Retssagen var det værste. Den slog benene væk under hende ti måneder efter selve hændelsen, men hun vandt. En 15-årig dreng, der havde slået ud efter hende, så brillerne fløj af, fik et års betinget dom og skal være under kommunens tilsyn i det år. En anden dreng fik en bøde på 300 kroner for at have råbt ukvemsord.

'Jeg tænker stadig på, om sagen var for lille, men indtil retssagen syntes jeg, at den var vigtig nok til en anmeldelse. Min umiddelbare reaktion var, at jeg vil behandles ordentligt. Jeg vil ikke overfaldes, og jeg skal arbejde mange år endnu i folkeskolen. Jeg vil have respekt', siger en kvindelig lærer fra Rolloskolen i Fakse.

Læreren vil gerne fortælle om sine oplevelser, hun vil bare ikke have sit navn i bladet.

'Jeg vil råde andre lærere til at anmelde den slags overgreb. For vores selvværds skyld', siger hun.

Optræk til ballade

Hændelsen fandt sted i november sidste år i et frikvarter på Rolloskolen. Hun og en mandlig kollega havde gårdvagt, da tre danske drenge kom ind i skolegården. På vej ind i skolebygningen.

'Noget var i gære. De så meget utilnærmelige og vrede ud. Derfor spurgte jeg dem, hvad de skulle. En af dem svarede, at de bare skulle ind for at besøge hans lillebror. Jeg fornemmede, at der var optræk til ballade, så jeg sagde, at de ikke måtte gå ind. Samtidig tog jeg den ene let i frakkeærmet og sagde, at de lige skulle se på mig, når jeg talte til dem'.

Drengen langer armen ud, rammer læreren i ansigtet, så hendes briller ryger af. Hun når dog at gribe dem.

'Jeg blev vred. Jeg siger, at de skal gå med mig ind til skolelederen. Jeg vil tage fat i ærmet på ham igen, men når at tænke, at så slår han jo nok igen, så jeg lader være. Drengene vil ikke med ind til skolelederen, de vender om og går. Den anden store dreng siger 'møgkælling' og 'smatso', da de går. Det var væmmeligt'.

Hun får den mindste af drengene og en anden elev fra skolegården med ind til skolelederen for at få sat navne på drengene. De er ikke elever på skolen, men det er lillebroderen, der var med dem.

På kontoret bliver det hurtigt klart, hvem drengene er. Lillebroderen og den anden elev bliver sendt ind i deres klasser. Læreren taler med skolelederen. Hun græder og er rystet.

'Vi bliver enige om at anmelde hændelsen. Jeg har ikke ondt efter slaget, for brillerne har taget fra. Men sagen skal anmeldes, hvis jeg skal kunne sætte mig i respekt', siger hun.

'Skolelederen og jeg taler et stykke tid. Så siger han, at jeg skal tørre mine øjne og gå ned for at undervise min klasse. Det var godt, for ellers ville det have været svært at komme i skole dagen efter. Det gik også fint nok med undervisningen'.

Kolleger orienteres

Efter skoletid går læreren og hendes kollega, der også var gårdvagt, til politiet. Der er ellers et på forhånd planlagt møde på skolen den eftermiddag. Her får alle kolleger information om, hvad der er sket.

Hos politiet anmelder den kvindelige lærer drengen, der har slået ud efter hende. Ukvemsordene tænker hun ikke på at anmelde, men politiet spørger til dem.

'Alle kolleger blev orienteret hurtigt. Det var dejligt. Det betød, at alle spurgte til det, da jeg kom i skole næste dag. Jeg har talt meget om hændelsen, så jeg har ikke vendt det indad'.

Hun havde fået at vide, at kommunen havde en politik om hurtig straf, for at straffen kunne virke præventiv. Derfor forventede hun en hurtig retssag.

'Jeg havde fået at vide, at der nok ville gå en måned, men der gik altså ti måneder. Det var frustrerende, og det går ud over både drengene og mig. Efterhånden tænkte jeg ikke meget over sagen, men da jeg fik brev i sommerferien om, at retssagen var sat til 8. august, da blev det ubehageligt'.

Selve retssagen er også ubehagelig for hende. Da hun kommer, fortæller anklageren hende, at drengene har tilstået. Drengen, der slog, har sagt, at han gjorde det for at ramme hende.

'Forsvarerens tale var slem. Han talte blandt andet om, at det var en petitesse, der aldrig burde have været for en ret. Dér følte jeg mig krænket. Indtil da havde jeg været helt sikker på, at jeg gjorde det rigtige, men dér blev jeg i tvivl og tænkte på, om jeg alligevel havde været for pivet'.

Der gik tyve minutter, før selve dommen faldt.

'Det var tyve hårde minutter. Pludselig tænkte jeg, at hvis drengene blev frikendt, så blev nederlaget mit. Med ti måneders forsinkelse'.

Bagefter var det også voldsomt at læse om sin egen sag i den lokale avis.

'Jeg anmeldte sagen, fordi jeg ikke vil finde mig i det som lærer. Det er nedværdigende at blive slået på'.

'I retssalen fik jeg også medlidenhed med drengene. Jeg tænkte: 'Hvorfor kunne vi dog ikke bare have talt tingene igennem'.

Dommen blev hård for den dreng, der slog ud efter læreren. Et års betinget og med fast tilsyn fra kommunen.

Læreren håber, at det betyder, han får den hjælp, han har brug for.

Egne elever anmeldes ikke

Lige da hun var blevet slået, foreslog tillidsrepræsentanten, at hun fik talt med en psykolog. Hun afslog. Dét syntes hun ikke, hun havde brug for. Men nu ti måneder efter har hun fået bevilget fem psykologsamtaler.

'Jeg har stadig brug for at få det talt igennem. Jeg synes ikke, jeg har de store problemer, men jeg kan mærke, at jeg føler mig utryg i nogle situationer. For eksempel kommer der en dreng i skolegården, som ikke er elev hos os. Vi frygter, at han måske sælger hash. Jeg kan mærke, at jeg er meget opmærksom på det'.

Rolloskolen har ingen formuleret og nedskrevet voldspolitik. Den kvindelige lærer er tilfreds med den måde, skolen har tacklet sagen på. Men hun fortæller, at det nok havde været anderledes, hvis drengene havde været elever på skolen, så ville skolen selv have klaret sagen - uden anmeldelse. Og det ville hun ikke have været tilfreds med.

Skoleleder Bjarne Morell Jensen bekræfter, at man nok ville have ordnet sagen anderledes, hvis der var tale om elever på skolen.

'Der er forskel. En elev her ville vi have flyttet til en anden skole. Vi har tidligere flyttet elever, fordi der er en grænse for, hvor mange sociale problemer man skal lægge på medarbejdernes skuldre. Om en sag skal anmeldes eller ej, vil vi overveje i hvert enkelt tilfælde. Når vi vælger at anmelde denne sag, er det, fordi det er urimelige arbejdsvilkår for lærerne. Det vil vi ikke finde os i', siger Bjarne Morell Jensen.

Han fortæller, at når skolen ikke har en nedskrevet voldspolitik, er det, fordi man vil vurdere i den enkelte situation og ikke være bundet på forhånd. Han understreger, at denne sag har været behandlet både i samarbejdsudvalget og i skolebestyrelsen.

Anmeldelse skal overvejes grundigt

Tillids- og sikkerhedsrepræsentant Karl-Jørgen Ovesen var på kursus, da overgrebet mod den kvindelige lærer fandt sted. Han fik det straks at vide næste dag.

'De følgende dage talte jeg med læreren om, hvordan hun havde det. Jeg var også med i retten. Retssagen var nok næsten lige så voldsom for læreren som selve oplevelsen. Dertil kom mødet med pressen oveni', fortæller Karl-Jørgen Ovesen.

Han er endnu ikke færdig med sine overvejelser om, hvorvidt han en anden gang vil anbefale en anmeldelse eller ej.

'Jeg har det godt nok med, at drengene blev straffet, men læreren skulle igennem alle lidelserne igen i retten, og derfor har jeg nok svært ved at anbefale det en anden gang. Man skal i hvert fald overveje det grundigt, før man beslutter sig for at anmelde'.

Karl-Jørgen Ovesen mener, at skolen skal have formuleret nogle retningslinier for en voldspolitik til fremtiden.-

Forsvarerens tale var slem. Han talte blandt andet om, at det var en petitesse, der aldrig burde have været for en ret. Dér følte jeg mig krænket