Skole-hjemsamarbejdet er ikke det, som lærerstuderende Anders Vinther Gjerluff og Frida Therkelsen har hørt mest om på læreruddannelsen i Silkeborg. Det er heller ikke noget, som de har stiftet specielt meget bekendtskab med i deres praktik.

De går på 3. semester og er næsten halvvejs gennem deres fem ugers praktik på Højboskolen i Skanderborg. Hver torsdag har de vejledning med enten deres praktiklærer Mikkel eller praktikkoordinator Lotte Josephsen. Når Mikkel fører ordet, handler det tit om at få feedback på deres undervisning, men når Lotte Josephsen er med, er der et overordnet tema på dagsordenen.

I dag er det skole-hjem-samarbejdet konkretiseret som, hvordan man svarer på Aula-beskeder fra bekymrede forældre.

”Skole-hjem-samarbejde er en stor del af at være lærer. Det er så vigtigt, hvordan I møder forældrene. Det er en balancegang. Man lærer meget hen over årene som lærer. Jeg har selv forandret mig rigtig meget. Jeg er blevet rundere og bedre til at sætte sig i forældrenes sted. Det tror jeg altid, man skal gøre”, siger Lotte Josephsen.

Bekymret far

De tre sidder i personalerummet. De studerende lytter intenst. Frida Therkelsen skriver flittigt ned. Anders Vinther Gjerulff nikker.

Inden mødet har de begge fået en anonymiseret besked fra Aula.

Koordinatorens fem råd til forældrekommunikation

1: Mød forældrene i øjenhøjde, og vis hvem I er – undgå at blive superprofessionelle

2: Fjern forældreskyld ved at understrege, at det er godt, at forældre henvender sig

3: Forventningsafstem: Forældre er eksperter i deres børn, men læreren er eksperter i eleven i skolen

4: Lov ikke noget, I ikke kan holde

5: Sørg for at sætte punktum i en dialog

Kilde: Praktikkoordinator på Højboskolen Lotte Josephsen

”Kære Anders

Jeg er bekymret for min datter og vil gerne dele min bekymring Elsa fortæller, at hun ikke har venner i klassen. Hun føler sig altid alene og har svært ved at finde nogen at være sammen med i pauserne. Hun kan ikke få gang i gode lege med de andre børn i klassen. Hun går alene rundt det meste af tiden.

Vil du hjælpe Elsa og tale med hende om sine følelser, og vil du hjælpe hende til at få venner.

Vi er meget bekymrede for vores datter.

Venlig hilsen

Michael”.

De studerende har ikke fået noget at vide om, hvordan eleven fungerer i klassen, så de begynder med at sige, at de har følt sig lidt på bar bund.

De har hver især skrevet deres bud på et svar og sendt det til praktikkoordinatoren inden mødet.

”Vi ringede lige sammen i går og snakkede om det efter, vi havde sendt til dig. Så vi har allerede sparret lidt”, siger Frida Therkelsen.

”Ja”, siger Anders Gjerluff. ”Hvis jeg skulle skrive halvanden sides svar, så tror jeg ikke, jeg har gjort det rigtigt. Det kunne jeg slet ikke”, siger han og konstaterer: ”Vores svar er meget forskellige”.

Lotte Josephsen siger, at der jo ikke er et rigtigt og et forkert svar på forældrehenvendelser, men der er nogle tommelfingerregler, som kan være gode at huske.

”Mød forældrene i øjenhøjde, men hold også fast i jeres”, siger Lotte Josephsen. ”Det må gerne gennemsyre samarbejdet, at de kender deres børn bedst, men de kender ikke deres børn som elev, det gør I”.

Hun fortæller, at på Højboskolen er der kun én forældresamtale og ét forældremøde om året, så derfor er det en god ide at forventningsafstemme, hvad man vil have ud af møderne. 

”Men når det er sagt, så er der jo nogle elever, hvor vi mødes med forældrene fem gange om året. Alt efter, hvordan behovet er”.

Frida Therkelsen sukker. ”Så man da håbe, at man får en klasse med englebørn, for hvor kommer tiden til flere forældresamtaler fra?”, spørger hun.

”Den går fra din forberedelse. Så må du finde tiden ved for eksempel at vælge en periode, hvor du vælger aktiviteter, der ikke kræver den store forberedelse. Det kan være, at du vælger et forløb fra en portal eller sætter fokus på læsning og læsestrategier", siger Lotte Josephsen og fortæller, at hun synes, man skal fortælle sin ledelse, hvis man mangler tid til sin forberedelse, fordi der går meget tid med ekstra skole-hjem-samarbejde i øjeblikket. 

"En god leder hjælper naturligvis med at finde noget tid. Det kan være en hel dag, hvor man sættes fri af sit skema og går samlet op på alle de løse ender”, siger hun. ”Mit vigtigste budskab til jer er, at I tænker over, hvordan I møder forældrene”.

Den professionelle tilgang

Anders Vinther Gjerulffs svar er det første, som bliver gennemgået.

”Hej Michael,

 Der er ingen grund til at bekymre sig om Elsa. Det kan være svært at socialisere med børn, når man har hendes alder. Jeg har taget en snak med de andre lærere, og vi vil holde ekstra øje med Elsa, og sørge for, at hun har nogle at lege med i hvert frikvarter.

Venlig hilsen Anders”

Anders Vinther Gjerulff sukker. Han synes opgaven var svær.

”Jeg har ikke lyst til at gøre sådan noget ekstremt personligt. Jeg vil gerne holde det lidt på afstand for at skabe en professionalisme. Budskabet er, at Elsa er i trygge hænder hos mig. Min metode er et minimalt indgreb, hvis det er nødvendigt, vil jeg gøre yderligere”, siger han.

”Anerkender du fars følelser i det?”, spørger Lotte Josephsen.

”Det synes jeg, at jeg gør. I forhold til at jeg tager hans henvendelse meget seriøst. Men det er jo ikke sikkert, at det som pigen har forklaret hjemme, er beskrevet helt præcist. Jeg kender ikke Elsa, så jeg må tage den meget distanceret”.

”Han beder helt konkret om noget?”

”Ja, han beder mig om at snakke med Elsa. Men der mener jeg, at det måske ikke vigtigt, bare fordi forældrene ønsker det”.

Lotte Josephsen nikker og understreger, at situationen er kunstig, når de studerende ikke har noget kendskab til den elev, henvendelsen drejer sig om.

Den følelsesfulde tilgang

Frida Therkelsen har svaret på en helt anden måde.

"Kære Michael.

Tusind tak fordi du tog dig tid til at skrive til mig og dele dine bekymringer om Elsa. Hvis dette skulle være sandt, vil vi selvfølgelig både tale med Elsa og også klassen om, hvordan vi finder en løsning på at få alle med i klassefællesskabet. Intet er vigtigere for os end vores elever, og hvordan de trives i klassen (og også i frikvartererne). For en god ordens skyld har jeg faktisk nogle gange set Elsa lege med Tilde og Emma. Jeg vil opfordre de tre til at lege igen og bede andre elever om også at være med.

Måske kunne du tale med Elsa derhjemme om, hvad hun kan lide at bruge tid på, hvilken musik hun kan lide at lytte til osv., så hun ved, hvad hun skal kigge efter, når hun skal finde klassekammerater med fælles interesser.

Det er en god ting, at du er bekymret, det er forældrenes opgave at bekymre sig og tage sig af deres nærmeste.

Vi vil gøre vores bedste for at gøre det samme med Elsa.

Jeg ser frem til at høre fra dig.

Bedste hilsner fra

Frida Therkelsen, klasselærer"

Frida Therkelsen har forsøgt at give faren nogle handlemuligheder.

”Faren er bekymret, og Elsa kommer hjem og siger, at hun føler sig udenfor og ensom. Jeg prøver at komme med en beroligende besked. Jeg skriver, jeg har set, at hun leger med nogle piger. Det er vigtigt at italesætte det, der fungerer. Hvis man vander dér, hvor det er, så gror det”.

Lotte Josephsen pointerer, at Frida Therkelsens svar er meget følelsesladet.

”Du bliver revet med af dine følelser. Man ser næsten det grædende barn med en lille tåre. Det er ikke, fordi barnets følelser skal negligeres. Men det kan jo i princippet være, at hun ikke føler det. Du evner både at være mor og far og skolelærer”, siger hun.

Frida Therkelsen fortæller, at hun forsøger at trække på sine erfaringer som personlig træner ved at give nogle ideer til handlemuligheder til faren.

”Det er jo ikke sådan, at den ene måde at svare på er rigtig, og den anden er forkert”, siger Lotte Josephsen. ”Men jeg tror, man når længere ved at tage den her far seriøst og gå i dialog med forældrene. Men det handler også om, at vi er forskellige som lærere og som mennesker. Man får noget erfaring med tiden, så finder du ud af, hvad du når længst med”.

Den reelle

Lotte Josephsen svarede rent faktisk den bekymrede forælder således:

Kære Michael,

Jeg vil selvfølgelig snakke med Elsa. Jeg vil hjælpe hende med udfordringerne så hurtigt som muligt. Du hører fra mig snarest.

Bedste hilsner fra

Lotte

”Skriver du så ned, hvornår du skal vende tilbage til ham?”, spørger Frida Therkelsen.

”Ja. Det er på min to-do-liste. Hvis I har en samtale med forældre, så skal I sørge for, at der er et punktum”, siger Lotte Josephsen og fortæller, at da hun tog samtalen med Elsa viste det sig, at problemerne ikke længere var så store, og at hun havde snakket med sin far tre uger tidligere. Det viser, at der er nogle forældre, der har brug for noget tid, før de skriver til lærerne. Nogle forældre føler skyld, når de henvender sig, siger Lotte Josephsen.

”Når man får en henvendelse, så er det godt at skrive, hvor er det godt, du henvender dig med din bekymring, så får du den første skyld fjernet”.

”Jeg vil svare faren, at jeg har snakket med Elsa og referere til nogle af de ting, som jeg snakkede med hende om, og så vil jeg anbefale at få gang i nogle legeaftaler med nogle helt konkrete børn, som Elsa gerne vil lære at kende”.

Henvendelsen på Aula er omskrevet af hensyn til elevens anonymitet. 

Giv gerne et bud på, hvordan du ville svare den bekymrede forælder i kommentarsporet under denne artikel.