Bachelorprojekt

Eleverne skal kunne eksperimentere i billedkunst

Hvis billedkunstundervisningen skal rumme dannende elementer, så må billedkunstlæreren sikre, at eleverne ud over en fagfaglig viden også får mulighed for selv at udfolde sig eksperimenterende, og får tid til fordybelse og til at gøre erfaringer med at møde modstand og med at evaluere eget og andres kunstneriske arbejde.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Sådan konkluderer Nanna Heidemann i sit bachelorprojekt "Dannelse og kreativitet i billedkunstfagets hverdag" fra læreruddannelsen Blaagaard-KDAS ved professionshøjskolen UCC. "Jeg har i mine praktikforløb oplevet, at det kan være en udfordring for billedkunstundervisere at gennemføre undervisningsforløb, hvor eleverne både når at tilegne sig faglig viden om et felt og selv at eksperimentere med feltet, skriver Nanna Heidemann på baggrund af blandt andet et forløb, der slutter med denne lærermonolog: "Så når vi desværre ikke mere. Husk at sætte pensler, maling og papir tilbage i skabet, hvor I fandt det - og husk at vaske penslerne ordentligt. De er blevet smadderflotte alle jeres malerier. Jeg kan godt se, at I har tænkt meget over farvernes betydning her. Smila har f.eks. farvet sin mor rød - Kunne det være noget med kærlighed, måske? Husk at pakke dem forsigtigt ind, så de ikke bliver ødelagte, inden I kommer hjem og skal vise dem til mor og far. Til dem der ikke blev færdige: I bliver desværre nødt til at gøre dem færdige hjemme. Vi når ikke mere heroppe, for næste gang skal vi jo have lavet julepynt, og så skal Nanna lave noget spændende med jer." I projektet argumenterer Nanna Heidemann for, hvordan billedkunstfaget kan bidrage til skolens dannelsesopgave, og redegør for, hvilke elementer en række teoretikere udpeger som relevante, når man skal arbejde med kreativitet og dannelse i skolen. Dannelse og kreativitet er to begreber, som er nært beslægtet; for at eleverne skal blive i stand til at træffe selvstændige beslutninger, nytænke og på den måde ændre et givent problem, samtidig med at de skal tage hensyn til fællesskabet, så skal de kunne tænke og handle kreativt. Ellers vil eleverne blot tilpasse sig den eksisterende form, og dermed ikke kunne agere som dannede samfundsborgere. "Hvis billedkunstundervisningen skal rumme dannende elementer, så må billedkunstlæreren sikre, at eleverne ud over en fagfaglig viden også får mulighed for selv at udfolde sig eksperimenterende, og får tid til fordybelse, erfaringer med at møde modstand og med at evaluere eget og andres kunstneriske arbejde. Min analyse viser, at selvom billedkunstlærere vægter forskellige forhold i deres fortællinger om at planlægge og gennemføre undervisning, så har de alle fokus på dannelse. Billedkunstlærerne tager i deres planlægning og faktiske undervisning både hensyn til elevernes faglige og personlige udvikling," skriver Nanna Heidemann. Lærerne giver dog også udtryk for, at de oplever udfordringer. Det gælder særligt i forhold til de processer, som kan kaldes den eksperimenterende læring. Her er et væsentligt dannelseselement, som handler om at overskride sig selv, møde modstand fra materialet, og i processen gøre modstanden til noget produktivt. Lærerne beskriver, at årsagerne til, at dette  mål er svært at opnå, er, at de har begrænsede ressourcer i form af et lavt timetal, adgang til faglokale og tid til den enkelte elev, særligt hvis denne har særlige udfordringer. "At lærerne tilstræber, at eleverne ser og oplever sammenhæng i undervisningen, hvor billedkunstfaget skal være en integreret del af de øvrige fag, og omvendt, bliver relevant med den nye folkeskolereform. Ud over at billedkunst får et højere timetal på mellemtrinnet, kommer der med den nye folkeskolelov et krav om understøttende undervisning; en undervisning, som ligger ud over de eksisterende timer, og som skal bruges til at supplere og understøtte disse, med et særligt fokus på at koble teori og praksis. Her kan mange af billedkunstfagets praktiske elementer komme i spil, og faget vil på den måde få mere tid til rådighed. "Med mere tid vil der være større muligheder for fordybelse og for at eleverne vil opleve, at de ting, de lærer i skolen, hænger sammen," skriver Nanna Heidemann. Den nye folkeskolelov kan altså få positiv betydning for, hvordan de dannende aspekter i faget billedkunst kan udfoldes. Omvendt giver lærerne udtryk for, at billedkunstfaget kan blive et suppleringsfag i forhold til skolens øvrige fag; et fag som ikke har værdi i sig selv, men alene skal understøtte de andre.

Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: Dannelse og kreativitet i billedkunstfagets hverdag

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.

Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.