På uvm.dk svarer ministeriet på spørgmål om konsekvenser af en lockout
Uvm.dk svarer på lockoutspørgsmål
Det danske skolevæsen kan være et mudret billede med forskellige fagforeninger, fri- og folkeskoler samt voksenuddannelser. Ministeriet for Børn og Undervisning har derfor lavet en oversigt over hvad en lockout kommer til at betyde for undervisning, pasning og tilsyn af elever samt afgangsprøver på de forskellige typer af skoler
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Hvad har man ret til som lærer, leder, forældre eller elev, når Finansministeriet og KL varsler lockout af lærerne per 1. april? Det kan være svært at gennemskue, og derfor har Ministeriet for Børn og Undervisning oprettet en sektion på uvm.dk, hvor man kan få overblik over konsekvenserne af en lockout.
Oversigten er delt op efter om man har tilknytning til en fri- eller folkeskole eller en ungdoms-/ voksenuddannelse. Desuden er der en oversigt over, hvad en lockout vil få af konsekvenser for prøver og eksaminer under et.
Kan man ikke finde svar på sit spørgsmål opfordres man til at ringe til ministeriets servicetelefon, hvis telefonnummer også er angivet på siden.
Under hver skoleform kan man finde svar på en række spøgsmål, som folk gerne har ønsket besvaret, som hvorvidt en kommunalbestyrelse kan pålægge skoleledere at undervise, eller hvor vidtgående skolernes tilsynspligt er med elever, der ikke kan modtage undervisning under en konflikt.
Se hele infosektionen om konsekvenserne af den varslede lockout på uvm.dk ved at følge linket til højre.