Vold i skolen

”Jeg var hele tiden bange for at ende i en situation, som var farlig for mig eller mine elever”

Mange skoler har så store problemer med vold og trusler, at de ansattes sundhed lider skade. Læs om en lærer, der har ”tumlet med store knægte hele sin karriere”, men en dag blev truslerne for meget, og hun blev syg. 

Offentliggjort

På en stol i læ af et højt køkkenbord på lærerværelset sidder hun alene og græder. Bryder sammen, faktisk.

En voldsom konfrontation med to elever fra udskolingen har rystet hende godt og grundigt, og nu har hun søgt tilflugt for elevernes blikke.

Hun er blevet truet med grove og vulgære gloser fra nogle af skolens ”hårde drenge”. De er lige så høje som hende selv. Den ene har skubbet til hende med skulderen, den anden har skubbet hende bagud med sin brystkasse, imens han råbte trusler ind i ansigtet på hende. 

Scenariet mindede ubehageligt meget om optakten til en gadeslagsmål imellem blokkene i det nærliggende sociale boligbyggeri.

Hun har gjort sig hård. Den slags trusler er ikke i orden på skolen, fastholder hun over for eleverne. Hun råber det meget, meget højt. Sætter en grænse, som hun ved er nødvendig. Det er langt fra første gang, at hun står over for voldsomme elever.

”Jeg har tumlet med store knægte hele min karriere. Det er dét, jeg laver”, siger hun til Folkeskolen og fortæller, at hun og én af hendes kollegaer er kendt for at have et særligt godt tag på udadreagerende drenge.

Men denne gang er anderledes. Det var ikke hendes egne elever, og situationen er meget utryg. En grænse inde i hende er overskredet. Og følelsen går ikke over med tiden. Tværtimod.

"Jeg pløkker hende, den lille luder!"

Et halvt år senere får hun Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings ord for, at hun har pådraget sig en arbejdsskade, fordi ”der er årsagssammenhæng imellem hændelsen” og de psykiske symptomer, som lægen har konstateret, at hun lider af.

Lægen beskriver hendes tilstand sådan her: ”Psykiske gener i form af søvnbesvær, mareridt, øget vagtsomhed, hukommelsesbesvær, summen i ørerne ved overbelastning, øget træthed, lysoverfølsomhed, lydoverfølsomhed samt osteklokkefornemmelse”.

DLF-advokat: Volden slider lærere op

Hver tredje arbejdsskadesag sidste år var en voldssag. Det fortæller advokat Camilla Bengtson, der er juridisk chef i Danmarks Lærerforening. 

”Vold mod lærere er det største problem og udgør det største antal arbejdsskadesager, som vi modtager", siger hun.

Og det er desværre et problem, Lærerforeningen ser oftere og oftere. Lærerne bliver sygemeldt på grund af vold, og mange stopper og forlader arbejdsmarkedet eller stopper med at være lærere.

”Vi ser medlemmer med alle mulige psykiske symptomer som angst, søvnproblemer og koncentrationsbesvær”, siger Camilla Bengtson og tilføjer:

”Det er jo ikke så underligt. I bund og grund handler det om, at du går på arbejde for at udføre dit job, og så bliver du slået og truet. Det er meget grænseoverskridende, og det gør, at folk bliver syge”.

Efter at have arbejdet med arbejdsskadesager igennem mange år er Camilla Bengtsons fornemmelse, at kulturen blandt nogle elever er blevet mere rå, og ofte er det den samlede mængde af voldsomme episoder, der får bægeret til at flyde over for lærerne.

”Først sker det én gang, så to gange og tre gange og til sidst bliver det for meget. Hvis du bliver slået eller truet hele tiden og skal være på vagt, så kommer kroppen i alarmberedskab", siger advokaten og understreger, at de psykiske mén efter at være blevet udsat for vold kan være omfattende og langvarige. 

”At blive slået eller truet foran sine elever, vil ofte opleves som ydmygende, og man vil opleve, at man mister sin autoritet. Det kan give et knæk i det billede, man har af sig selv som lærer, og mange giver bagefter udtryk for, at de skammer sig over, at de ikke var i stand til at forhindre det”, siger Camilla Bengtson.

Hvis bare konflikten var blevet løst med det samme, tænker hun i dag, så var symptomerne måske aldrig blevet så alvorlige.

Men konflikten er kun lige begyndt, den dag hun sidder bag køkkenbordet. En kollega er kommet ind på lærerværelset, og de taler om, hvad der er sket. Pludselig vælter en af drengene fra før ind i rummet.

”Der sidder hun. Jeg pløkker hende, den lille luder!”, råber han, inden den anden lærer får eleven ud igen.

Efter hun har sundet sig, går hun ned og tager dagens sidste lektion med sin klasse.

”Hvis jeg var taget hjem i den tilstand, var jeg aldrig kommet tilbage igen”, siger hun.

”Det var et kæmpe slag mod min læreridentitet"

Da hun kører hjem den dag, er hun i chok. Og i de efterfølgende uger og måneder eskalerer konflikten. 

Vrede forældre beskylder hende for at have gjort fysisk skade på deres børn. De sender også beskeder om hende til alle skolens forældre på Aula.

Og de melder hende til politiet. 

De hårde elever fra udskolingen mumler i krogene eller spiller op og råber ad hende, når hun går forbi dem på gangene i udskolingsafdelingen, og hun er konstant utryg.

”På skolen var jeg hele tiden bange for at ende i en situation, som var farlig for mig eller mine elever”, fortæller hun, for med en politianmeldelse for vold mod elever hængende over hovedet kunne en konflikt hurtigt blive vendt imod hende. 

Politianmeldelsen var i sig selv også noget, der sled på hende.

”Det var et kæmpe slag mod min læreridentitet og min autoritet. Jeg er sådan en, der ikke kører for stærkt og har orden i mine ting så at blive beskyldt for, at jeg har slået børn på mit arbejde, det var frygteligt”, siger hun.

Den utrygge stemning begrænser sig ikke til skolens område.

”Jeg kan ikke gå på gaden alene, og jeg kan ikke gå alene ud af mit hus. For jeg ved ikke, hvordan elevernes mødre ser ud, og jeg kender ikke drengene særlig godt, og ved ikke, hvem deres venner er”, siger hun. 

”Du står her og gemmer dig for nogle drenge"

Da hun tre måneder efter episoden er ude at handle alene for første gang, ser hun en af drengene, der højlydt slår tiden ihjel i det lokale supermarked med en gruppe af sine venner.

”Der er hun den kælling”, råber en af drengene, da han får øje på hende. 

Hun skynder sig ned i den anden ende af supermarkedet og gemmer sig bag nogle bøjler med undertøj. Siden episoden på skolen har hun udviklet tinnitus. Den piber for fuld styrke. Da hun har stået der et stykke tid, får hun nok.

”Det kan ikke passe, at du er en voksen kvinde, der står her og gemmer dig for nogle drenge. Nu går du”, siger hun til sig selv og går op mod kassen.

Hun bevæger sig langsomt igennem supermarkedets reollabyrint, imens hun lytter intenst igennem tinnitussen efter lyden af deres stemmer for ikke at støde på dem rundt om det næste hjørne.

”Nu er det nok”, siger hendes mand, da hun kommer hjem og fortæller om episoden.

På det her tidspunkt lider hun af angst, og hun ryster over hele kroppen. Om dagen fryser hun, og om natten vågner hun med et sæt fra mareridt badet i sved. I dagligdagen har hun mistet overblikket. 

Det er pludselig blevet en uoverskuelig opgave at få sine børn ud af døren om morgenen, selv at gå i bad eller finde en grydeske i skuffen er blevet en stor udfordring. Og hun er også begyndt at tabe håret.

Dagen efter melder hun sig syg.

I dag er hun stadig sygemeldt og har fået Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings ord for, at hendes symptomer skyldes oplevelserne på skolen. Erstatningen for arbejdsskaden er ikke udmålt endnu, og politianmeldelsen mod hende er stadig under behandling hos politiet. 

Artiklen er blevet til på baggrund af interview med læreren og gennemgang af afgørelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som Folkeskolen har haft adgang til. Den omtale lærer og eleverne samt skolen er anonymiseret af hensyn til alle sagens parter.