Folkeskolen.dk får markant løft

Teknikken bag folkeskolen.dk er mere end ti år gammel, og lappeløsningerne bliver dyrere og dyrere. Nu får du et helt nyt netmedie. Brugervenligheden bliver større – særligt på mobilen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvis man som læser besøger folkeskolen.dk efter den 7. marts, vil man blive mødt af et noget andet syn end sædvanlig. Her lancerer fagbladet Folkeskolen nemlig sit nye nyhedssite.

"Den gamle hjemmeside og systemet bag er fra 2011. I den verden er det nærmest oldnordisk. Med en bilanalogi svarer det til at køre rundt i en 2CV med hul i taget", siger ansvarshavende chefredaktør Hanne Birgitte Jørgensen.

For at holde den gamle hjemmeside opdateret har det været nødvendigt at tilkøbe mere og mere udvikling, som er tilføjet som lappeløsninger, forklarer hun.

"Der kommer et tidspunkt, hvor det bliver både uholdbart og dyrt at fortsætte på den måde. Og det tidspunkt er kommet nu. Jeg er sikker på, at man som læser fremadrettet opleve markante løft i overskuelighed, design og mobilvenlighed både på hjemmeside og i nyhedsbreve", siger Hanne Birgitte Jørgensen.

Kommentarer forsvinder

Alt indhold fra den eksisterende version af folkeskolen.dk vil blive overført til den nye - undtagen brugernes kommentarer på eksisterende indhold som artikler, blogs og debatindlæg.

"Ifølge GDPR-persondatalovgivningen skal vi kunne fjerne en skribents navn fra alt, hvad vedkommende har skrevet, hvis vedkommende ønsker det. Og den sammenhæng mellem brugerprofiler og kommentarer, som det kræver, har vi ikke kunnet flytte over i det moderne standardkommentarsystem, vi nu får", siger Hanne Birgitte Jørgensen.

"Vi har undersøgt alle muligheder og er meget ærgerlige over, at der ikke findes en løsning. Den levende faglige debat er en stor del af indholdet på folkeskolen.dk, og det er altså ti års kommentarer, der forsvinder fra sitet".

Frem til sommerferien - dog først fra den 21. marts - vil den gamle version af folkeskolen.dk dog være tilgængelig som arkiv på old.folkeskolen.dk. Chefredaktøren opfordrer alle til inden da at kopiere vigtige kommentarer eller sågar flytte dem til den nye hjemmeside.

Ligesom andre websites vil tidligere versioner af folkeskolen.dk inklusive kommentarer desuden være mulige at finde på archive.org i fremtiden.

Debatindlæg skal over redaktionen

Fagbladet Folkeskolen har godt 300 bloggere og 70 anmeldere tilknyttet. De vil i det nye system - sammen med journalisterne - opleve en markant forhøjet brugervenlighed, når de skal lægge indhold på hjemmesiden.

Det samme vil brugerne på siden, når de skal kommentere på artikler, blogs og debatindlæg. Til gengæld er det slut med, at brugerne på folkeskolen.dk selv kan udgive debatindlæg på siden.

"Fremadrettet skal man - som hos de fleste andre medier - sende indlægget til redaktionen, som så vil udgive det på hjemmesiden", siger Hanne Birgitte Jørgensen.

"Alle kan fortsat komme til orde, for vi kommer til at udgive alt, der efterlever vores debatregler. Så det handler ikke om censur, det handler om, at det ikke er muligt at fortsætte den nuværende praksis i den nye tekniske løsning".

Køber abonnement hos norsk CMS

Det eksisterende folkeskolen.dk er bygget med udgangspunkt i et almindeligt content management system (CMS) til at lave alle slags hjemmesider. Nu flytter mediet ind i et egentligt medie-CMS, det norske Labrador, der i forvejen har cirka 120 andre medier som kunder.

I Labrador betaler man et abonnement og har herefter adgang til at sammensætte sin hjemmeside ved hjælp af diverse moduler.

"Det koster en krig at opfinde et system forfra. Desuden er der store udgifter til løbende udvikling og drift, da det grundlæggende begynder at forældes, i det øjeblik man tager det i brug", siger Hanne Birgitte Jørgensen.

Fagbladet Folkeskolen betaler fremadrettet cirka 25.000 kroner i abonnement til Labrador og de andre systemer om måneden. Et egetudviklet system med samme funktioner ville ifølge chefredaktøren koste i omegnen af 1,5 millioner kroner. Hertil kommer omkring 200.000 kroner om året til udvikling og løbende tilretninger.

"I Labrador står udbyderen for al løbende udvikling. Er der nok medier, der efterspørger en funktionalitet, bliver den udviklet og tilføjet modulet. Opfindes der nye teknologier, bliver de ligeledes tilføjet systemet løbende".