Ellemanns forslag beror på en antagelse om, at de nyuddannede ikke vil hurtigt i job. En antagelse, vi ikke kan genkende i Lærernes a-kasse. For vores nyuddannede er det kilde til stor frustration, når de ikke øjeblikkeligt kan springe ud i lærergerningen, og bruge alt det, de har lært, - og heldigvis kommer de da også oftest hurtigt i arbejde. Det er derfor svært at genkende Ellemanns beskrivelse af den magelige dimittend. Erfaringen fra dengang dimittendsatsen blev reduceret med dagpengereformen i 2017 er, at de nyuddannede ikke kom hurtigere i job. Der er ingen grund til at tro, at samme manøvre vil give et anderledes udfald i 2021. En forringelse af dimittendsatsen får ikke de nyuddannede hurtigere i job, men vil kun gøre de fattige fattigere. Vi skal absolut ikke gentage de kedelige resultater fra 2017.

Et spørgsmål om tid Endnu en dagpengeforringelse løser ingen kriser, men sætter derimod hele den danske arbejdsmarkedsmodel over styr. Får Ellemann lov til at ødelægge dimittendordningen, øger han ikke incitamentet for at komme i arbejde. I stedet mindsker vi incitamentet for at melde sig ind i en a-kasse, og så er det et spørgsmål om tid, før vi mister den nødvendige tryghed i og opbakning til dagpengesystemet. Det er der ingen fornuft i, for vi har alle gavn af et velfungerende dagpengesystem. Vi bliver nødt til at tænke tillid og økonomisk fleksibilitet ind i alle aspekter af arbejdsmarkedsmodellen - også når det gælder de nyuddannede.