Skolen som god arbejdsplads

Personalet skal være den bærende kraft

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skoleleder Teddy Petersens kongstanke er, at der skal være plads til den enkelte og til fællesskabet. Begge dele er nødvendigt, hvis det skal fungere.

»En seniorordning skal ikke kun strikkes sammen ud fra den enkeltes forventninger. Den skal også passe ind i skolens kram, og det er min opgave som leder at sikre det«, mener han. Og så skal tillidsrepræsentanten selvfølgelig deltage.

»Vi skal tænke over, hvordan en seniorordning skal være, for det er forskelligt, hvad folk ønsker. Nogle vil gerne have fri et par dage om ugen, andre vil hellere komme hver dag. Derfor skal vi spørge folk, hvad der belaster dem, hvad de gerne vil være fri for. Mange af dem er jo gudsbenådede undervisere, men de vil måske gerne være fri for nogle møder«.

Det personalepolitiske projekt på Gug Skole handler om skolen som arbejdsplads. Om personalet som den bærende kraft.

»Vi skal skabe gode fælles rammer, så kan vi klare presset. For presset forsvinder ikke«, siger Teddy Petersen.