Hvis ikke vi løfter sagen - forbedring af lærernes og børnehaveklasseledernes arbejdstidsaftale - hvornår skal den så løftes?, spurgte Pernille Gaarde Bendix fra kongressens talerstol
Foto: Andreas Marckmann Andreassen
Lærernes to år gamle arbejdstidsaftale frustrerer fortsat
Delegerede fra flere steder i landet - og fra hovedstyrelsen - berettede på Lærerforeningens kongres om udfordringer med A20-aftalen. Men DLF's hovedstyrelse tror ikke på, at krav om en ny aftale vil give lærerne bedre vilkår i hverdagen.
Tiden er ikke moden til at stille krav om en ny arbejdstidsaftale som afløser for den få år gamle A20-aftale, har vurderingen været i Lærerforeningens hovedstyrelse. Men ikke alle på lærernes kongres er enig i den vurdering:
"KL og
arbejdsgiverne kommer ikke og siger, at nu er tiden moden til at forbedre
lærernes arbejdsvilkår, eller nu sætter vi tid på alle opgaver", lød det tirsdag fra medlem af Københavns Lærerforenings bestyrelse Pernille Bendix.
"Hvis ikke vi løfter sagen - forbedring af lærernes og
børnehaveklasseledernes arbejdstidsaftale - hvornår skal den så løftes? Næste
gang? Lige som man sidst sagde til kritikerne, at så bygger vi bare ovenpå og
forbedrer A20 næste gang? Men det er jo nu".
For Pernille Bendix er der en klar sammenhæng i mellem lærernes arbejdstidsvilkår og antallet af lærere, der rammes af stress.
"I DLF's
medlemsundersøgelse fra 2021/22 nævner 23 procent af medlemmerne, at de føler sig ret
meget eller virkelig meget ramt af stress", sagde hun fra talerstolen.
"Et af de
problemer der er i dagligdagen, det er mangel på forberedelse, og det har A20
ikke løst. Hvis A20/A21 (arbejdstidsaftale på statslige og frie skoler, red.) skal virke, så kunne et konkret greb og et første
skridt være, at vi fik tid på alle opgaver".
Svært at blive ved at træde vande
Lærernes opgaveoversigter frustrerer også andre steder i landet. Medlem af hovedstyrelsen, formand for Herning Lærerforening Niels Lynnerup, fortalte om erfaringerne fra en lærerkreds i lokalområdet:
"I august
2021 kunne vi stå med kolleger som sagde: 'Øh jeg forstår stadig ikke min
opgaveoversigt – den er ret uoverskuelig, der mangler tid på nogle af de store
opgaver og jeg har også andre opgaver, end de der er anført'. Vores
svar var nok de fleste steder: 'Det er ikke godt, men vi arbejder på det i
fællesskab. Vi er i år 0 og det er nok nødvendigt med lidt tålmodighed. Sådan
er det hver gang der kommer en ny arbejdstidsaftale. Ting tager tid'".
"I 2022
kunne - nok ofte de samme kolleger stå med samme spørgsmål. Måske suppleret
med: 'Jamen hvad sker der så?': Vores
svar: Vi ved det godt og det burde også være på plads, men der er nogle steder
hvor det er gået for langsomt og hvor vi godt kan se, at der skal forbedringer
til – der kommer en god løsning… Men når de
samme kolleger kommer i 2023 bliver det jo lidt svært for tredje gang at træde
vande og forklare, at der er startvanskeligheder".
Han forklarede, at lærerkredsen selvfølgelig har talt med store bogstaver:
"Men så er
det vel bare, at man skal tage skridtet og smide en sag på det centrale bord om
brud på overenskomsten? Min forgænger i Herning sagde altid 'Alt er enkelt for
dem som ikke selv skal udføre det'. Det tror jeg også de fleste
kredsrepræsentanter her godt ved. Det er noget af en balancegang at indgive en
sag for overenskomstbrud - samtidig med at vi få timer efter går ind i et nyt mødeforum med de samme mennesker og er
'Sammen om Skolen'", erkendte han.
I stedet opfordrede han til, at Lærerforeningen sammen med Skolelederforeningen både centralt og lokalt forstærker den fælles indsats
for at få en øget kvalitet i udformningen af opgaveoversigten.
Et skridt frem og to tilbage
Birgitte Lehrmann fra Ringsted-Sorø Lærerforening har ikke oplevet, at løn stod øverst på prioriteringslisten, da medlemmerne talte overenskomstkrav - det er arbejdsvilkårene, der fylder mest:
"Mange af
elementerne i A20 fungerer heldigvis godt, og der er god grund til ikke at åbne
aftalen lige nu og her. Måske kommer det til at ske ad åre? Hvor jeg
kommer fra, er skoleplanen og mødet om denne blevet en succes. Især på mødet om
skoleplanen opleverne lærerne at blive taget alvorligt i kvalificeringen, og
det er da for pokker da vigtigt. Det handler jo om lærernes arbejde det næste
år frem", fortalte hun.
"Til gengæld har vi oplevet et skridt frem og to tilbage i forhold til
opgaveoversigten, som er ufuldkommen og i mange tilfælde udleveres alt for
sent", sagde han og fortalte om tekniske udfordringer med tidsstyringssystemet Trio.
"Mon ikke det er noget af det, vi trods alt kan
få indflydelse på: Sagt med andre ord. Systemet må kunne indrettes, så det i
henhold til A20 skaber overskuelighed og gennemsigtighed for vores medlemmer".
Økonomi
Formand for Lærerforeningen Gordon Ørskov Madsen er helt enig i alle frustrationerne:
"Hvis vi i hovedstyrelsen havde vurderet, at vi kunne forbedre
forholdene og vilkårene for vores medlemmer ved at stille krav om ændring af arbejdstidsaftalen, så havde vi gjort det!", understregede han fra kongressens talerstol.
"I kan sagtens være uenige og sige, at selv om vi vurderer, at det
skal vi gøre alligevel. Men dér, hvor vi i hovedstyrelsen vurderer, vi bedst kan
skabe forbedringer af lærernes arbejdsvilkår lige nu, er ved at give den fuld smadder
på at få forbedret skolernes økonomi".
"Politikerne på Christiansborg tror faktisk på, de har givet gode gaver til folkeskolen, fordi de ikke ser, hvordan virkeligheden er for vores medlemmer og
for eleverne ude på skolerne. Og det kan vi godt kritisere dem for og med god grund, men vi skal have bibragt dem et billede af, hvordan virkeligheden ser ud", sagde Gordon Ørskov. "Men vores muligheder for at gøre det er at skabe alliancer, så det ikke kun er os, der peger på det", sagde han og understregede:
"Hvis ikke vi snart begyner at kunne se forbedringer, hvis ikke man som lærer snart kan se, at det begynder at lysne fremad, så er der virkelig grund
til bekymring".