Lærerprofession.dk

Lokalområdet kan gøre historien konkret og virkelig for eleverne, og ved hjælp af de personlige fortællinger, kan de have lettere ved at identificere sig med fortiden, skriver Christian Thomsen.
Lokalområdet kan gøre historien konkret og virkelig for eleverne, og ved hjælp af de personlige fortællinger, kan de have lettere ved at identificere sig med fortiden, skriver Christian Thomsen.

Bachelor: Den lille historie i lokalområdet kan gøre den store historie nærværende

Det personlige i lokalhistorien kan bygge bro til tidsperioder og emner i den store historie, skriver Christian Thomsen i sit bachelorprojekt

Publiceret

S”Jeg har aldrig forstået hvorfor, historie er så vigtigt. Det handler jo bare om ting, der skete for mange år siden! Jeg vil hellere koncentrere mig om at leve i nuet”.

Citatet stammer fra en af Christian Thomsens bekendte, der tydeligvis ikke havde haft en spændende og vedkommende historieundervisning i grundskolen. ”Hvis man udelukkende betragter historiefaget som et fag, hvor begivenheder og årstal skal memoreres, har man misforstået meningen med historieundervisning”, skriver han i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Nørre Nissum ved Via UC.

Særpris for projekter om skolens dannelsesbidrag

Lærerprofession.dk vil hvert år i 2020-2023 uddele en pris for et bachelorprojekt fra læreruddannelsen og/eller et pædagogisk diplomprojekt, der analyserer og diskuterer skolens muligheder for og udfordringer medat bidrage til elevernes dannelse.

Dannelse er en livslang proces, og skolen bidrager til elevernesdannelse gennem undervisning. Men hvad er dannelse, og hvordan kanog skal den foregå i en klimapresset, globaliseret, teknologifikseret og kapitalistisk verden? Og hvad skal og kan væreskolens dannelsesbidrag i en hverdag, hvor arbejdet med at opfyldeskolens formål og undervisningen i fagene presses af krav om målstyring og ensidig fokusering på læring?

Dette projekt er indstillet til årets særpris.

I Fælles Mål for historie står der blandt andet, at ”Elevernes historiske bevidsthed og identitet skal styrkes med henblik på, at de forstår, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte”, og Christian Thomsen udleder, at historie er et dannelsesfag, hvor elementer fra verdenshistorien, danmarkshistorien og elevens egen historie er med til at forme og danne det enkelte individ. Han husker fra sin egen skoletid, hvordan de små lokale historier var med til at give ”den store historie” ny mening, og i projektet undersøger han, hvordan man kan bruge lokalområdet i undervisningen – både for at gøre den nærværende og spændende, men også for at styrke elevernes identitetsdannelse.

”Hvordan kan brugen af lokale begivenheder og omgivelser i historieundervisningen bidrage til elevernes identitetsdannelse”, spørger han i problemformuleringen.

Den lille og den store historie

Når en historisk begivenhed bliver gjort levende, som et besøg i lokalområdet kan være med til, føles det pludselig nærværende, og der er mulighed for, at underviseren kan trække tråde fra "den lille til den store historie", skriver Christian Thomsen. ”Den lille historie” handler om, at enkeltindivider eller grupper studeres for at opnå ny indsigt i fortiden. ”Betegnelsen ’den lille historie’ bruges i opgaven om den personlige, nære historie, som kan være med til at forbinde og kaste lys over den store historie. I den lille historie fokuseres der ofte på en person og dennes fortælling for at kunne skabe et overblik over en større historisk begivenhed eller fortælling”, skriver Christian Thomsen. Udtrykket ”den store historie” bruges i projektet om ”den historie eller det emne, som ligger til grund for et givent undervisningsforløb. Eksempelvis vil et emne som ’oplysningstiden i Danmark’ kunne betegnes som ’den store historie’, hvorimod fortællingen om Caroline Mathilde (dronning af Danmark og Norge 1766 - 1772 red.) i samme forløb vil kunne udfoldes som ’den lille historie’”.

En undersøgende tilgang til lokalhistorien

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference

Christian Thomsen skriver, at begrebet historiebevidsthed har en rolle i identitetsdannelse, og han refererer til den tyske historiedidaktiker, Karl-Ernst Jeismann, der i 1979 definerede, at begrebet ”handler om sammenhængen mellem fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventning”. Det betyder, at vores fortolkning af det fortidige, det nutidige og det fremtidige påvirkes af hinanden og dermed løbende forandres. ”Historiebevidsthed er altså ikke det samme som ’viden om fortiden’, men det handler om at bruge fortiden i nutiden med sigte på fremtiden. Gennem denne bevidsthed er der grobund for dannelsesmuligheder”, skriver han. I projektet tilslutter Christian Thomsen sig et fagsyn med en undersøgende tilgang til historie, hvor der arbejdes ”mere med dybde end bredde” og hvor ”fokus i højere grad er på fortællinger fra fortiden, som skal være med til at danne eleverne og skabe bro mellem fortid og nutid”.

Udgangspunktet for den undersøgende tilgang er eleverne, deres nysgerrighed og videbegærlighed, og deres (historiske) spørgsmål er de væsentligste og gennemgående faktorer i læringen, skriver han og refererer til cand. pæd. i historie Jens Aage Poulsen, der argumenterer for at bruge lokalområdet i historieundervisningen: ”Netop ved at inddrage den nære historie er der større muligheder for, at historie, forstået som fortællinger om fortiden, bliver personlige og vedkommende, netop fordi afsættet er, hvor eleverne er, herunder deres viden om nærområdet og familiens historie. Det kan øge motivationen for at perspektivere til og se sammenhænge med den store historie”.

De personlige fortællinger i ”den lille historie” kan give eleverne ”identifikationspunkter”, der kan give dem kognitive og emotionelle erkendelser, der styrker identitetsdannnelsen, skriver Christian Thomsen.

Redningsbådsulykken i Hvide Sande, 1951

Analysen præsenterer en redidaktisering af et tidligere gennemført forløb med en 6. klasse på en skole i Hvide Sande. I det gennemførte forløb tog Christian Thomsen eleverne med tilbage til 1951, hvor den lille fiskerby var vidne til en forfærdelig ulykke. Otte redningsmænd sejlede ud om aftenen den 9. december for at hjælpe en hollandsk sandpumper, som var kommet i problemer, men på vejen hjem blev den lille redningsbåd ramt af en hård bølge, og båden kæntrede. Eleverne besøgte blandt andet museet "Fiskeriets Hus" i byen og en mindesten for de omkomne, men Christian Thomsen fortæller, at han ”mest havde fokus på første-ordensviden, altså primært at eleverne skulle tillære sig historisk viden”, men at små justeringer kan tage det et spadestik dybere, hvor det blandt andet er med til at udvikle elevernes identitetsdannelse. Det nye forløb han præsenterer har afsæt i den undersøgende og problemorienterede FUER-model, udtænkt og udviklet af tyskeren Andreas Körber, professor fra Hamborg Universitet. Modellen har fokus på kompetencedannelse:

- Undersøgelseskompetencer: at eleven øver sig i at stille relevante historiske spørgsmål, for eksempel hv-spørgsmål.

- Metodekompetencer: at eleven selv kan vælge egnede metoder til at finde, bearbejde og analysere historisk information og viden, og på baggrund af denne formulere historiske fortællinger.

- Orienteringskompetencer: at eleven opøver evner og færdigheder til at relatere og perspektivere tolkninger og vurderinger af fortiden til egen livsverden og egen mentalitet.

- Kompetencer til at håndtere historisk viden, begrebs- og kategoriseringskompetencer: at eleven styrker og kvalificerer sin viden om fortiden, og hvordan han/hun får adgang til relevante historiske informationer.

En af aktiviteterne i det nytænkte forløb har udgangspunkt i ”orienteringskompetencen”, ved at eleverne ved besøget ved mindestenen får fortalt en personlig historie. ”Helt specifikt bliver bådføreren, som overlevede ulykken, omdrejningspunkt for denne lille historie, og uddrag af hans erindringer bliver præsenteret for elevflokken”. Den personlige fortælling skaber en følelsesmæssig erkendelsesform for eleverne, der kan bygge bro mellem det, der føles personligt og nærværende – og den store historie, konkluderer Christian Thomsen.

Powered by Labrador CMS