Det styrker elevernes sociale relationer at spille musik, fordi de skal samarbejde om et fælles tredje.
Det styrker elevernes sociale relationer at spille musik, fordi de skal samarbejde om et fælles tredje.

Musikundervisning giver elever med autisme et emne at tale om

Lille Værløse Skole har brug for at finde nye måder at understøtte sine elever med autisme på, da målgruppen bliver mere og mere udfordret. Aktuelt deltager skolen i et projekt med undervisning i musik, og det viser sig at være et godt redskab.

Publiceret Senest opdateret

Musik og sang påvirker hjernen og rammer en lang række følelser. Men gælder det også for elever med autisme, når de spiller musik hver uge?

Siden sommerferien og frem til nytår kører gruppeordningen på Lille Værløse Skole sammen med Furesø Musikskole modelforsøget Mød Musikken. Formålet er at tilbyde børn og unge indenfor autismespektret musikundervisning, da de sjældent eller måske aldrig har fået undervisning i at spille på instrumenter.

”Vi havde mange overvejelser: Skal det være for alle fra 0. til 9. klasse? Skal vi vælge nogle ud? Skal det være soloundervisning eller musikhold?”, fortæller afdelingsleder Emilie Schou Svejstrup.

Selv havde hun et stort ønske om, at alle elever skulle være en del af musikprojektet, fordi det er en unik mulighed. Og sådan er det blevet. Eleverne i 0. til 2. klasse har sammenspil med primært rytmiske lege, i 3. til 5. klasse har eleverne soloundervisning i klaver, fagot, slagtøj ukulele eller saxofon, og i 6. til 9. klasser spiller de i bands.

”Vi har enkelte med fravær, som ikke deltager i undervisningen, mens andre siger fra, når de har en dårlig dag. Der er også nogle, som finder det forstyrrende, at de skal have en anden lærer, men 90 procent af vores elever er med. Det vil sige omkring 60. Det er enestående, at vi som specialtilbud kan modtage musikundervisning i så stor skala”, siger afdelingslederen.

Elever snakker sammen via deres instrumenter

Forberedelserne med at lægge musikundervisning ind i skemaet på Lille Værløse Skole begyndte i februar. Blandt andet har musikskolen fået uddannet en halv snes musiklærere i at undervise elever med autisme.

”I begyndelsen var det meget overskueligt, men vi ville se, om det kan lade sig gøre at tænke anderledes. Vores elevgruppe bliver mere og mere udfordret, så vi har brug for at finde nye måder at understøtte deres udfordringer på. Musikprojektet er en unik mulighed, som kan lade sig gøre, fordi vi har forberedt os godt”, siger Emilie Schou Svejstrup.

Hun kalder projektet så stor en succes, at hun får tårer i øjnene, når hun fortæller om det.

”En af elevernes største udfordringer er, at deres sociale færdigheder ikke er så udviklede som hos neuro-typiske børn. Musikken styrker deres sociale relationer, fordi de skal samarbejde om et fælles tredje. Man kan sige, at de snakker sammen gennem deres instrumenter”.

Om projektet

Furesø Musikskole og Lille Værløse Skole har modtaget 1.010.000 kr. fra Slots- og Kulturstyrelsen til projektet Mød Musikken. Midlerne bidrager til at udvikle nye musiktilbud til børn og unge med autisme.

I alt har den landsdækkende pulje Grib Engagementet uddelt 40 millioner kroner til 25 kommunale modelforsøg, der skal udforske langtidsholdbare modeller for at give flere børn og unge adgang til kunst- og kulturaktiviteter.

Projektet på Lille Værløse Skole løber over 16 uger, og erfaringerne samles, så de fortsat kan gavne børn og unge med autisme i Furesø Kommune.

Musik er især et godt værktøj til at føre en samtale for elever, som har svært ved at kommunikere.

”Vi ser også, at elever, som er udfordret i en skolekontekst, shiner i musikundervisningen, fordi de opdager, at ’Hov, jeg kan godt spille på et instrument’. Så der ligger både en social og en personlig udvikling i musikken”, siger Emilie Schou Svejstrup.

Ærgerligt, hvis projektet bare forsvinder

Afdelingslederens største ærgrelse er, at projektet kun løber til midt i skoleåret, men Furesø Musikskole og Lille Værløse Skole ved at undersøge, hvad det vil være muligt at holde fast i, og hvad det kræver af økonomi.

”Der er meget logistik i soloundervisningen. Al undervisning foregår på skolen, men eleverne skal til undervisning på forskellige tidspunkter, så der er meget frem og tilbage, vi skal have styr på. Vi vil se, om vi kan samle det i blokke, måske så to elever øver klaver sammen, for det vil være ærgerligt, hvis så fedt et projekt bare forsvinder. Men jeg er optimist, selv om der er risiko for, at vi ikke kan fortsætte i samme omfang som nu”, siger Emilie Schou Svejstrup om projektet, der er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.

Normalt står der ikke musik på elevernes skema. Det er der en særlig årsag til.

”Vi har ikke lærere med musik som linjefag i afdelingen, og det kan være forstyrrende for eleverne, hvis de skal have en ’ny’ lærer i et enkelt fag. Vi har også kun ét musiklokale på skolen, og det kan virke uoverskueligt for vores elever at være i det. Så vi tager normalt musik op som et emne i dansk”, fortæller afdelingslederen.

Der er positiv energi hele vejen rundt

I musikprojektet foregår undervisningen i gruppeordningens egne lokaler, og eleverne møder en fast stab af lærere fra musikskolen.

”Et par store drenge har spurgt, hvorfor de skal spille musik, men mange andre spørger, om de kan få lov at fortsætte. På et forældremøde for nylig fortalte flere forældre, at de oplever, at deres børn er glade for projektet, og at de ellers aldrig har set dem interessere sig for musik. Der er positiv energi hele vejen rundt”, siger Emilie Schou Svejstrup.

Powered by Labrador CMS