Lærerprofession.dk

Når der undervises med afsæt i, at eleverne skal reflektere og diskutere, skabes der et rum, hvor ”de rigtige svars pædagogik” ryger ud ad vinduet og erstattes af at skabe mening og fordybelse, skriver Cathrine Littau og Marie-Louise Uhrenholt.
Når der undervises med afsæt i, at eleverne skal reflektere og diskutere, skabes der et rum, hvor ”de rigtige svars pædagogik” ryger ud ad vinduet og erstattes af at skabe mening og fordybelse, skriver Cathrine Littau og Marie-Louise Uhrenholt.

Bachelorer: Filosofiske samtaler styrker elevernes alsidige udvikling

Når læreren inddrager filosofiske dialoger i undervisningen, kan det udvikle elevernes refleksionsevne og evne til at samarbejde, acceptere og respektere hinanden, skriver Cathrine Littau og Marie Louise Uhrenholt i deres bachelorprojekt

Publiceret

I 1975 kom begrebet alsidig udvikling ind i folkeskolelovens formålsparagraf. Indtil da havde skolens formål udover at handle kundskaber og færdigheder siden 1814 i høj grad beskæftiget sig med at danne børnene til gode og retskafne mennesker. Dette blev i 1937 ændret til, at skolen skulle styrke elevernes karakter, og i 1975 blev begrebet karakter byttet ud med alsidig udvikling, der siden har været undersøgt, diskuteret og stadig er skrevet ind i folkeskolens formål, skriver Cathrine Littau og Marie-Louise Uhrenholt i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Odense ved UCL.

Særpris for projekter om skolens dannelsesbidrag

Lærerprofession.dk vil hvert år i 2020-2023 uddele en pris for et bachelorprojekt fra læreruddannelsen og/eller et pædagogisk diplomprojekt, der analyserer og diskuterer skolens muligheder for og udfordringer medat bidrage til elevernes dannelse.

Dannelse er en livslang proces, og skolen bidrager til elevernesdannelse gennem undervisning. Men hvad er dannelse, og hvordan kanog skal den foregå i en klimapresset, globaliseret, teknologifikseret og kapitalistisk verden? Og hvad skal og kan væreskolens dannelsesbidrag i en hverdag, hvor arbejdet med at opfyldeskolens formål og undervisningen i fagene presses af krav om målstyring og ensidig fokusering på læring?

Dette projekt er indstillet til årets særpris.

Gennem hele uddannelsen har de undret sig over, ”hvordan man i en skolekultur med så stort fokus på Fælles Mål kan fordre elevens alsidige udvikling”. Folkeskolen skal på den ene side give eleverne kundskaber og færdigheder og på den anden side forberede dem til medansvar og demokrati, og det betyder, at der skal der være balance mellem det faglige og det sociale aspekt. Men hvordan skabes denne balance, og hvad skal folkeskolen? Skal den danne eller uddanne?

I en praktik i en 5.-klasse stødte Cathrine Littau og Marie-Louise Uhrenholt på konceptet FISK, Filosofi i Skolen, og de oplevede at materialet skabte rum for udvikling af den alsidige udvikling på den måde, at ”eleverne fik mulighed for at øve sig i at diskutere og reflektere, samtidig med at de fik lov at fordybe sig og på baggrund af dette øgede tilliden til egne evner”.

I deres projekt er de derfor optaget af at undersøge, ”hvad FISK kan bidrage med i forhold til at opnå den del af folkeskolens formål, der omhandler alsidig udvikling” med afsæt i problemformuleringen: ”Hvordan og i hvilket omfang kan klasselederen gennem filosofiske dialoger skabe rum til det, der i folkeskoleloven omtales som ”elevens alsidige udvikling?”

Filosofi i Skolen

Cathrine Littau og Marie-Louise Uhrenholt skriver, at FISK skal ikke ses som et selvstændigt fag; hensigten er derimod, at ”samtaleformerne fra FISK bør inkorporeres i den fagfaglige undervisning og på den måde være med til at forbedre børns læring. Det vil sige, at der er fokus på tilegnelsesprocessen i forhold til viden, fremfor hvilken specifik viden der tilegnes”. Samtalerne følger en bestemt struktur:

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference

· Præsentation af stimuli (emnet)

· makkertid og forståelsestid - eleverne forholder sig til stimuli

· anker-spørgsmål (udgangspunkt for dialog)

· makkertid til at diskutere anker-spørgsmål

· eleverne deler deres ideer med klassen eller i grupper - ideerne udvides og nuanceres .

Det er afgørende for dialogerne, at deltagerne udfordrer hinanden på en respektfuld måde. Derfor skal læreren sørge for, at der er en atmosfære af gensidig respekt, hvor eleverne kan være uenige på en ordentlig måde, og læreren kan med fordel opsætte egne regler for, hvordan sessionerne skal foregå i de enkelte klasser. I den 5.klasse, hvor Marie-Louise Uhrenholt og Cathrine Littau observerede en filosofisk samtale, omfattede klassens regler blandt andet, at man rækker fingeren op, hvis man vil sige noget, ingen fingre i vejret, når en elev taler, og ingen griner ad hinanden.

Filosofisk samtale om ”ingenting”

Emnet for den den filosofiske samtale var ”ingenting”. ”Ved timens start er eleverne blevet delt i makkerpar, og hvert par har fået en liste med 21 udsagn om ordet ingenting. Makkerparrene vælger et udsagn fra listen og diskuterer deres synspunkter ud fra det givne udsagn. De får 15 minutter til at arbejde med udsagnet rundt omkring i lokalet, hvorefter de samles i cirklen for at præsentere deres udsagn”.

”Eksisterer ingenting? Hvad sagde I til det? Hvad har I skrevet på papiret, og hvad vil I fortælle de andre om det?” spørger læreren et makkerpar. “Nej, fordi ingenting er ingenting, og alting er en ting”, fortæller den ene elev og fortsætter: ”Vi bruger ordet ingenting, hvis man ikke har noget. Ordet det findes, men jeg ved ikke rigtigt, vi ved ikke rigtigt, hvad det skal bruges til”.

Læreren spørger hele klassen: “Ja, hvad tænker I andre? Er der nogen af jer andre, der tænker, hvad man kan bruge ordet ingenting til? Er der nogen, der kunne komme med nogle bud på det?”

Efter observationen konkluderer Marie-Louise Uhrenholt og Cathrine Littau, at samtalen viser udvikling af elevernes personlige kompetencer. Blandt andet rakte en elev hånden op tre gange, før hun fik lov at bidrage med sit synspunkt. ”Dette bevidner, at hun er vedholdende i sin deltagelse, men at hun også har tålmodighed til at vente på sin tur”. En anden elev fik ordet og inddrog en af de andre elevers perspektiv på emnet, og her viste han, ”at han har nogle blinde vinkler og ikke selv havde tænkt over dette”. Det viser en bevidsthed om egne styrker og svagheder, skriver Marie-Louise Uhrenholt og Cathrine Littau. Samtalen viser også udvikling af sociale kompetencer, som de beskriver omhandler ”det at kunne undersøge kvalificeret”. ”Her er det vigtigt at lytte til andre, fordi de andre har anderledes erfaringer end en selv. Herunder har eleverne inden dialogen forskellige forforståelser af begrebet ingenting. I selve dialogen ytres – og lyttes der til – disse forforståelser, hvorved eleverne udvikles”.

Lærerperspektivet

Cathrine Littau og Marie-Louise Uhrenholt har interviewet en gruppe lærere om deres syn på Filosofi i Skolen, og noget af det, der blev fremhævet var, ”at tilgangen til indholdet uden et korrekt facit gavner de elever, der kan abstrahere fra, at undervisningen ikke kun søger et svar, men vægter processen lige så højt”. Dog er netop dette også noget af det, lærerne problematiserede, fordi de oplever, at der i skolen er så stort fokus på mål og målstyring. I projektet præsenterer Cathrine Littau og Marie-Louise Uhrenholt derfor et forslag til, ”hvordan man kan inkorporere filosofi i den almene undervisning og hermed prioritere tid og rum til udvikling af elevernes alsidighed”. Dog konkluderer de, at hvis man skal have en undervisningskultur, der i højere grad vægter elevernes alsidige dannelse, ”kræver det en omstrukturering af den måde, hvorpå skolekulturen på nuværende tidspunkt tænkes – og som konsekvens heraf udføres. Dette er imidlertid en omstilling, der kræver mere end blot en introduktion samt implementering af konceptet FISK”, skriver de.

Powered by Labrador CMS