"Der er et kvalitetsparameter i den offentlige sektor, der kan blive ødelagt af, at man spiller med lukkede kort", siger professor og arbejdsmarkedsforsker Bent Greve.

Forsker: Arbejdsgiverne bør ikke gentage fejlen fra 2013

Kvaliteten i den offentlige sektor kan blive ødelagt, hvis arbejdsgiverne ikke spiller med åbne kort, lyder det fra professor Bent Greve om situationen på det offentlige arbejdsmarked efter lovindgrebet over for lærerne i 2013.

Publiceret
Den pessimistiske model
I den pessimistiske version begynder regeringen på flere områder at gennemføre politiske visioner ved hjælp af lovgivning på områder, som ellers har været reguleret af overenskomster:
"Den pessimistiske version er selvfølgelig, at der er nogle, der bliver inspireret til at sige, vi kan godt nogle gange samle nogle ting sammen og nå et samlet mål. Det vil give noget ballade, men vi kommer igennem med det, vi gerne vil. Vi er ikke så optaget af processen, vi er mere optaget af resultatet fra politisk hold - det er den negative variant", siger Bent Greve.
Han mener, at lockout af lærerne og det efterfølgende regeringsindgreb som førte til arbejdstidsloven Lov 409 og folkeskolereformen viser, at den danske model er under pres.
"Problemet er, at i den offentlige sektor er risikoen for konflikt for arbejdsgiverne ikke så stor, som den er i den private sektor. Faktisk kan de nogle gange vinde på det - lidt afhængig af, hvor man er. Man kan ikke vinde det samme i sundhedsvæsenet, for der skal man indhente operationerne bagefter og nok betale til et privathospital. Men det er klart, at uddannelsessektoren og andre steder kan vinde på det ved at spare lønomkostninger og ikke have det samme produktionstab, som man har i den private sektor".
Parterne har krav på "ordentlige" forhandlinger
Derfor er det ifølge Bent Greve vigtigt, at man i den offentlige sektor sørger for at have ordentlige forhandlinger.
"Man må prøve at finde hinanden, uanset hvor mange knaster der er, og være opmærksom på, at begge parter enten skal være lige begejstrede eller være lige kede af et resultat. Det er afgørende for den danske arbejdsmarkedsmodel, at de offentlige arbejdsgivere er klar over vigtigheden af, at det er i forhandlingslokalet, man finder løsningerne".
Han mener, arbejdsgiverne har al mulig god grund til at ville forhandlingens vej, for lønmodtagerne er klar over, at der er stramme økonomiske rammer.
"Vi har jo i virkeligheden de seneste 30 år set en meget ansvarlig fagbevægelse, der har sagt 'vi erkender, at der er begrænsede rammer, men inden for de rammer vil vi gerne have nogle fornuftige vilkår og få løst nogle af de knaster, som vi synes, der er for at få hverdagen til at fungere'".
Hvis arbejdsgiverne ikke gør det, risikerer samfundet at blive taber:
"Der er et kvalitetsparameter i den offentlige sektor, der kan blive ødelagt af, at man spiller med lukkede kort", siger Bent Greve og forklarer: "Man risikerer, som man også har gjort på folkeskoleområdet, at få en personaleflugt. Man har set, at en hel række steder har fået et dårligere arbejdsmiljø. Det er jo måske ting, som man ikke kan måle på her og nu, men risikoen er, at det giver dårligere uddannelse.  Samtidig var troen på, at tilstedeværelse skaber kvalitet i direkte modstrid med moderne forestillinger om et godt arbejdsklima og effektive medarbejdere".
Bent Greve er velfærds-, skatte- og arbejdsmarkedsforsker og professor ved Roskilde Universitet. Han har endnu ikke læst den cavlingprisvindende journalist Anders-Peter Mathiasens bog: "Søren og Mette i benlås", som påviser, hvordan regeringen havde planlagt lockout og lovindgreb længe før lærernes overenskomstforhandlinger i 2013.
Det bekræftes i bogen både af unavngivne kilder forløbet, og daværende minister Annette Vilhelmsen og formand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl står frem og fortæller om forløbet.
Bent Greve har fået et referat af bogen, og på den baggrund siger han, at man kan have både en optimistisk og en pessimistisk version af konsekvenserne af forløbet i 2013:
"Den optimistiske version af det her forløb er, at det ikke gentager sig", siger Bent Greve. "I den optimistiske version har man lært af sine fejl og  er klar over, at hvis det her skal gå godt fremover, så skal forhandlingerne gå sin ordentlige gang med respekt for de forskellige overenskomstområder på det offentlige område og med respekt for tidligere indgået aftaler. I den optimistiske version vil man ikke prøve at lave ensidige diktater. For det får ikke systemet til at fungere".
Han peger på, at den danske model bygger på, at parterne forsøger at nå en aftale, og at den danske model har skabt større stabilitet på arbejdsmarkedet, end man ser i andre lande.
Arbejdstid bør forhandles ved OK18
KL's topforhandler i 2013 og ved de kommende overenskomstforhandlinger, borgmester i Høje-Taastrup Michael Ziegler, har på forhånd sagt, at man ikke vil forhandle om lærernes arbejdstid i 2018. Innovationsminister Sophie Løhde, som er arbejdsgiverpart på det statslige område, har sagt det samme. Det er ikke det bedste udgangspunkt, mener Bent Greve.
"Noget tyder på, at det er klogt, at hvis parterne har nogle ønsker, så er man nødt til at få dem ind på forhandlingsbordet. Og parterne ved jo godt, at hvis man skal have noget på ét område, så er man nødt til at give noget på et andet område. På den måde kan man undre sig over, at arbejdsgiverne så bastant afviser at tage arbejdstiden med i forhandlingerne", siger Bent Greve.
Han hæfter sig dog ved, at der i starten af dette skoleår var 72 kommuner og kredse, der har opnået enighed om rammerne for lærernes arbejdstid.
"Ganske mange kommuner har indgået lokale aftaler, så mange kommuner har udvist forhandlingsvilje til at finde lokale løsninger. Jeg tror, det kan være grunden til, at arbejdsgiverne er bekymret for at åbne op for det".

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Powered by Labrador CMS