”Jeg tror, der er mange kolleger, der opfatter billedkunst som et hyggefag”.

Udtalelsen kommer fra en billedkunstlærer, som Yasemin Bagdat og Sarah Abidli interviewede i forbindelse med deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Esbjerg, UC Syd. Men alle fag har deres eget særlige faglighed, der omfatter fagspecifikke begreber og tilgange, der er unikke for netop det pågældende fag, og billedkunst har en faglig dimension, skriver de.

I praktikker oplevede Yasemin Bagdat og Sarah Abidli, hvordan eleverne for eksempel havde udfordringer med at bruge fagudtryk i relation til linjer og former.

Det er problematisk, da udviklingen af det faglige sprog er en vigtig del af alle fag, læreren skal være ”fortrolig med de sproglige kendetegn, der er karakteristiske for deres fag, for at kunne støtte eleverne i at tilegne sig fagets sprog”, skriver de.

Faghæftet beskriver, hvordan ”sproglig udvikling er et af de tre tværgående temaer, som alle fag skal have fokus på, og ansvaret for at styrke elevernes sprogkundskaber hviler derfor på alle læreres skuldre, og ikke kun på dansklærernes eller andetsprogslærernes”. Derved bliver lærere ikke blot faglærere, men også sproglærere, der er medansvarlige for elevernes sprogudvikling, fremhæver Yasemin Bagdat og Sarah Abidli.

I projektet undersøger de, hvordan billedkunstlærere kan spille en aktiv rolle i at styrke elevernes sprogkundskaber indenfor faget – og hvad fagsproget betyder for elevernes læring.

”Hvordan kan lærere i billedkunstundervisningen arbejde målrettet med fagsproget, så eleverne opnår en dybere forståelse af billedkunstfaglige begreber og anvende dem i billedsamtaler”, spørger de i problemformuleringen.

De bruger hverdagssprog

Sarah Abidli og Yasemin Bagdat beskriver, at billedsamtalen er en vigtig del af undervisningen i billedkunst, og at man i denne form for samtale kan integrere fagbegreber, ”hvilket bidrager til etableringen af et fælles sprog og en præcis samtale og analyse af billeder”.

Som en del af deres undersøgelse har de observeret undervisning i billedkunst og interviewet lærerne om deres tanker og brug af fagsprog, blandt andet i relation til billedsamtaler.

I observationerne bemærkede de, at lærerne ”startede med en introduktion af dagens opgaver, og hvad eleverne skulle lave. Her havde de en klassesamtale, hvor de diskuterede opgaverne. Derefter fik eleverne lov til at gå i gang, og lærerne bevægede sig rundt i lokalet og støttede eleverne i forhold til, hvordan de skulle anvende materialerne eller hvis de stødte på udfordringer i deres æstetiske processer”. I klassesamtalen introducerede lærerne enkelte fagbegreber, men timerne blev ikke afsluttet med en evaluering i form af samtale om elevernes billeder, og ”i lærernes praksis observerer vi, at eleverne primært anvender hverdagssprog fremfor fagsprog, hvilket tyder på et behov for at styrke de fagsproglige kompetencer”, skriver de.

Billedkunst som hyggefag?

Lærerne giver i interviewene udtryk for at være delte om fokus på fagsprog i billedkunst. På den ene side synes de, det er er vigtigt, men på den anden side lægger de mere vægt på andre områder i faget. ”Jeg synes ikke, det er vigtigere i billedkunst, end det er i mange andre fag. Det synes jeg ikke, det er. Billedkunstfaget lægger meget op til, at det skal være virkelyst, de skal være glade, de skal være udøvende, de skal male”, fortæller en af lærerne.

Sarah Abidli og Yasemin Bagdat mener, at det kan være problematisk, hvis fagsproget nedprioriteres, og de skriver, at det kan resultere i, ”at billedkunst bliver opfattet som et fag, hvor man bare hygger sig. Det er positivt at have det sjovt i billedkunst, men det er også vigtigt at lære noget. Det er ikke nok bare at udføre opgaverne; det er nødvendigt at kunne sætte ord på det, man laver, ved hjælp af fagets sprog”.

Lærerne oplever en udfordring i at få eleverne til at bruge og huske det fagsprog, de introducerer, og de arbejder ikke systematisk med at evaluere elevernes fagsprog på måder, så eleverne bliver bevidste om, at det er et fokuspunkt i undervisningen.

Broen til fagsproget

Yasemin Bagdat og Sarah Abidli præsenterer et forløb, der fokuserer på tilegnelsen af fagsprog, hvor de bruger billedsamtaler som en måde til at få eleverne til at gentage og anvende fagsproget i praksis. Forløbet er tilrettelagt ud fra ”Bromodellen”, som er udviklet af Helene Thise og Katja Vilien, der er lektorer ved Københavns Professionshøjskole. Modellen illustrerer, hvordan man kan planlægge et undervisningsforløb, der fremmer sprogudvikling gennem fire faser:

1. Hverdagssprog: Der tages udgangspunkt i elevernes forskellige erfaringer og hverdagssprog i relation til forløbets emne,

2. Introduktion af fagsprog: Eleverne skal engagere sig med fagsproget baseret på deres hverdagssprog,

3. Arbejde med fagsprog sammen: Eleverne bearbejder og ”optager” den nye viden og fagsproget. Denne fase fokuserer på gentagelse af sproget og aktivt arbejde,

4. Producere fagsprog: I denne fase er eleverne ”eksperter” og skal formidle deres viden til læreren og andre elever i form af et produkt, som de fortæller om - ved at bruge fagsproget.