Koncentrationen er stor under osmoseforsøget, hvor eleverne skal tjekke, hvad der sker med kartofler, når de lægges i vand med forskellige mængder salt.
Koncentrationen er stor under osmoseforsøget, hvor eleverne skal tjekke, hvad der sker med kartofler, når de lægges i vand med forskellige mængder salt.

Blokdage giver tid til fordybelse

På ZBC Sosu Slagelse arbejder man udelukkende med blokdage. Det vil sige – ét fag om dagen. Det giver en helt anden ro, mere tid til fordybelse, værkstedsundervisning og relationsdannelse, mener både underviser og elever.

Publiceret

Osmoseforsøg med kartofler, puls/blodtrykforsøg, ødemstafet, Kahoot, intro til praktikopgave.

Blot nogle af opgaverne listet på tavlen, som sosu-underviser Lise Juhl Jepsen er i gang med at gennemgå efter morgenens navneopråb. Det er onsdag morgen, og eleverne på hold SSA Nov.2021 har naturfag. Fra kl. 8.15-14.

Lise Juhl Jepsen

Uddannet folkeskolelærer fra Zahles Seminarium i 2010.

Har været ansat på ZBC Sosu Slagelse siden 2015.

Før det var hun efterskolelærer.

Hun er vild med at arbejde på en sosu-skole, fordi hun nyder at undervise elever, der uddannes til at udføre et ekstremt vigtigt job for samfundet. Et job, hun mener burde have højstatus.

Hun underviser i naturfag, dansk, engelsk og har valgfag i seksualitet, frivilligt arbejde mv.

For ligesom på alle andre skoledage på ZBC Sosu Slagelse har klassen kun ét fag i løbet af dagen. Skolen arbejder nemlig – ligesom alle andre sosu-skoler under Zealand Business College (ZBC) - med blokdage, hvor eleverne undervises i det samme fag en hel dag. Og i dag gælder det naturfag.

”Det er ligesom, I plejer. Der er en buffet af opgaver, som I skal arbejde med i grupper”, siger Lise Juhl Jepsen.

Der er blokdag fra kl. 8.15-14 i naturfag i hovedforløbsklassen SSA Nov.2021, der er inde på skoleperiode 3. Sosu-underviser Lise Juhl Jepsen lægger ud med at fortælle om dagens opgaver.
Der er blokdag fra kl. 8.15-14 i naturfag i hovedforløbsklassen SSA Nov.2021, der er inde på skoleperiode 3. Sosu-underviser Lise Juhl Jepsen lægger ud med at fortælle om dagens opgaver.

Quiz og byt

Inden grupperne kaster sig over osmoseforsøget med udskæring og vejning af kartofler, den rette saltblanding og den korrekte mængde vand i de fire reagensglas, er der lige en omgang ”Quiz og byt”.

Eleverne går sammen to og to, forklarer på skift hinanden om deres emne, der spænder over blandt andet ”hvide blodlegemer”, ”affaldsstoffer”, ”næringsstoffer” og ”plasma”. Derefter bytter eleverne emne, går sammen med andre grupper, så de til sidst har været omkring stort set alle emner.

Lise Juhl Jepsen går rundt og hjælper, lytter og stiller spørgsmål.

Efter quizzen fordeler eleverne sig – rundt i det store naturfagslokale og i de tilstødende lokaler. De fleste går i gang med osmoseforsøget – andre kaster sig over puls/blodtryksforsøget. Går en tur, løber eller på anden måde får pulsen op.

Dagens første opgave er ”quiz og byt”, hvor eleverne i grupper af to på skift skal undervise hinanden i blandt andet plasma, næringsstoffer, affaldsstoffer og røde/hvide blodlegemer.
Dagens første opgave er ”quiz og byt”, hvor eleverne i grupper af to på skift skal undervise hinanden i blandt andet plasma, næringsstoffer, affaldsstoffer og røde/hvide blodlegemer.

Kræver langtidsplanlægning

Netop muligheden for længerevarende forsøg, flere praktiske opgaver og en langt større variation af opgaver er nogle af fordelene ved blokdage, mener Lise Juhl Jepsen.

”Med blokdage er det langt nemmere at arbejde med praktiske værkstedsopgaver, fordi vi har tiden til, at forsøg kan stå i nogle timer. Samtidig giver det mulighed for at arbejde med en masse forskellige opgaver, som eleverne i deres gruppearbejde selv kan styre – i forhold til pauser, rækkefølge på opgaver mv.”, fortæller Lise Juhl Jepsen.

Mere om klassen

Der er 26 elever på hold SSA Nov.2021.

Lidt over halvdelen er grundforløb 2 elever – de andre har tidligere arbejdet som social- og sundhedshjælpere.

Blandt GF2-eleverne sidder både tidligere butiksansatte, tidligere selvstændige og elever med længere uddannelser – for eksempel en bygningskonstruktør fra Kenya og en klinisk psykolog fra Brasilien.

Holdet har allerede haft to lange praktikker i primær sektor – lige nu er klassen inde på skolen på skoleperiode 3, som startede i april måned.

Hvis man som underviser er vant til at arbejde med traditionel lektionsopdelt undervisning, kan det lyde som lidt af en udfordring med hele blokdage med samme fag – svingende fra nul til fem blokdage om ugen.

”Det kræver langtidsplanlægning, og som undervisere har vi også forskellige holdninger til det, men jeg elsker at arbejde med blokdage, fordi det giver en helt anden mulighed for fordybelse”, siger Lise Juhl Jepsen.

Mindre spildtid

Hun mener også, at blokdagene gør noget for relationsdannelsen – mellem eleverne og hende som underviser.

”Sosu-uddannelserne er jo vekseluddannelser, der veksler mellem praktikker og skoleperioder, men ved at have eleverne i hele dage – i stedet for en enkelt lektion hist og pist, er det nemmere at lære eleverne at kende”.

Blokdagene giver også mindre spildtid i jobbet som underviser.

”Jeg har ingen frimoduler, ingen mellemtimer – ingen spildtid, og med blokdage er det langt nemmere at få plads til både fælles forberedelse og for eksempel kontaktlærersamtalerne, hvor praktikstederne også er med. Jeg har tid til at planlægge dem og kan sætte en hel dag af til samtalerne”, fortæller hun.

Hvert forsøg skal dokumenteres – med både tekst og foto, så eleverne har noterne, når de skal til eksamen i naturfag i skoleperiode 5.
Hvert forsøg skal dokumenteres – med både tekst og foto, så eleverne har noterne, når de skal til eksamen i naturfag i skoleperiode 5.

Fra nul til fem blokdage

Den eneste udfordring Lise Juhl Jepsen kan pege på, er, at undervisningen kommer meget i bølger. Den ene uge kan hun have nul timers undervisning – den anden uge fem dages undervisning fra klokken 8.15-14.

”Ugerne kan være meget forskellige, når man kører med blokdage. Det betyder skemaer, som er vidt forskellige fra uge til uge og som kan variere med uger med nul blokdage til uger med fem blokdage, men jeg trives og sprudler i den grad i det”, siger Lise Juhl Jepsen.

Giver ro til læring

Også eleverne synes godt om blokdagene.

”Blokdage er fedt, fordi vi ikke behøver slæbe en masse bøger med, og så kan vi komme mere i dybden med fagene. I naturfag har vi for eksempel en dag om blod og en dag om celler, så vi kan nå og grave os ned i stoffet, og det giver bedre mulighed for at lære og forstå”, siger Monica Pedersen.

Hun er 32 år og startede i klassen i maj 2022, før det arbejdede hun som social- og sundhedshjælper i fire år.

”Samtidig skaber det en anden ro at have blokdage, fordi vi kun skal forholde os til et fag. Med samme underviser hele dagen er det også nemmere at lave individuelle aftaler, og vi bestemmer selv, hvornår vi er sultne, har brug for at gå en tur, hvis nogle af os har svært ved at sidde stille”, fortsætter hun.

Stina Granquist-Hjordt er enig. Hun er 48 år, uddannet grafiker, har arbejdet som kliniksekretær i et tandlægehus og på fabrik, men er nu i gang med at uddanne sig til social- og sundhedsassistent.

”Når man har en vis alder – ligesom jeg – har man brug for ro til læring og ro til at lære at gå i skole igen, og her er blokdage med et fag pr. dag rigtig godt. Fordi man ikke hele tiden skal omstille sig. Samtidig giver det en form for tryghed med én underviser om dagen”, mener Stina Granquist-Hjordt.

En af dagens opgaver har fokus på puls og blodtryksmåling – før og efter fysisk aktivitet.
En af dagens opgaver har fokus på puls og blodtryksmåling – før og efter fysisk aktivitet.

Ses næste gang i januar

Blokdagene betyder, at elever og underviser ikke arbejder med fast ugeskema. Mindst fire uger før – og gerne fire-seks måneder før - skal skemaet ligge klar.

I naturfag har eleverne seks blokdage i skoleperiode 3, yderligere fire blokdage i skoleperiode 4 og så ni blokdage i skoleperiode 5, hvorefter eleverne skal til eksamen.

”Så efter dagens undervisning i naturfag ser jeg først eleverne i januar igen”, fortæller Lise Juhl Jepsen.

I dansk og engelsk, som Lise Juhl Jepsen også underviser i, er fagene samlet i to hele uger i hvert fag i løbet af hovedforløbet.

”Der går mellem et halvt år og et år mellem de to uger, så der bruger vi lige et par timer til at komme tilbage til stoffet, men det begynder hurtigt at dæmre”.

Powered by Labrador CMS