fælles Mål for dansk efter 4. klassetrin fremhæver sammenbundet skrift, hvilket eleverne i interviewundersøgelsen ikke brugte og heller ikke havde lært om indtil videre, fortalte de. To af eleverne sagde, at de havde prøvet det derhjemme, men ikke kunne lide det: ”Nej, fordi det bliver altid så sjusket.”

Rikke Schäfer fandt ud af, at selve skriveredskabet kan være med til at skabe motivation hos eleverne. Eleverne sagde, at de helst ville skrive med blyant: ”Fordi den plejer jeg at skrive med til dagligt, og den er bare nemmere. Og den kan viskes ud”, sagde en af dem. Men i undersøgelsen fik de mulighed for at skrive med en fyldepen. De fleste af dem kendte ikke skriveredskabet, men flere blev positivt overraskede og virkede meget interesserede, fordi det var helt nyt for dem. ”Kan man ikke også presse den ned, så den bliver lidt stor?” spurgte en elev og gik i gang med at skrive med stort gåpåmod

Funktionel håndskrivning – en model

Rikke Schäfer konkluderer på baggrund af sin analyse, ”at de fleste elever fravælger håndskrivningen og har fokus på tastaturskrivningen”. Men da der er forskning, der peger på fordelene ved at skrive i hånden - og at en lille ændring i rammefaktorer - for eksempel at eleverne må skrive med en fyldepen, og det kan vække engagementet, så er det vigtigt at holde fokus på håndskrivning i sin undervisning, mener hun.

Undersøgelsen viser, ”at eleverne ikke er bevidste om fordelene af at skrive i hånden, og at de ikke havde kendskab til sammenbundet skrift, selvom det er del af Fælles Mål”. Desuden finder Rikke Schäfer det kritisk, at området ”Håndskrift og layout” fjernes fra færdigheds- og vidensområder efter 4. klassetrin, da det ”kan være problematisk ift. elevernes samlede håndskrivningsudvikling”.

På baggrund af fundene i undersøgelsen har hun udledt ”en håndskriftsdidaktik”. Modellen tager udgangspunkt i tre overordnede kategorier: den praktiske, tekniske og personlige side af at skrive i hånden. Kategorien ”det personlige” indebærer for eksempel, hvordan det ”personlige præg” og elevernes selvopfattelse er en stor del af håndskrivningen. Analysen viste blandt andet, at en elev var meget utilfreds med sin håndskrift og udformningen af bogstaverne, og at det havde indflydelse på motivationen. Modellen beskriver hertil, at man i kategorien ”det personlige” vil kunne ”arbejde med forskellige typografier ift. den personlige side og arbejde med hhv. store og små bogstaver samt sammenbundet skrift”.

Alle tre kategorier i modellen ”står i et dialektisk forhold til hinanden, og derfor vil både den personlige side hænge sammen med den praktiske samt tekniske og omvendt”. Modellen er formet som en cirkel, hvor centrum er ”skriveglæde”, og det er netop dette, som Rikke Naja Schäfer håber, at hendes model vil kunne bidrage med.