Stemplet som et dårligt liv

Lærer føler sig stavnsbundet og sat i bås, fordi hun tidligere har været under revalidering

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mette Andreasen sidder ved køkkenbordet og kigger ud. Foran hende ligger en stak papirer ved siden af termokanden og kaffekoppen. Udenfor er det ved at blive forår, men inden døre er luften noget køligere. For kort tid siden fik hun et brev fra sit pensionsselskab, der fik hende til at føle sig dømt og mindreværdig.

Det begynder i midten af 1990'erne. Mette Andreasen var igennem en hård skilsmisse, og da hun samtidig havde nogle rygproblemer, der gjorde, at hun ikke kunne klare arbejdet som sygehjælper på et plejehjem, bevilgede kommunen hende revalideringsydelse. Den brugte hun til først at tage hf-eksamen og bagefter en læreruddannelse.

Uddannelsen forløb fint, men hun ville være 43 år, når hun var færdig i 2001. Det bliver sikkert svært at få et job, tænkte hun dengang. Men det kom ikke til at passe. Den skole, hun helst ville ansættes på, slog en stilling op i april 2001, og hun fik den, selv om der var mange ansøgere, og selv om hun stadig manglede et par måneder på seminariet. De blev overstået, samtidig med at hun klarede det nye job.

Når man er ansat efter læreroverenskomst, skal man også være medlem af Lærernes Pension. Det var Mette Andreasen indstillet på. Hun sendte sin ansøgning ind og hørte hurtigt fra pensionsselskabet.

Åben om forhold

'Jeg har været helt åben om, at jeg har fået revalidering, hvorfor jeg fik den, og at jeg stadig har en dårlig hæl', fortæller hun. 'Det var derfor oplagt, at pensionsselskabet bad om forskellige papirer'.

Hun sendte de manglende oplysninger ind, og efter et stykke tid kom svaret. I brevet står der:

'Der vil blive tale om en forsikring uden udbetaling eller præmiefritagelse i tilfælde af invaliditet inden pensioneringstidspunktet'. Det får Mette Andreasen til at se rødt.

'Jeg føler mig stemplet som et dårligt liv. Jeg er lige kommet i gang, og så får jeg at vide, at jeg ikke er god nok. I alt fald ikke så god, at pensionskassen tror på min fremtid som lærer', siger hun.

Både tillidsrepræsentant og Mette Andreasen ringer til Aalborg Lærerforening. Her oplyser man, at det er Lærernes Pension, der har truffet afgørelsen, og at det er dér, hun skal henvende sig.

'Jeg havde regnet med, at DLF ville gå ind i sagen, så det skuffer mig meget, at jeg bliver afvist på den måde'.

Afvisning eller ej. Mette Andreasen skriver til pensionsselskabet for at få uddybet afgørelsen. Svaret kommer 14 dage senere både fra selskabets lægesagkyndige og fra Lærernes Pension. Den lægesagkyndige skriver: 'Af de modtagne helbredsoplysninger fremgår, at de har modtaget revalideringsydelse, af blandt andet helbredsmæssige årsager, indtil ultimo april 2001. Når ydelsen er givet af helbredsmæssige årsager gives der altid afslag på dækning ved invaliditet det første år'.

Revalidering forfølger

'Det forstår jeg ikke', siger Mette Andreasen. 'Vil det sige, at hvis man på et eller andet tidspunkt har været på revalidering, så vil det blive ved med at forfølge en, uanset om man stadig har helbredsmæssige gener eller ej? På den måde kan en revalidering ramme én resten af livet'.

I papirerne står der, at hun kom til skade med sin hæl i 1989. Skaden brød ud igen sidste år, og hun har derfor måttet gennemgå en operation. Lægerne har sagt, at hun ikke får gener, når genoptræningen er overstået, men det er okay, hvis pensionskassen tager et forbehold.

'Jeg kan godt forstå, hvis man ikke vil forsikre min hæl, og det er for den sags skyld i orden, hvis man ikke vil forsikre min ryg, fordi den ikke havde det godt med jobbet som sygehjælper. Men hvorfor vil man ikke forsikre mig for alt muligt andet? Hvis en elev vælter noget ned over mig, eller hvis der sker noget andet, så er jeg uden forsikring', siger Mette Andreasen.

Pensionsordningen er obligatorisk, og Mette Andreasen betaler derfor det samme i pension som alle andre, uanset at hun ikke får dækning. 'Jeg har følelsen af at skulle betale til de velfungerende læreres rettigheder, samtidig med at jeg ingen har. Hvor er solidariteten? Hvorfor er man stavnsbundet til en forsikring på de vilkår? Man burde kunne melde sig ud eller tegne en tillægsforsikring. Hvorfor finder lærerne sig i den praksis? Det er Danmarks Lærerforening, der har fået forsikringsordningen stablet på benene, så lærerne bør kræve den ændret', siger hun.

Reglerne skærpet

Direktør for Lærernes Pension, Paul Brüniche-Olsen, tror ikke, at nogen, der ikke har kunnet opnå fuld dækning i Lærernes Pension, kan få en forsikring i et privat selskab, hvis det var muligt at droppe pensionsforsikringen. Lærernes Pension har ifølge ham en meget solidarisk ordning, der betyder, at 98 procent af ansøgerne får fuld dækning uden problemer. Kun to procent får en eller anden skærpelse. 'Vi har tidligere haft tilfælde, hvor personer, der allerede fik invalidepension fra et andet selskab, kom i Lærernes Pension og kunne få endnu en invalidepension fra den første dag. Så rækker solidariteten for langt, for det er alle de andre lærere, der skal finansiere det. Derfor skærpede vi reglerne for nogle år siden'.

Er det rigtigt, at I altid giver afslag på dækning ved invaliditet i tilfælde af en tidligere revalidering?

'Det er forkert. Vi foretager altid en konkret vurdering'.

Det står der ikke i brevet.

'Jeg kan på grund af min tavshedspligt ikke kommentere den konkrete sag. Kun slå fast, at vi altid foretager en konkret vurdering'.

'Hvorfor er det ikke muligt at lade forsikringen dække invaliditet på områder, der ikke har med eventuelle eksisterende helbredsproblemer at gøre?'

'Nogle selskaber gør det, men vi har valgt at lade være. Det skaber uklarhed om, i hvilke situationer forsikringen dækker. Sker der en skade, er spørgsmålet, om det er på grund af noget, der er sket i forvejen, eller om det er noget nyt', siger Paul Brüniche-Olsen.

Kontorchef i Forsikringens Hus, Anne Sejersen, oplyser, at der er mange forskellige måder at tilbyde invaliditetsforsikring på. Hun kan ikke bekræfte, at tilbud om dækning for nogle skader og ikke for andre skulle være forbundet med uklarhed eller usikkerhed.

Afviser kritik

Konsulent i Aalborg Lærerforening, Arne Møller Christensen, husker godt samtalen med Mette Andreasen, men han forstår ikke, hvorfor hun føler sig afvist.

'Jeg oplyste, at vi ikke havde noget at gøre med den helbredsvurdering, der lå til grund for afgørelsen, men at hun skulle kontakte Lærernes Pension'.

Det vidste hun vel godt i forvejen. Hvorfor kan I ikke rådgive hende bedre?

'Vi beskæftiger os mest med tjenestemandspensioner og vejledning om, hvornår det kan betale sig at gå på pension. Med hensyn til overenskomstansattes pension kan vi kun oplyse om generelle forhold. Jeg har ikke tidligere været udsat for den type sager, men hvis Mette Andreasen har noget at klage over, bør hun henvende sig til Aalborg Lærerforening', siger konsulenten.

Mette Andreasen er stadig utilfreds. Hun håber selvfølgelig, at Lærernes Pension træffer en anden afgørelse, når sagen tages op til august, men tvivlen nager. Når man en gang er stemplet som et dårligt liv, er det svært at blive god igen.

Jan Kaare er freelancejournalist

Mette Andreasen vil gerne i kontakt med andre i samme situation. Hendes e-mail-adresse er: msand@daks.dk.

Som en lukket kasse

Formanden for Medlemsforum Vest i Lærernes Pension, Lars Busk Hansen, vil tage initiativ til en drøftelse af, om der eventuelt skal indføres en delvis invaliditetsdækning, sådan som nogle forsikringsselskaber har det.

'Jeg kan godt se det fornuftige i at overveje, om der er et rimelighedsforhold, der skal ændres, men det er en balancegang. Systemet er bygget op som en lukket kasse. Hvis man udbetaler invalidepension til en, bliver det i princippet trukket fra alle andre, så en ændring skal nøje overvejes', siger han.

Powered by Labrador CMS