'Hvad nu hvis de bliver alt for hurtigt færdige med at fortælle deres historier? Der er nogle af parrene, der kun har skrevet to linjer ...'.

Det er fire en halv måned siden, Katja Krøyer begyndte på meritlæreruddannelsen. Nu er der fire minutter til dansktimen i 3.v på Sønderbro Skole på Amager, hvor hun skal stå for 22 børns fremlæggelse af de mini-eventyr, de parvis har skrevet inspireret af historien om 'Hvordan elefanten fik sin lange snabel'.

'Jeg er også bange for at dvæle for meget ved hver enkelt, for tænk hvis vi så ikke når igennem dem alle', siger hun i sin hurtige morgenbriefing på lærerværelset med sine to kolleger, Sanne Rud og Rosa Feigenberg. De tre er sammen i deres første praktikperiode. Før jul fungerede de mest som 3.v's dansklærer Lone Pedersens assistenter - efter jul har de tre praktikanter gennemført et undervisningsforløb om eventyr og skiftedes til at have rollen som 'fru lærer'. Det er tydeligt, at de tre studiekammerater bruger hinanden meget, og på vej op ad trappen til 3.v's klasselokale siger Katja Krøyer, at hun tror, hun var gået i panik, hvis hun skulle have stået for undervisningen alene.

'Det tror jeg ikke - det kunne du sagtens klare', kommenterer Rosa Feigenberg, inden hun sætter sig ned bagest i klassen, mens Katja Krøyer med største naturlighed indtager pladsen foran tavlen.

Hun tager bunken med eventyr og begynder at dele ud. Hun spørger to af drengene, om de slet ikke har skrevet noget?

'Jo, vi lavede syv!', kommer det med overbevisning i stemmen.

'Har I så husket at aflevere dem?' 'Ja!' 'De ligger ikke i jeres skuffe?' 'Neeej', kommer det mere tøvende, og den ene af drengene rejser sig og finder de syv ark i sin skuffe i klassen.

'3.v', siger Katja Krøyer med sin kraftigste lærerstemme. 'Er der nogen, der har rigtig meget lyst til at starte?' En skov af hænder dukker op, og i munden på hinanden foreslår børnene, hvilken vej fremlæggelsen skal gå efter tur. Hun snupper et af forslagene, og det første par elever fortæller om, hvordan de tror, at grisen fik sin krøllede hale. Den boede hos en dame, der krøllede sit hår, fordi hun skulle til fest, og efter hende fik grisen også en tur med krøllejernet.

'Hvordan er vandmanden blevet så gennemsigtig?' 'Den har ligget i vandet i lang, lang, lang tid', lyder svaret fra en af drengegrupperne. De fleste drenge har svaret kort og kontant på spørgsmålet, men til gengæld udfyldt fem-syv ark, mens pigerne har fyldt et helt ark med en enkelt historie. To af pigerne skribler stadig løs, mens de andre fremlægger.

'Hvordan har bjørnen fået sin blå tunge?' 'Det er ikke rigtigt', læser en af drengene.

'Nå, den hopper I ikke på. Det er okay'.

'Men der er altså nogle bjørne, der har blå tunger, vi kan bare ikke huske, hvad det er for nogle. Det finder vi ud af'.

Topmotiverede

Timen glider derudad, og Katja Krøyer godtager undervejs elevernes egne forslag til løsninger, når de ikke kan blive enige om, hvem der skal læse parrets historie højt. Flere læser i kor. Da alle har fremført en lille dyrefabel, får de drenge, der har skrevet mange, lov igen, og det ender med, at alle når at få fortalt deres historier. Dagens fru lærer når også at få aftalt med dem, der mangler at tegne et dyr færdigt til en stor temaplanche, at de skal skrive en besked til sig selv, så dyrene kan være klar til i morgen.

Klasselærer Lone Pedersen har holdt sig i baggrunden gennem hele timen, og bagefter vurderer hun, at der hverken var mere eller mindre uro i timen, end der ville have været med hende ved roret - bortset fra at hun plejer at have en lidt strammere start og slutning på timerne. Lone Pedersen er i gang med praktiklæreruddannelsen, så det er også en del af hendes uddannelse at have de tre meritstuderende i praktik. Derfor har det været irriterende for hende, at der gik lang tid, før hun fik besked om, hvornår hun fik praktikanter. Men de tre praktikanter har levet op til hendes forestillinger om de studerende på den nye merituddannelse: 'Det er klart, at undervisningen er præget af, at de næsten lige er startet på seminariet. Men de er karakteriserede af lyst, energi og nysgerrighed. De er topmotiverede!' Lone Pedersen har oplevet lærerstuderende på den fireårige uddannelse, som direkte adspurgt sagde, at de ikke helt vidste, hvad de skulle bruge uddannelsen til, men at de i hvert fald ikke skulle være lærere.

kravn@dlf.org

Læs de tidligere artikler om Katja Krøyer på www.folkeskolen.dk, 'Følg Katja'