Uanset hvilke problemer der kan være i forbindelse med undervisning, må de kunne undersøges, så der kan fremskaffes forskningsmæssigt belæg for nødvendige ændringer. Ændringer, som så gerne skulle eliminere et givent problem. Denne tankegang danner udgangspunktet for det forskningsprojekt og den rapport, som denne bog har sit afsæt i.

Bogens 14 forfattere er sammensat ud fra en vifte af pædagogiske og forskningsmæssige kompetencer. Til hele projektet er desuden knyttet en videnskabelig kritisk referencegruppe. Endelig har en række skoleledere, lærere og elever givet tilsagn om at deltage i projektet. Alle rammer er således sat for en forsknings- og dermed evidensbaseret indsigt i nogle af skolens og lærernes største problemer.

Og hvad er det så, der er galt med undervisningen i folkeskolen? Jah, Rockwoolfonden, der har bidraget med økonomiske midler til bogens udgivelse, undrer sig over, at lærerne ikke sørger for, at der er ro og disciplin i skolen, hvis det er det, der skal til for at højne elevernes faglige kompetencer.

Forfatterne undersøger skolernes kultur med særligt henblik på sammenhænge mellem elevers og læreres disciplin og det faglige udbytte af undervisningen og skolens og lærernes handlemuligheder i forhold til dette. I bogens indledning understreges det, at man med fokus på sammenhænge netop erkender problemernes kompleksitet. Dette i modsætning til lægmandens mere umiddelbare og unuancerede opfattelse af problemernes karakter.

Efter en præcis og interessant sidestilling af internationale og nationale undersøgelser om henholdsvis "effektive skoler" og "god undervisning" indkredses forskningens og dermed bogens fokuspunkter; elevernes og lærernes arbejdsdisciplin, samarbejde i skolen, skolens kultur og sociale klima, udvikling af god undervisning, samt hvilken betydning kulturen eller kommunikationen har for de øvrige fokuspunkter.

Undersøgelsens konklusion er, ikke overraskende, at et skub i positiv eller negativ retning på én af disse variabler vil trække resten af variablerne med sig i samme retning. På den måde er både muligheden for at påvirke i en god retning og risikoen for at påvirke i en dårlig retning og dermed starte en ond cirkel indlysende til stede. Via eksempler fra konkrete skoleprojekter viser bogen, at der er god grund til at tro på, at skolers og læreres bevidste indsats på ovenstående felter faktisk nytter noget. Men den viser også, at der mange steder er god grund til at gå i gang med en ekstra indsats. Bogen er fyldt med metodiske overvejelser, diagrammer, tabeller og eksempler på spørgsmål og svar, som danner baggrunden for bogens analyser og vurderinger. Ønsket om at vægte og illustrere forskningsforankrede metoder og evidensbaserede analyser og vurderinger betyder, at bogen fremstår meget rapportagtig og til tider vanskelig eller kedelig for den læser, som "blot" er almindelig interesseret i de pædagogiske temaer, som bogen behandler. Til gengæld er der masser af modeleksempler for den læser, som gerne vil have (evidens-)illustreret "uro i skolen" i forhold til en lang række væsentlige parametre.