""Vi har en del medlemmer, som - med rette - fortsat er bitre og vrede over forløbet i 2013. Dem vil vi have svært ved at se i øjnene, hvis ikke vi gør alt for, at retfærdigheden sker fyldest", siger Morten Refskov.

Lærerlockouten: Fortsætter søgsmål mod staten for aftalt spil med KL

Danmarks Lærerforening har sagsøgt staten for brud på reglerne om frie overenskomstforhandlinger i 2013. På trods af at lærere nu har en arbejdstidsaftale, har hovedstyrelsen valgt at gå videre med sagen. "Vi er nødt til at følge mulighederne for oprejsning helt til dørs", lyder det fra udvalgsformand.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Da lærerne blev lockoutet i 2013, var der allerede en aftale på plads mellem regeringen og KL om, at der ville ske et lovindgreb, og dermed blev lærerne reelt frataget muligheden for frie overenskomstforhandlinger - samtidig med at de led et økonomisk tab på 26 dages løn.

Sådan lyder argumentet fra Lærernes Centralorganisation (LC), som på vegne af Danmarks Lærerforening i 2018 har sagsøgt den danske  stat for brud på den fri forhandlingsret.

På foreningens hovedstyrelsesmøde i denne uge blev det besluttet at gå videre med sagen, selv om lærerne siden har fået en arbejdstidsaftale, og Kammeradvokaten i første omgang på vegne af staten har bedt om, at sagen afvises som forældet, da sagen blev rejst mere end tre år efter lockouten.

"Vi synes egentlig, vi står et helt andet sted nu, end da vi igangsatte sagen i 2018. Vi har netop landet en overenskomst, og dermed er alle undervisere omfattet af en arbejdstidsaftale, så vi er tilbage på rette spor og har generelt et godt samarbejde med politikere og arbejdsgivere", siger formand for DLF's overenskomstudvalg Morten Refskov, som tilføjer:

"Men over for det står den vurdering, at det, der foregik i 2013, var så uhyrligt, at vi ikke bare kan lade det ligge uden at have fulgt mulighederne for oprejsning helt til dørs".

Uenighed om forældelsesfrist

Uenighed om forældelsesfrist

Sagen blev rejst mere end tre år efter lockouten. Men LC mener, at sagen falder ind under kategorien krav mod arbejdsgiver, som har en forældelsesfrist på fem år.

Alternativt kan en undtagelsesregel ved ukendskab til eventuelle krav anvendes, mener LC. Herefter indtræder der forældelse efter 10 år. Landsretten forventes at træffe afgørelse om forældelsesspørgsmålet den 25. november.

Hvis sagen ikke erklæres forældet, kan landsretten begynde at behandle den, og bliver den erklæret forældet, kan der ankes til Højesteret.

Ifølge Morten Refskov er det Danmarks Lærerforenings vurdering, at det kan blive svært at få anerkendt, at sagen ikke er forældet. Men det ændrer ikke på, at foreningen vil forfølge sagen, så langt det er muligt.

"Vi har en del medlemmer,  som - med rette - fortsat er bitre og vrede over forløbet i 2013. Dem vil vi have svært ved at se i øjnene, hvis ikke vi gør alt for, at retfærdigheden sker fyldest", siger han.

Hovedstyrelsen godkendte i 2014 at afsætte en pulje på fem millioner kroner til en ekstern juridisk vurdering.

I 2019 blev der afsat yderligere 10 millioner kroner, der skal bruges til at dække retsomkostningerne, hvis sagen tabes. Forventningen er dog, at sagsomkostningerne maksimalt løber op i fem til ni millioner kroner. Heller ikke det får Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse til at ryste på hånden.

"Pengene til at køre sagen er for det første afsat, og igen sker det med henvisning til, at det handler om så ekstraordinær en begivenhed, at vi ikke synes, vi kan andet end at forfølge de muligheder, vi har, helt til ende", siger Morten Refskov.

Powered by Labrador CMS