
Professor: Lærere har svært ved at blive renset for mistanke om overgreb
Stort fokus på overgreb mod børn betyder, at risikoen for at blive mistænkt for overgreb mod børn vokser. Juraprofessor Eva Smith opfordrer kommuner til også at tænke på medarbejdernes tarv, når sagerne opstår.
Lærer Johnny Pedersen blev bortvist fra sit job på baggrund af nogle 5.-klassepigers anklager imod ham. To et halvt år efter har han fået rettens ord for, at bortvisningen var uberettiget. Lærere og pædagogers retssikkerhed i sager om overgreb mod børn meget dårlig, mener juraprofessor Eva Smith.
"Mange kommuner har kun barnets tarv for øje. Det er mærkeligt, for hvis det handler om en medarbejder, der har været ansat i kommunen i mange år, så bør arbejdsgiveren også have øje for ham. Det er meget ulykkeligt. Det er et dilemma, for det er meget svært at have både barnets tarv for øje og samtidig medarbejderens", siger Eva Smith, der er professor emerita ved Københavns Universitet.
Alle har pligt til at underrette kommunen, hvis der er bekymring for et barns trivsel. Lærere har en skærpet underretningspligt. I 2013 vedtog Folketinget overgrebspakken, som blandt andet betyder, at børn altid skal høres og beskyttes, når der er mistanke om overgreb.
Sidste år blev underretningspligten skærpet, da Folketinget vedtog, at blandt andre skoleledere kan komme i fængsel, hvis de ikke underretter om børn, der mistrives. Antallet af underretninger vedrørende skolebørn er fra 2015 til 2018 steget med 28 procent.