Der skal investeres i folkeskolen, så folkeskolen kan leve op til sit formål for alle elever og være en samfundsbærende institution. 

Alle læreransatte i folkeskolen skal have en læreruddannelse og være fagligt opdaterede til gavn for lærerprofessionen, eleverne og samfundet.

Undervisningen i folkeskolen skal danne og uddanne eleverne til livsduelige mennesker og aktive medborgere i et demokratisk samfund. 

Rammerne for medlemmernes arbejdsliv skal forbedres gennem nuværende og kommende aftaler og lovgivning, så medlemmerne har overskud i hverdagen og kan lykkes med deres opgave. 

Og så skal Danmarks Lærerforening være en attraktiv fagforening og et stærkt professionsfagligt fællesskab, hvor nuværende og kommende generationer af medlemmer oplever en høj værdi af medlemskab.

Det er, i kort form, de fem strategiske mål, som Danmarks Lærerforening skal stile efter til og med år 2027. Hvis man ikke synes, det lyder som et stort kursskifte, har man ret. Hovedstyrelsen, som har formuleret målsætningerne efter en proces, hvor store dele af organisationen er blevet hørt, kalder selv målsætningerne en videreførsel af DLF’s vision, mission og værdier.

”Så hvad er nyt?” spurgte formand Gordon Ørskov retorisk, da han præsenterede forslaget for Lærerforeningens kongres onsdag. Og svarede:

”At vi siger til hinanden; at det her temaer er så vigtige, at de skal påvirke de prioriteringer, vi laver i foreningen. Vi skal alle sammen prioritere de her målsætninger på alle niveauer i foreningen. Vi har brug for at løfte i flok, hvis vi skal lykkes.”

Modforslag: Fokus på test og arbejdstidsaftale

Målsætningerne blev vedtaget med overvældende flertal, men ikke uden sværdslag. Thomas Agerskov, formand for Gladsaxe Lærerforening, havde nemlig formuleret sit eget alternative forslag til strategiske målsætninger for DLF.

”Ikke fordi der er en masse i vejen med hovedstyrelsens forslag, men jeg synes, det kan stå lidt tydeligere, og jeg har taget lidt ekstra med”, som han sagde.

Det mere, han havde taget med var særligt, at han ville have gjort det eksplicit, at Danmarks Lærerforening vil arbejde for at de nationale test bliver afskaffet og for færre afgangsprøver og karakterer i folkeskolen. Derudover ville han gerne have med, at man skal arbejde for, at selvom arbejdstidsaftalen A20 er ok for nu, så er den det ikke på længere sigt.

”Vi skal videre. Ikke i form af overenskomstkrav til næste overenskomst, men vi skal i gang med en proces til næste gang. A20 er et delmål - hvad er næste mål?”.

Revideret forslag vedtaget

Flere kongresdelegerede udtrykte sympati for Agerskovs ønske om, at DLF skal arbejde for en afskaffelse de nationale test, og på et lidt mere overordnet plan for et opgør med test, karakterer og eksaminer i skolen. Agerskovs ønske om at diskutere A20 medførte til gengæld ikke megen debat.

På baggrund at debatten justerede hovedstyrelsen målformuleringerne, og det blev skrevet ind i et underpunkt, at DLF vil arbejde for at udvikle og styrke en meningsfuld evalueringspraksis med fokus på elevernes alsidige udvikling som erstatning for den nuværende testkultur i folkeskolen, herunder de nationale test.

DLF spillede en betydelig rolle ved forliget om afskaffelsen af de tidligere nationale test og indførelsen af nye færdighedstest.

Lærernes to år gamle arbejdstidsaftale frustrerer fortsat

"Men det betyder ikke, at hovedstyrelsen er tilhængere af nationale test. Det er vi ikke. Derfor tilføjer vi en formulering til de strategiske mål, som slår det fast”.

Ændringerne fik dog ikke Thomas Agerskov til at trække sit forslag tilbage, for, som han sagde, er hans modstand mod testkulturen i folkeskolen et moralsk og etisk spørgsmål.

”Dér går man ikke på kompromis. Vi skal af med præstationstyranni, vi skal af med nationale test”, sagde han. Han opfordrede desuden kongressen til at overveje hans pointer om A20:

”Jeg tror det er noget, vores menige medlemmer efterspørger”.

Ikke desto mindre blev hovedstyrelsens reviderede forslag vedtaget med stort flertal. 222 ud af 282 delegerede stemte for.