Foran Forligsinstitutionen er der tradition for fagligt ramasjang, inden møderne går i gang. Både arbejdsgivernes og lønmodtagernes forhandlere bliver oftest mødt af sange, røde faner og opråb. Klik videre for et kig inden for.
Foran Forligsinstitutionen er der tradition for fagligt ramasjang, inden møderne går i gang. Både arbejdsgivernes og lønmodtagernes forhandlere bliver oftest mødt af sange, røde faner og opråb. Klik videre for et kig inden for.

Forligsen – en helt særlig kampplads

Forligsmand Mette Christensen kan bestemme, hvornår og hvor længe de faglige organisationer, der forhandler overenskomst, skal mødes. Men det er langtfra det samme, som at hun kan tvinge parterne til at blive enige.

Publiceret

METTE CHRISTENSEN

Født 1945  Uddannet jurist 1970.

1970-74:  Dommerfuldmægtig ved retter iHerning, Skjern og Esbjerg.

1974-77:  Fuldmægtig i Sø- ogHandelsretten.

1977-79:  Fuldmægtig i Østre Landsret.

1979-84:  Retsassessor i Sø- ogHandelsretten.

1984-94:  Dommer i Sø- ogHandelsretten.

1994-2015:  Vicepræsident i Sø- ogHandelsretten

1993-: Forligsmand, hvor hun blandt andethar mæglet ved overenskomstsammenbruddene i 2002, 2008 og 2013.

Derudover har Mette Christensen været medlem af og formand foren lang række foreninger, nævn og fonde.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Og mens parternes topforhandlere ofte bliver indfanget af de fremmødte tv-kameraer og journalister foran døren til Forligsinstitutionen og afkrævet svar på spørgsmål, som de ikke må svare på, lykkes det forligsmanden at passe sit arbejde i ubemærkethed.

Mette Christensen giver ikke kommentarer foran Forligsinstitutionen. I sin lilla vinterjakke er hun mester i at smutte uset forbi virakken, og der findes kun ganske få billeder af hende, som går igen og igen, når medierne dækker forhandlingerne i Forligsinstitutionen.

Ifølge forligsmandsloven har parterne tavshedspligt om, hvad der er foreslået eller oplyst under forhandlingerne. Derfor slipper der stort set ingenting ud om indholdet af forhandlingerne.

En af grundene til, at forhandlingerne føres for lukkede døre og med radiotavshed, er, at forhandlingerne ikke skal foregå i pressen, og det er dermed et forsøg på at skabe ro om forhandlingsklimaet.

Mette Christensen kan under forhandlingerne lægge pres på parterne for at få indrømmelser. Hun kan også to gange udsætte en konflikt i op til 14 dage - det har hun allerede gjort en gang under disse forhandlinger. Undervejs i de 14 dage kan hun på hvilket som helst tidspunkt nå frem til, at der ikke er flere forhandlingsmuligheder, og opgive at mægle mellem parterne. Så vil en konflikt træde i kraft fem dage efter.

Som forligsmand kan Mette Christensen også fremsætte et mæglingsforslag, det vil sige et forslag til en overenskomst. Men det forudsætter, at ingen af parterne modsætter sig mæglingsforslaget, som de er forpligtet til at sende til afstemning - i lærernes tilfælde ved en urafstemning blandt alle medlemmer af Danmarks Lærerforening.

Forligsinstitutionen er en særlig kampplads med sine helt egne spilleregler - men i sidste ende kan forligsmanden kun presse parterne til at forhandle. Hun kan ikke presse dem til at nå til enighed.

Powered by Labrador CMS