Ved finanslovsaftalen blev der for anden gang i 1998 foretaget væsentlige ændringer i forholdene omkring pensionsopsparing, idet også Pinsepakken indeholdt væsentlige ændringer på dette felt.

For pensionsordningerne i Lærernes Pension har især de ændrede regler for efterløn og nedsættelsen af folkepensionsalderen betydning.

Det skal indledningsvis understreges, at de endelige regler endnu ikke er vedtaget. Det forventes, at der i løbet af februar måned fremsættes endelige lovforslag. De nedenfor beskrevne regler er derfor som anført i finanslovsforliget.

Modregning i efterlønnen

Hvem er omfattet af de nye efterlønsregler?

Personer, der fylder 60 år inden den 1. juli 1999 eller går på efterløn mere end to år efter udstedelsen af efterlønsbeviset (typisk det 62. år), bliver ikke berørt af ændringerne i finanslovsforliget, for her gælder fortsat de hidtidige samspilsregler.

Men finanslovsforliget medfører ændringer i samspilsreglerne mellem efterløn og pensionsordninger for personer, der fylder 60 år efter den 1. juli 1999 og vælger at gå på efterløn mindre end to år efter udstedelsen af efterlønsbeviset (typisk inden det 62. år).

Efterlønsbevis

Man skal have et efterlønsbevis for at have ret til at gå på efterløn. Efterlønsbeviset skal søges i A-kassen, som undersøger, om man opfylder betingelserne. Efterlønsbeviset givet ret til efterløn, uanset sygdom, fra man er tidligst 60 år til 65 år.

Hvis man går på efterløn mindre end to år efter udstedelsen af efterlønsbeviset, hvilket normalt vil sige som 60- eller 61-årig, sker der modregning i efterlønnen af opsparingen på en pensionsordning, uanset om den udbetales eller ej. Dette gælder alle former for pensionsordning, både kapitalpension, ratepension og løbende ydelser.

Modregning af efterlønnen sker med 60 procent af de løbende ydelser. Kapitalpension (engangsbeløb) omregnes til løbende ydelser, som lægges sammen med eventuelle andre løbende pensionsydelser.

Der indføres dog et bundfradrag svarende til en pensionsydelse på 10.000 kroner årligt. Der vil i en overgangsperiode være tale om et højere bundfradrag. I 1999 er bundfradraget 30.000 kroner årligt, hvorefter det aftrappes med 5.000 kroner om året, indtil det udgør de ovenfor nævnte 10.000 kroner.

Det er vigtigt at understrege, at bundfradraget kun gælder i forhold til de pensionsordninger, der ikke udbetales, mens man er på efterløn, samt at bundfradraget gælder den enkelte person og ikke den enkelte pensionsordning.

Mange vil have pensionsordning flere forskellige steder, for eksempel en opsat pension i tjenestemandssystemet og en overenskomstpension fra Lærernes Pension. Disse pensioners værdi skal lægges sammen, når der skal modregnes.

Da modregningen i efterlønnen i tilfælde af, at man går på efterløn mindre end to efter udstedelsen af efterlønsbeviset, sker, hvad enten pension udbetales eller ej, er det blevet klart mindre attraktivt at gå på efterløn i de første to år. Det indførte bundfradrag afbøder dog i nogen grad forringelserne.

Går man først på efterløn mere end to år efter udstedelsen af efterlønsbeviset, typisk som 62-årig, gælder de hidtil gældende regler, hvor udbetalinger fra kapitalpensioner, herunder engangsbeløb, ikke giver modregning, mens faktisk udbetaling fra pensioner med løbende udbetaling, herunder ratepension, fortsat vil give modregning.

Også i dette tilfælde er der tale om en modregning på 60 procent. En pensionsudbetaling på 50.000 kroner årligt bevirker således en nedsættelse af efterlønnen på 30.000 kroner.

Går man på efterløn efter to år fra udstedelsen af efterlønsbeviset, vil det stadig for mange være attraktivt at få udbetalt kapitalpensioner (engangsbeløb) som supplement til efterlønnen. Det vil kunne betale sig at vente med at få den løbende pension udbetalt til folkepensionsalderen. Herved undgår man modregning i efterlønnen, og de midler, som bliver stående i pensionsordningen, vil fortsat blive forrentet og give en højere pension til sin tid.

Nedsættelse af folkepensionsalderen

Med en pensionsordning i Lærernes Pension kan man frit vælge at gå på pension mellem det 60. år og det 70. år.

Beregningsteknisk anvender Lærernes Pension i dag en pensionsalder på 67 år. Det vil vi også gøre fremover, idet den tekniske pensionsalder har stor betydning for forsikringsdækningerne ved død og invaliditet. Forsikringsudbetalingerne i disse tilfælde udgør en procentdel af en teknisk fremregning af alderspensionen til det 67. år.

Lærernes Pension har derfor valgt at fortsætte med en beregningsteknisk pensionsalder på 67 år, fordi dækningen ved død og invaliditet ellers umiddelbart ville blive nedsat.

De oversigter, som Lærernes Pension udsender til de forsikrede, vil blive ændret, således at der fremover vil være anført pensionen ved det 60. år, det 62. år og det 65. år.

Pinsepakken og Lærernes Pension

I forbindelse med Pinsepakkens ændrede regler for fradrag for indbetaling til kapitalpension tilbød Lærernes Pension i november/december 1998 de forsikrede med præmiebærende policer fra og med 1. januar 1999 at skifte fra pensionsordning med engangsbeløb til pensionsordning uden engangsbeløb. Ligeledes blev forsikrede med PlusPENSION som kapitalpension tilbudt at skifte over på andre ordninger.

Fremover vil der være mulighed for, at man for fremtidige indbetalinger kan skifte mellem ordning med engangsbeløb og ordning uden engangsbeløb, dog med en frist på tre måneder.

Nye regler for rate- og kapitalpension

Fremover vil ratepensioner kunne oprettes helt frem til det fyldte 60. år. Hidtil har grænsen været 55 år.

Der vil også blive mulighed for at oprette både kapital- og ratepensioner, efter man er fyldt 60 år, men det kræver, at man har sådanne pensionsordninger i forvejen. Der kan ikke oprettes kapital- og ratepensioner, efter at man er fyldt 70 år.

Har du spørgsmål vedrørende finanslovsaftalens betydning for din pensionsordning i Lærernes Pension, er du meget velkommen til at ringe til Lærernes Pension på telefon 3917 6821.