Autisme

Store kommunale forskelle på, hvor mange der får en autismediagnose

Publiceret Senest opdateret

Selv om der bor mere end seks gange så mange mennesker på Fyn som i Slagelse Kommune, får rundt regnet det samme antal børn og unge en autismediagnose, skriver poliken.dk på baggrund af en ny analyse fra Autismeforeningen. Foreningen frygter, at en hel del fynske børn går rundt i mistrivsel, fordi det kan være svært at få støtte i skole eller børnehave uden en diagnose, men overlæge Niels Bilenberg fra børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i Odense afviser, at der ikke udredes godt nok: ”Vi er måske lidt mere konservative på Fyn. Kriterierne for en diagnose er ikke så entydige, og der er plads til en vis fortolkning”.

politiken.dk: »Det skriger til himlen, at der er så stor forskel«: Der er næsten lige så mange autister blandt børn i Slagelse som på hele Fyn (kræver abonnement)