Lærere med psykiske arbejdsmiljøproblemer kan henvende sig til Lærerforeningens rådgivning, og det gør de i stort antal over tusinde om året. Det er så mange, at det i perioder giver lang ventetid i rådgivningen, og hvad værre er, så kan foreningens tilbud faktisk være med til at skjule, at der er arbejdsmiljøproblemer på skolerne. I hvert fald kan man frygte, at arbejdsgiverne ikke helt opdager, hvor mange psykiske arbejdsmiljøproblemer der egentlig er, når det er arbejdstagernes organisation, der tager sig af problemerne.

»Vi er blevet kendt af lærerne, de ringer til os ofte via kredsene, når de har problemer, og det er fint. Men medlemmerne og kredsene er ikke opmærksomme nok på de ordninger, som kommunerne selv har. Derfor vil vi nu i højere grad samarbejde med kommunerne om at løse problemerne og forebygge dem«, siger socialrådgiver Laila Jensen fra rådgivningen.

»Nogle kommuner har endda bedre tilbud, end vi har, og det er rimeligt, at de ordninger bliver kendt og brugt. Derved vil arbejdsgiverne også bedre kunne se problemernes art og omfang«.

I DLF har man nu besluttet at stramme op på proceduren. Det sker både for at spare penge 200.000 kroner på næste års budget og for at give den enkelte den bedst mulige hjælp.

I nær fremtid vil foreningen derfor sammen med kredsene kortlægge kommunernes forskellige ordninger om hjælp, så man let kan se, hvad man kan tilbyde det enkelte medlem.

Akut krisehjælp fra kommunen

Lærerforeningens rådgivning har for eksempel ikke akut krisehjælp, men det har mange kommuner. De har indgået en aftale med en psykolog om akut hjælp i tilfælde af vold og trusler, eller de har en ordning med Falck. Dette gælder ikke kun for medlemmer af DLF, men for hele DUS-området Danske Underviserorganisationers Samråd, der dækker pædagoger og lærere ved mange slags skoler og institutioner.

»Når det gælder vold og trusler, har kommunerne efterhånden gjort en god indsats, og det skal vi støtte op om. Samtidig er det Lærerforeningens holdning, at man ikke skal skjule arbejdsmiljøproblemerne. De skal være arbejdsgivernes problem, ikke den faglige organisations«, siger Laila Jensen.

I sådan en situation vil det være skolelederen, der retter henvendelse til kommunen om hjælp til en lærer.

Medlemmer i akut krise kan desuden få professionel hjælp via deres egen læge, lægevagten eller skadestue. Sygesikringen kan give hjælp i tilfælde af vold, voldtægt og ulykker, ligesom der kan ydes hjælp til personer med en invaliderende sygdom, personer, der har forsøgt selvmord, kvinder, der har fået sen abort, og pårørende til alvorligt psykisk syge.

»Foreningens tilbud om rådgivning til medlemmerne skal ses som et supplerende tilbud, men nu oplever vi ofte, at vores tilbud er så kendt, at lærer eller leder ringer direkte til os med forventning om, at vi har en akut hjælp for eksempel ved vold eller trusler«, fortæller Laila Jensen.

»Endelig skal den enkelte altid gøre op med sig selv, hvad man vil gøre i de situationer, hvor der ikke er nogen økonomisk hjælp at hente. Det kan være en god personlig investering at købe sig til noget hjælp«.

Hjælp via forsikringen

Rådgivningen får også jævnligt henvendelser fra medlemmer, der har problemer i forbindelse med alvorlig sygdom i familien eller andre private problemer. Disse problemer kan jo også påvirke deres arbejde, men i denne situation vil man ofte kunne få hjælp via sygesikringen.

De medlemmer, der har en familieforsikring i Lærerstandens Brandforsikring med tillægget LB-modul, har desuden mulighed for hjælp via deres forsikring. LB-modul yder støtte til psykologisk krisehjælp i forbindelse med skilsmisse og pludseligt dødfald i familien. Her har man en aftale med Falck, hvor man kan få psykologbistand. Også ved trafikulykker, brand, livstruende sygdom, vold og trusler kan man få hjælp fra forsikringsselskabet.

hlauritsen@dlf.org