Bachelorprojekt

Læreren har også ansvaret, når klassen er på museum

Museerne har store læringspotentialer, skiver Lonnie Warren i sit bachelorprojekt. Men læreren må bevare sin rolle som lærer, selv om der inddrages en videnekspert, og det kræver, at læreren beholder ansvaret for planlægningen og gennemførelsen af hele forløbet.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg finder det interessant at tage afsæt i billedkunstfaget i mit bachelorprojekt, fordi forskningsresultater viser, at faget billedkunst har stort potentiale til at støtte de tiltag, som vi i fremtiden skal forholde os til, skriver Lonnie Louisa Dyrbjerg Warren i sit bachelorprojekt fra Læreruddannelsen på Fyn ved professionshøjskolen Lillebælt og nævner både folkeskolereform og visionerne i Ny Nordisk Skole.

"Set i forhold til målet om at støtte eleverne til at blive selvstændige og innovative medborgere i samfundet, samt målet om at skabe en bedre undervisning med fokus på inddragelse af og perspektiv til virkeligheden, finder jeg det interessant at udforske mulighederne for anvendelse af eksterne læringsrum."

Kunstmuseum som læringsrum

Men de seneste år har skolerne været svære at spotte i Fyns Kunstmuseum i Odense museets store lokaler, fortæller Lonnie Warren, derfor vil hun i sit bachelorprojekt se på, hvilke udfordringer og muligheder der ligger i at anvende et museum som læringsrum i billedkunstundervisningen. Det har ført hende frem til følgende problemformulering: "Hvordan kan Fyns Kunstmuseum som læringsrum styrke elevernes læring i billedkunstfaget - og hvordan kan elevernes udbytte af et museumsforløb kvalitetssikres således at det står mål med mit fagsyn og dannelsesidealet for den danske folkeskole?"

Store læringspotentialer

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.

Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.

Og museerne har store læringspotentialer, lyder den overordnede konklusion. Men spændende og relevante opgavesæt kan ikke alene styrke museet som læringsrum og skabe en undervisning, der står mål med folkeskolens dannelsesideal.

"Undervisningsmaterialet skal anvendes som et didaktisk læremiddel i et undervisningsforløb, hvor der skal være plads til at eleverne kan gennemgå den æstetiske læreproces og samtidig udvikle kundskaber og færdigheder inden for billedkunstfagets virksomhedsformer," skriver hun.  Indholdet skal være "et miks af den gode anderledeshed og det virkelighedsnære for eleven."

Men alt dette er ikke meget værd, hvis læreren ikke støtter eleverne gennem hele forløbet i en dialogbaseret undervisning, hvor der er fokus på flerstemmighed.

Læreren har ansvaret for, at eleverne er klar over, at de stadig er i en læringssituation - selv om de ikke er på skolen, understreger Lonnie Warren.  "Læreren må bevare sin rolle som lærer, selv om der inddrages en videnekspert inden for det valgte område," og det kræver, at læreren beholder ansvaret planlægningen og gennemførelse af forløbet.

For Fyns Kunstmuseum betydet det, at man skal have klar lærervejledning, hvor læreren kan finde tydelige læringsmål for forløbene og vejledning til en dialogbaseret undervisning, der kan fremme en æstetisk læreproces, skriver Lonnie Warren.

Museets omviser og læreren har sammen ansvaret for, at der kan foregå en dialogbaseret undervisning på museet, hvor alle elever kommer til orde. Og hjemme på skolen er lærerens ansvar at følge op, så der skabes et sammenhængende forløb, der vækker elevernes interesse og engagement.

Den æstetiske oplevelse støttes ved at inddrage eleverne i både planlægningen og samtalerne omkring forløbets temaer, mener Warren.

"Samarbejde og engagement blandt de implicerede aktører, og enighed om indhold, mål og formål for museumsforløbet, må være den bærende kraft, hvis elevernes udbytte skal kunne kvalitetssikres."

Der bør oprettes et interaktivt netværk, hvor der er mulighed for sparring, samarbejde og idégenerering inden for museumsundervisning i billedkunstfaget, foreslår Lonnie Warren. "Jo mere tilgængeligt både erfaringskendskab og indhold er for lærerne, jo større chancer, vurderer jeg, er der for, at de vil anvende museerne som en del af billedkunstundervisningen."

Lonnie Warren har udarbejdet et konkret materiale, "og allerede med det, er museet kommet tættere på målet om et stærkere samarbejde med skolerne," skriver hun. "Som lærer må man være lige så nytænkende, som vi ønsker vores elever skal blive. Vi må altså turde give os selv og eleverne et skub ud i nye læringssituationer. Det kreative skub - til dannelse og innovation. "

En app, der skaber sammenhæng

I studieåret 2012/13 har Lonnie Warren deltaget i et modul kaldet "Læremiddeldesign og Entreprenørskab", hvor en studiegruppe skabte idéen til en app til tablets, der har til formål at indsamle dokumentation på museer, der anvendes som læringsrum. App'en giver eleverne mulighed for via lyd, tekst, foto og video at indsamle de umiddelbare og direkte erfaringer, som eleverne gør sig i den æstetiske læreproces. Dokumentationen vil via app'en uploades på en server, og vil tilbage på skolen kunne anvendes til videre refleksion og være med til at skabe en helhed omkring et undervisningsforløb i kulturen uden for skolens faste rammer, fortæller hun.

Er navnet billedkunst stadig dækkende?

"Vi bliver fra regeringens side bedt om at skabe en virkelighedsnær undervisning - også i billedkunstfaget. Vi bliver bedt om at forholde os til de epoketypiske nøgleproblemer i livet og samfundet generelt. Vi skal støtte eleverne i deres dannelsesproces, og der er nu også fokus på at skabe innovative, kreative og entreprenante borgere." Så er navnetbilledkunststadig dækkende, spørger hun. Burde vi i ikke i stedet kalde faget forkunst og kultur? Billedet er jo netop blevet en så stor del af kulturen, og kulturen er blevet en så stor del af, hvad der påvirker elevernes dannelsesproces. Ordene kunst og kultur vil netop kunne dække de mange områder, eleverne skal arbejde med for at kunne blive dannet som selvstændige, kreative, innovative og entreprenante medborgere i nutidens samfund, mener Lonnie Louisa Dyrbjerg Warren.

Hele professionsbachelorprojektet kan findes til højre under EKSTRA: Det kreative skub - til dannelse og innovation. Samarbejde mellem skoler og museer