Personerne bag projekt lederløn

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Her er de så, ansigterne bag 'Projekt lederløn'. De skal blandt andet hjælpe kredsene med at forhandle de nye lønformer for folkeskolens ledergrupper på plads. Ud af de ti personer på billedet er seks af dem ansat som projektkonsulenter i 'Projekt lederløn', som Lærerforeningen har afsat 3,6 millioner kroner til. Projektkonsulenterne er ansat centralt, men arbejder lokalt i tre geografisk inddelte regioner. Det drejer sig om tidsbegrænsede stillinger frem til februar 1999.

På billedet ses i bagerste række fra venstre Jens Kjær, som er skoleledernes repræsentant i hovedstyrelsen, BoTryggedson, projektkonsulent i region Sydjylland og Fyn og næstformand i Odense Lærerforening, Søren Munch, sagsbehandler i fagligt kontor i DLF centralt, Mogens Sparrested, sagsbehandler i staben i DLF centralt, Gunnar Boers, projektkonsulent i region Sjælland med mere og skoleinspektør og kredsmedlem i Holbæk Lærerkreds, Marianne Lund, projektkonsulent i region Sjælland med mere samt sagsbehandler og næstformand i Hvalsø-Lejre-kredsen.

På forreste række fra venstre ses Yvonne Hindsberg, kontorchef for Lærerforeningens faglige kontor, Lars Jørgensen, projektkonsulent i region Nord- og Midtjylland, som er på orlov fra sin stilling som sekretariatsleder i Herningegnens Lærerforening, Birgit Sørensen, projektkonsulent i region Sydjylland og Fyn og kredsstyrelsesmedlem i Odense Lærerforening. Og nederst i billedet er det Solveig Larsen, projektkonsulent i region Nord- og Midtjylland samt næstformand og sagsbehandler i Hjørring-Hirtshals Lærerkreds.

sus