Debat
Fællesarrangement på Fyn
Lærerkredsene på Fyn har inviteret til fælles fynsk forældremøde onsdag den 6. marts i Asylsgade 7-9, Odense
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
De fynske kredse har sammen arrangeret et møde for fynske forældre i Odense, Asylgade 7-9, University College Lillebælt, onsdag den 6. marts kl. 19-21, der handler om skolereformen.
Der er sendt en indbydelse til alle de politsike partier, hvor folketingspolitikere kan diskutere med oplægsholderne Anders Bondo Christensen, Peter Allerup, professor DPU og en repræsentant fra Forældrenes Landsforening, FOLA.
Jakob Fuglsang, undervisningspolitisk redaktør, Politiken er ordstyrer.
Mødet er annonceret i de fynske lokalaviser 26.-27.2.2013 og i Fyens Stiftstidene lørdag og søndag den 2. og 3. marts 2013.
Derudover er der udsendt elektroniske indbydelser ud til fynsk skolebestyrelsesmedlemmer.