43 procent af HR-cheferne i 79 kommuner, mener at det er blevet sværere at rekruttere lærere inden for de sidste tre år. 41 procent oplever mangel på kvalificerede lærere. Det er nogle af de tal, som man kan finde i KL's rapport Arbejdsudbud og rekruttering i kommunerne 2017. I rapporten vurderes det, at der er "omfattende mangel på lærere i hele landet".

"Det er et alvorligt problem, som tidligere har været geografisk betinget, men nu kan ses overalt i landet", sagde DLF-formand Anders Bondo Christensen til Politiken, da rapporten ramte avisens overskrift. 

Stor lærermangel i hele landet 

Bedre muligheder uden for skolen

Thomas Sørensen uddannet lærer, men forlod sidste år Skælskør Skole. Nogle af hans elever græd, da han fortalte dem, at han ikke skulle være lærer mere. Han flygtede ikke fra skolen. Han så bare meget bedre muligheder uden for den. 

"Jeg har meget stor frihed i det job, jeg har nu til selv at planlægge", siger Thomas Sørensen.

Han var færdiguddannet lærer, da han var 21 år gammel. Dengang arbejdede han blot to år i folkeskolen.

"Men jeg havde for meget krudt i rumpen. Der skulle fart på. Så jeg blev voksenelev hos Falck. Her blev jeg paramediciner og kørte ambulance i godt og vel ti år. Men så bliver man voksen", siger Thomas Sørensen. Han fik selv børn og lærerjobbet trak i ham igen.

"Jeg havde lærerbaggrunden, og jeg havde lyst til det med at undervise. Jeg har naturfag, fysik/kemi, og jeg havde lyst til at komme tilbage og være fysiklærer".

Manglende udviklingsmuligheder

I december 2013 bliver han ansat på Skælskør Skole. Og det var udfordrende, for der var meget at sætte sig ind i efter at have været ti år væk fra skolen.

"Der er ingen lærere, der bliver efteruddannet for alvor. Jeg var lærer i fire et halvt år. Jeg er blevet bedre til at undervise. Bedre til regneark og regneprogrammer, som følger med til matematik i skolen. Men jeg har tænkt meget på, hvad de næste fire år skulle bibringe mig. Det er den samme trummerum. Du løber rundt, og så skal du forberede alt for meget, med alt for lidt tid til rådighed. Der er ikke plads til nærværet og overskuddet og alt det, der er spændende. Det bliver utilfredsstillende", siger han.

Thomas Sørensen brænder for at løfte de børn, der har et svært udgangspunkt, men selv om det netop er det, som politikerne har ønsket at gøre med den nye skolereform, så er det det stikmodsatte, der sker, mener han.

"Vi bliver født med et udgangspunkt om, at vi selv kan vælge veje, men de veje, der er, er snævret gevaldigt ind. Alle børn skal passes ind til at gå næsten samme vej. Det er blevet meget test og resultatorienteret, og det er dræbende. Mange børn og forældre kan slet ikke leve op til det", siger han.

Han synes, at indsatsen for at deklarere, om eleverne er uddannelsesparate i 8. klasse eller ej, er forfejlet.

"Det behøver vi ikke bruge så meget krudt på. Hvis vi bare fik tid til at være nærværende over for dem, så kunne vi flytte dem. Politikerne siger, at 15-17 procent skal løftes. De mener, vi skal gøre det ved at ensrette systemet, men så tramper vi bare endnu mere på dem. Det er en regnearkstankegang. Det duer ikke, når man er sammen med mennesker med vidt forskelligt udgangspunkt".

Thomas Sørensen var ikke en lærer, som fulgte alle regler og intentioner der blev udstukket fra politisk hold.

"Jeg gik ikke ret meget op i at følge alle de regler, der blev trukket ned over hovedet på os lærere. Jeg gik mere op i at gøre det som gav mening for mine elever. Og jeg havde elever, der fik rigtig gode resultater. Det ville de ikke nødvendigvis have fået, hvis jeg havde gået med på at lave den pølsefabrik, som politikerne lægger op til".

Lærere forlader folkeskolen for at få tid til at gøre jobbet professionelt 

Portaler er dræbende for undervisningen

Men selv med sin fandenivoldske indstilling strammede rammerne i folkeskolen for meget.

"Man skal tilrettelægge sin undervisning ud fra de undervisningsportaler som kommunen stiller til rådighed, og hvor det meste er defineret på forhånd. Jeg fristes til at sige, at det ikke kræver en læreruddannelse at passe sådan et job. Det bliver meget mekanisk at være lærer, når man bruger de her portaler, og man reduceres nærmest til en medarbejder der blot skal klargøre den præfabrikerede undervisning. Omvendt kan man sige, at der ikke rigtig er tid til andet, når man har så lidt forberedelsestid. Det bliver temmelig trivielt. Det er dræbende, og jeg tabte lysten til at være lærer også om fem og syv år", siger han.

Thomas Sørensen blev fire et halvt år på Skælskør Skole. 1. november sidste år begyndte han i et job i Ambulancesyd, hvor hans primære opgave er at planlægge og gennemføre undervisning for de ansatte i ambulancetjenesten, sygeplejersker og praktiserende læger. Lønnen er stort set den samme, og så har han ovenikøbet fået meget længere til arbejde. Til gengæld har han meget mere selvbestemmelse og flere udviklingsmuligheder.

"Hvis jeg skal lave noget, der kræver ro på mit nye arbejde, så kan jeg tage en hjemmearbejdsdag. Det kan jeg ikke i skolen. Der skal jeg sidde, hvor jeg måske bliver forstyrret. Der er aldrig ro omkring en på en skole", siger han.

Antallet af læreruddannede falder

Sidste år kom en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der viser, at hver sjette lærer i folkeskolen ikke har en læreruddannelse. Og rapporten fra KL bekræfter også Thomas Sørensen i, at antallet af lærere med en læreruddannelse er faldet.

I KL-rapporten står der, at perioden 2010-2016 er antallet af uddannede lærere faldet med 6.467 personer. Samtidig er kommunens andel af lærere faldet med 2,8 %-point, mens der i den private sektor (primært friskoler) er ansat tilsvarende flere lærere (2,2 %-point).

Rapporten peger dog også på to ting, som kan betyde, at kommunernes udfordringer med at skaffe uddannede lærere er forbigående:

"For det første har antallet af nyuddannede lærere været stigende (13%) siden 2013. For det andet kan den demografiske udvikling forventes at udligne manglen på lærere på mellemlang sigt, da der frem til 2028 vil være et fald på 4,4 % i antal børn i skolealderen", står der i rapporten.

Netop de faktorer støtter formand for KL's Løn- og Personaleudvalg Michael Ziegler sig til, da han i Politiken kommenterer på rapporten: 

"Problemet skal tages alvorligt her og nu. Vores analyse viser, at vi vil have en udfordring med lærermangel frem til 2022, så det er en overskuelig periode".

Men Thomas Sørensen regner med, at selv om nogle år, vil han stadig have mulighed for at få et lærerjob, hvis han ønsker at vende tilbage til skolen.

"Jeg kan formentlig altid komme tilbage til skolen. Folkeskolen er jo ikke ligefrem blevet omtalt i positive vendinger de seneste år. Hverken fra politisk side eller i dagspressen, og der er generelt mange ledige stillinger der løbende bliver slået op. Der er samtidigt også mange, der ikke er læreruddannet. Jeg tænker, at jeg altid kan komme tilbage til at blive lærer, men det andet, det kan man ikke lige få".