To ældre hippier i orange og lilla batikfarvede gevandter træder syngende og spillende ind på lærerværelset på Gug Skole i Aalborg.

»I dag skal vi fejre the happy hippie«, siger de og deler en sang ud på melodien »Ali bali, Ali bali bi «.

Tonen er slået an. Niels Ebbe er lige fyldt 60 år og skal fejres. Det temmelig gråhårede lærerværelse synger med på sangen, og de to hippier klæder ham på klud i halsen, hæklet vest i multicolor og en stor, krøllet paryk. Sådan så Niels Ebbe ud, dengang han var ung og fast sommer­inventar i Thylejren.

Hannah Jensen er den harmonikaspillende hippie. Hun er 69-årig lærer på skolen og er netop »blevet rødhåret på en nat«, som en kollega smilende siger.

Musik- og dramalærer på halv tid og nu parykklædt hippie optrædende med gode historier, om dengang Niels Ebbe kom med sin ged malet med selvlysende farve til et natløb, dengang han svejsede en kollegas cykel fast i fysiklokalet eller slap mus løs i rengøringspersonalets kaffepause. Men der er også historien, om dengang nogle kolleger endelig fik skovlen under spasmageren.

Da Hannah Jensen har fået viklet sig ud af gevandter og paryk, stiller hun op til interview med to kolleger, der også er over 60 år. Gug Skole har nemlig en senior­politik, som de tre er eksempler på.

Ikke socialfilantropi

Hannah Jensen gik på pension for tre år siden, men hun kunne ikke forlige sig med tanken om ikke at skulle undervise og have sin daglige gang på skolen. Derfor aftalte hun med skolens ledelse, at hun fortsatte syv timer om ugen med at undervise i musik og drama. Desuden deltager hun i skolens helhedsuger, hvor skemaerne er brudt op, og klasserne arbejder emneorienteret.

»Oprindelig ville jeg have været skuespiller, men det passede ikke i mit hjem, og så blev jeg lærer. Men jeg fandt jo hurtigt ud af, at jeg kan skabe mig, lige så tosset jeg vil, i klasserne, for børnene skal nok sige fra, så jeg har efterhånden arbejdet med drama i mange år«, fortæller Hannah Jensen.

Normalt holder hun fri mandag og tirsdag, men i helhedsugerne, og hvis der ellers sker noget vigtigt på skolen, så møder hun op. Indtil for tre år siden havde hun 10. klasse i dansk og var beskikket censor.

»Jeg er dybt engageret og meget glad for min arbejdsplads. Flere af mine venner synes, at det er vanvittigt at fortsætte arbejdet, men jeg kan lide det. Jeg holder af planlægningen, det daglige arbejde, og så er musik og drama jo noget andet at undervise i end historie for eksempel. Jeg vil gerne fortsætte næste år med nogle vikartimer, hvis det kan lade sig gøre«.

Viceskoleleder Mogens Ryberg bryder ind for at understrege, at seniorordningen jo altså sker for skolens skyld, for at holde på den gode erfaring, som de ældre lærere har.

»Vi har ikke en socialfilantropisk foranstaltning. Skolen får meget ud af det. Vi får nogle folk, der vil noget og kan noget, som vi har brug for«.

Mogens Ryberg fortæller, at det for eksempel er temmelig svært at få læreruddannede vikarer.

Også på Gug Skole er der lærere, der holder op, når de bliver 60 eller 62 år, fordi de nu vil noget helt andet, vil nyde pensionisttilværelsen, spille fuldtidsgolf, male akvarel eller rejse jorden rundt. Og det er også helt fint. Men hvis læreren vil fortsætte, og skolen har brug for vedkommende, så kan seniorordningen træde ind.

Jeg har selv valgt det

Elisabeth Kloch er 62 år og er klasselærer for en 8.-klasse. Hun har 11 katedertimer om ugen og dertil mødetid og klasselærertid. Hun vil gerne følge eleverne til afgangsprøve efter 9. klasse. Til den tid har hun arbejdet i folkeskolen i 40 år.

»Da jeg blev lærer, regnede jeg med, at det skulle jeg lige være et stykke tid, så skulle jeg nok arbejde med noget andet. Pludselig var jeg 50 år, og så var jeg 60, og på det tidspunkt er der nok ikke mange andre uddannelser, man kan tage«, siger hun smilende.

Men derefter er planen at læse tysk og litteratur. Hendes søn bor i Tyskland og er gift med en tysker. Det motiverer.

»Jeg vil ikke bare passe have det gør min mand jo og jeg vil heller ikke male akvarel. Vi rejser allerede en del, men vi vil nok rejse noget mere«.

»Jeg er afklaret, og jeg har selv valgt det her. Jeg kan godt lide at være forberedt, og jeg har besluttet at holde op om halvandet år, men jeg har jo allerede forladt folkeskolen, da jeg ikke er tjenestemand mere«, siger Elisabeth Kloch.

Teamarbejdet betyder meget

Jens Bødker er 65 år. Han gik på pension i august, og det har været planlagt i fire år.

»Jeg har haft 7.-9. klasse i dansk og orienteringsfag, og jeg tænkte, at det var tid at stoppe, når jeg blev 65. Men jeg har hele tiden gerne villet fortsætte med at have en tilknytning til skolen, for jeg kan rigtig godt lide at være her og at få nogle udfordringer. Nu tager jeg et år ad gangen«.

Jens Bødker har otte lektioner om ugen. Han har valghold i it og medie fire eftermiddage.

»For ti år siden kom pcen ind i mit liv og det blev jeg meget bidt af«, siger han eftertænksomt.

Pcen er rigtig meget inde i hans liv. Han står for skolens hjemmeside, valgholdene i it og medie, og så er han med til at arbejde for nye prøveformer på området. Noget, der vistnok tager en del tid. Men »det med at tælle timer i sådan et arbejde det kan man ikke. Nogle dage sidder jeg længe ved computeren, andre dage mindre«, som han siger.

Men der er nogle andre timer, der er vigtige at have med.

»Vi har fået timer til at deltage i møder, i teamarbejdet og i helhedsugerne, og det er meget vigtigt for mig. Hvis jeg ikke kunne være med i teamet, så gad jeg ikke. Når vi er med dér, får vi ikke lov at gå i stå. At være med i skolens dagligdag, skolens liv og de pædagogiske dage betyder meget. Ellers ville man bare være gæstelærer. Men det er jo med til at gøre os dyre for skolen«.

Mogens Ryberg bekræfter, at seniorerne da koster lidt mere, fordi de skal have tid til møder.

»Men det har vi valgt. Det skal der være plads til på så stor en skole som vores«, mener han.

Mogens Ryberg er selv fyldt 60 år og siger, at han bliver ved, så længe det er sjovt.

Samarbejde på tværs af alder

Da Jens Bødker kom til Gug Skole i 1962, var han den sjette lærer på skolen.

»Det er jo slet ikke den samme skole, jeg er ansat på nu. Der er bare sket så meget. Til daglig tænker jeg heller ikke over, at jeg er gammel i forhold til de nye lærere her, men jeg ved jo ikke, hvad de tænker«, siger han.

Det har Mogens Ryberg et bud på, for det har han nemlig lige spurgt de unge lærere på skolen om til medarbejdersamtalerne. De svarede, at de godt ved, at der er en stor aldersforskel, men at de ikke føler det sådan.

Seniorerne bekræfter, at lærerne da bruger hinanden, og at det sker uden at skele til alder. Heller ingen af de tre synes, de har problemer med eleverne.

»Jeg havde en dag en dreng, der surt sagde, at han ville klage, men da han så kom hjem, havde hans mor sagt, at hun kendte mig, for jeg var jo også lærer for hende engang, og hun syntes, at jeg var god nok. Så det kom han ikke så langt med«, griner Elisabeth Kloch.

hlauritsen@dlf.org

I alt er der 120 ansatte på skolen deraf 70 lærere og 30 pædagoger. Skolen har cirka 850 elever.

Ti af lærerne er fyldt 60 år. 35 er mellem 50 og 60 år. Gruppen af 40-årige lærere er lille. Omkring 15 lærere er under 30 år, men denne gruppe vil stige kraftigt de kommende år, når de ældre går på pension.

Gug Skole har i samarbejde med Aalborg Kommune og de implicerede organisationer sat fokus på personalepolitikken. Målet er at gøre en særlig indsats for at fastholde medarbejderne, samtidig med at arbejdspladsen gøres attraktiv for nye medarbejdere.

Skolen deltager sammen med to andre skoler i et personalepolitisk projekt under Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte. Dette projekt kører fra i år til 2005.

DLFs statistik viser, at der i alt var 2.921 aktive lærere, børnehaveklasseledere og skoleledere på over 61 år i juli 2003.

Læs Gug Skoles personalepolitik på www.gug-skole.dk