Arbejdstidsaftalen stresser. Negativ kritik fra omverdenen stresser. Dårlige pladsforhold stresser. Ventetid mellem møderne stresser. Det er nogle af meldingerne fra lærergruppen på Rask Mølle Skole i Tørring-Uldum Kommune.

Men manglende prioritering stresser også. Når man vil være med i alle beslutninger fra indskoling til udskoling - og også dem, der handler om specialklasserne. Vi møder os ihjel, siger nogle af lærerne. Men samtidig siger de også, at de vil have en finger med og være orienteret om alt på skolen. Selv om det stresser dem.

Rask Mølle Skole har 468 elever og 50 lærere. Der er ti specialklasser - seks klasser for elever med indlæringsvanskeligheder og fire klasser med tidligt skadede elever med adfærdsvanskeligheder. Omkring otte procent af skolens elever er anbragt i plejefamilier.

Arbejdstilsynet i Vejle Amt har i sine vejledninger til Rask Mølle Skole sat fokus på undervisning af elever med svære problemer, arbejdstidens placering, arbejdets organisering samt sammenhæng mellem krav i arbejdet og arbejdsstedets indretning.

Lærerne siger, at de har været glade for Arbejdstilsynets besøg. Det har betydet, at de har fået sat ord på nogle af problemerne.

Uinteresserede forældre

De lærere, Folkeskolenmøder på Rask Mølle Skole, fortæller, at nok er der indimellem voldsomme problemer med specialklasseeleverne, men dét er lærerne forberedte på. Værre er det, at der ofte er store problemer med eleverne i normalklasserne.

'Det største problem i dag er, at en del forældre ikke interesserer sig for deres børn. Det ser vi meget af', siger lærer Bent Jensen, der har arbejdet 36 år på skolen.

'Jeg synes, at tildelingen af ressourcer indimellem er forkert. Jeg får mere for at arbejde med et par elever i specialklassen, end jeg får for arbejdet i en stor 7. klasse, hvor mange af børnene har problemer med at læse. Men det er hårdere at være i normalklassen'.

Thomas Mortensen, der har været lærer i to år, er enig. Vanskelighederne er faktisk ofte større i normalklasserne. Også med elever, der fylder utroligt meget i klassen på grund af deres adfærd.

'Der er ikke for mange ressourcer i specialklasserne', siger sikkerhedsrepræsentant Birgitte Damgaard, der har arbejdet 28 år på Rask Mølle Skole.

'Problemet er, at der er for få ressourcer i normalklasserne'.

Hun fortæller, at det også er frustrerende for både lærere, elever og forældre, at der er lange ventelister til specialtilbuddene. Når man har aftalt med forældrene, at eleven skal i specialklasse, kan der sagtens gå trekvart år, uden at der sker noget.

'Kommunen løser opgaven billigere her hos os end i andre specialtilbud, så vi får stadig flere elever', siger viceinspektør Peter Sigtenbjerggaard.

Skolen har problemer med for lidt sekretærhjælp og for lidt plads til at kunne udføre folkeskoleloven ordentligt, mener lærerne. 'Måske har vi som ledelse ikke været gode nok til at fortælle politikerne, at skolen har ændret sig. Ikke nok med at folkeskoleloven ændrede sig, og der kom nye krav, men så er skolen gået fra 400 til 468 elever. Og det er vel at mærke specialklasseelever, der fylder på en helt anden måde. Det har også betydet mange ekstra lærere, men antallet af lokaler er ikke blevet forøget', siger Peter Sigtenbjerggaard.

'Landkommunerne svømmer ikke ligefrem i penge, men vi har heller ikke haft gennemslagskraft'.

Rask Mølle Skole har fået penge til renovering af faglokalerne, og i nær fremtid skal en ombygning projekteres. Skolen har også problemer med fugt, råd i træværk, kraftigt solindfald og dermed meget høje temperaturer inden døre. Dertil kommer dårligt rengøringsniveau.

De mange møder

Lærerne på Rask Mølle holder mange møder. Også for mange. Det mener de selv, og det har Arbejdstilsynet påpeget efter interview. Mange får for lidt ud af den tid, de bruger på møder.

Derfor vil skolen ændre struktur. Skolen deles op i fem grupper - tre fra normalklasserne og så de to forskellige typer specialklasser. Så fremover får man ikke al information om de andre grupper. Nogle er usikre på den nye struktur, men antallet af møder skal nedbringes.

'Vi er mange nye lærere på skolen, og som ny lærer får man simpelt hen et mødechok. Vi havde ikke forestillet os, at møder ville tage så meget af vores tid', fortæller Thomas Mortensen, der samtidig understreger, at de nye lærere bliver rigtig godt modtaget på skolen.

'Kunne vi dog bare få lov til at undervise', sukker lærerne - men samtidig vil ingen gå glip af informationerne og indflydelsen.

De fortæller, hvordan de har undervisning et par timer, venter et par timer for at kunne holde teammøde, tager hjem et par timer for senere at møde på skolen igen til forældremøde eller andet i et par timer.

'Jeg har aldrig været fagforeningsmand, men det er jeg ved at blive. Vi har jo tredelt tjeneste, og det skal vi have løn for', siger Bent Jensen.

Uforståelig arbejdstidsaftale

Lærerne understreger, at de er glade for deres arbejde, de har gode kolleger og kan tale med hinanden også om problemerne. Men det er svært at få dagene til at hænge sammen. Og så forstår de slet ikke arbejdstidsaftalen.

'Ledelsen knokler dag og nat for at få styr på den aftale og for at informere os om den. De har slet ikke tid til pædagogisk udvikling. Og vi forstår alligevel ikke, hvordan vores løn er skruet sammen', siger nogle af lærerne.

Med et grin fortæller de, at de kan genkende ferietillægget, når de ser det på lønsedlen, men ellers er der ikke meget af den, de forstår.

'Vi er blevet fremmedgjort over for vores løn og arbejdstid. Jeg kan ikke finde ud af det. Samtidig er vi begyndt at gå med kasseapparatet forrest. Det har vi aldrig gjort før. Nu må vi ind til ledelsen og fortælle det, hver gang vi har holdt et møde', siger Elsebeth Jensen.

Peter Sigtenbjerggaard fortæller, at ledelsen netop informerer om arbejdstidsreglerne så tit, fordi mange gerne vil forstå reglerne.

'Problemet med de lange arbejdsdage er, at vores møder fordeles over så få dage. Ingen ønsker arbejdstiden lidt nedsat hver uge. De fleste vil have hele fridage og tidligt fri om fredagen, så dér er aldrig møder', siger han.

'Nu er det jo heller ikke papkasser, vi arbejder med, men børn. Vi tager problemerne, når de opstår. Men netop fordi det er mennesker, så optager de også vores bevidsthed - også i den tid, vi ikke får løn for', siger Thomas Mortensen.

Vejledninger om arbejdsmiljø

Rask Mølle Skole vil nu se på arbejdets organisering og arbejdstidens placering. Arbejdstilsynet påpeger, at der kun er få arbejdspladser til lærerne, og det er svært at finde en arbejdsplads med tilstrækkelig ro. Lærerne fortæller, at der ofte foregår flere forskellige møder i ét rum.

Endelig anbefaler Arbejdstilsynet, at lærerne får efteruddannelse i omgang med tidligt skadede elever, de foreslår supervision og retningslinier for konflikthåndtering.

Arbejdstilsynet påpeger også, at Tørring-Uldum Kommune ikke har et hovedsikkerhedsudvalg. De har sendt reglerne for dette til kommunen.