"Jeg sagde nej til den her aftale, men jeg vil respektere den", siger Pia Henriksen om den nye arbejdstidsaftale.

Pia Henriksen vil kæmpe for et samlet og synligt DLF

Pia Henriksen stiller op i opposition til det bestående. Hun vil samle og styrke Lærerforeningen ved at rette fokus mod det, som lærerne er fælles om. Arbejdstidsaftalen skal overvåges nøje, og der skal gøres en stor indsats for at hjælpe med de lokale løsninger.

Publiceret

Pia Henriksen

er 44 år, blev uddannet lærer i 2003 fra N. Zahles Seminariummed linjefagene idræt, dansk, engelsk og kristendom.

Underviser på Egelundskolen i Albertslund. Har taget DLF/Ceveasmeningsdanneruddannelse.

Blev for to år siden valgt ind i kredsstyrelsen i AlbertslundLærerforening. Er frikøbt til kredsarbejde 40 procent afarbejdstiden.

Ved urafstemningen om lærernes overenskomstresultat i 2015stemte hun nej. I 2018 stemte hun ja og ved urafstemningen fornylig om en ny arbejstidsaftale nej.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Jeg sagde nej til den her aftale, men jeg vil respektere den. Men man behøver ikke at gå til den alt for meget begejstring. Den meget let kan have utilsigtede konsekvenser, som vi ikke har taget højde for. Derfor skal DLF virkelig stå vagt om, at intentionerne bliver ført ud i virkeligheden. DLF skal være en vagthund".

"Det vigtigste for mig er at samle DLF. Den nye aftale taler sig ind i en splittelse af DLF, der har været siden 2013. Men det er en unuanceret fortælling om, at det handler om ja- og nejsigere. Aftalen omfavner lokale løsninger, hvilket kan være med til at forstærke den splittelse. Og for at vi kan løfte i flok bliver vi nødt til at finde det fælles i foreningen og gøre det stærkere".

Gordon Ørskov: Mere frihed og ansvar til lærerne 

Hvad er dine tre vigtigste mærkesager?

  • "DLF skal blive dygtigere til at læse modpartens intentioner. Vi har ikke været dygtige nok til at scanne det politiske landskab og forberede os på, hvad vi bliver mødt af. Vi skal mere op på tæerne. Vi har haft dygtige forhandlere, men meget foregår også i andre rum. Vi skal være meget mere forberedt på de politiske dagsordener og være på forkant af dem".
  • "Skab et tydeligt billede af lærerne udadtil. Det er min påstand, at vi ikke taler samme sprog som for eksempel KL. Vi har ikke samme forståelse af skolen og har helt grundlæggende svært ved at forstå hinanden. Vi skal samarbejde, men vi skal gøre os klart, at modparten ikke nødvendigvis taler samme sprog som os. Derfor skal vi tænke meget over, hvilket billede vi sender ud. Vi skal på den ene side ikke bekræfte lærerfordomme, men stå fast på, at vi ved mest om at være i skolen.  Det betyder meget for, om modparten kan forstå budskabet, men det handler også om vores også om selvforståelse som fagligt fællesskab.". 
  • "Vi skal respektere, at flertallet har stemt ja til arbejdstidsaftalen, men det betyder bestemt ikke, at vi skal  overdrive begejstringen. Hvis vi fortsat skal bygge på et stærkt fællesskab, så skal vi have fokus på, hvad vi er fælles om. Vi vil alle have ordentlige forhold at arbejde under. Vi vil have en skole, hvor alle børn og voksne gror, frem for at visne. Vi har ikke været enige om vejen dertil, men alle medlemmer bør kunne spejle sig i foreningen - også de indignerede".
  • Hvad vil du gøre for at få DLF til at lytte mere?

    "Jeg synes, DLF er gode til at lytte til kredsene. Men der er nogle lærere, der føler, at DLF-toppen ikke forstår dem. DLF har en ret stor åbenhed og sender mange invitationer ud, hvor de ønsker at inddrage medlemmerne. Men der er for lang afstand fra at være den læLedelsen i DLF er gået den lineære vej i det fagpolitiske system. De har været længe undervejs og er blevet dygtige, men i den proces kan man godt glemme, hvordan det var at stå med børnene derude, og det er det indbyggede dilemma. Derfor er det godt at få en formand, som kommer direkte fra gulvet og kan lytte med både ører og krop, selvom man heller ikke kan undvære de andre".

    Hvis du bliver formand, hvilken form for formand får lærerne så?

    "De får en, de kan spejle sig i. De får en formand, som kan skabe relationer, og som forhåbentlig kan skabe et nyt billede udadtil af DLF. De får en formand, som er drevet af indignation. De får en formand, som er meget opmærksom på hele tiden at scanne det politiske landskab, og en formand som ikke er bange for at forlade det velkendte og prøve noget nyt".

     Anders Liltorp: Mere medlemsdemokrati og bedre omdømme 

    Mange spørger, om du nogensinde har prøvet at forhandle?

    "Det provokerer mange, at de ikke synes, at jeg har det rette kendskab til forhandlingssystemet. Men en formand i DLF er jo ikke en øde ø. Jeg tror, at forhandlingsteknik bliver det mindste problem. Jeg skal nok kunne gå ind i et rum og forhandle. Men jeg er ikke overenskomstnørd, og jeg kender ikke aftalesystemet indefra. Vil man have sådan en, så skal man stemme på en af de andre kandidater. Det er dog min påstand, at dygtige og erfarne forhandlere ikke altid er nok i sig selv".

    "DLF har et kæmpe sekretariat med dygtige medarbejdere. Med et så stort apparat bag sig, kan man meget. Der er også virkelig dygtige folk i overenskomstudvalget - tre af dem stiller op til formand. De vil stadig være der. Og så er der ingen, der siger, at rollerne skal fordeles som i dag, hvor formanden forhandler det meste. Det kunne sagtens være anderledes med mig som formand".  

    Hvorfor stiller du op?

    "Der manglede et alternativ. Jeg er i opposition til det bestående. Jeg havde prøvet at prikke til andre, men jeg kunne ikke finde nogen, der var parat til at tage teten, og så er man nødt til at gøre det selv. Der er nogle, der forventer, at man går den lineære vej i det fagpolitiske karrieresystem. Men jeg mener, at det er vigtigt, at de lærere, der gerne så en anden fagpolitisk retning, har et talerør, og det findes desværre ikke blandt dem, som stiller op. Så er jeg nødt til at indtage den talerstol og give de lærere en stemme. Jeg er forberedt på, at jeg ikke bliver formand, men jeg vil virkelig gerne repræsentere de lærere, som lige nu ikke kan se formålet med DLF. Man kan se mig som en sikkerhedsventil i DLF".

    Men du stiller op som formand. Er du klar til at blive valgt?

    "Jeg prøver at ryste posen og vælger at gøre det på den her måde. Men man skal kun stille op, hvis man er klar til at overtage posten. Så selvfølgelig er jeg klar til at blive formand for Danmarks Lærerforening. Det er godt, hvis jeg bliver valgt. Men at være talerøret for lærerne er lige nu det vigtigste".

     Morten Refskov: En mere lyttende fagforening 

    Hvilken slags lærer er du, når du er i klasseværelset?

    "Jeg har været med i mange år og har altid været en forholdsvis vellidt lærer. Jeg har mange elever og forældre, som jeg stadig har kontakt med efter, at eleverne har forladt skolen, fordi vi har delt så mange mindeværdige oplevelser i løbet af deres skoletid. Det betyder meget for mig at have faglige forventninger til eleverne. Jeg underviser børn på Vestegnen. De ryger nogle gange ind i et narrativ om, at de bare skal blive bedre til tekniske færdigheder, men det er vigtigt, at de også tilbydes alt muligt andet - også kulturelt. De børn skal have de samme koder og dermed chancer som alle andre. Selvironi og historiefortælling er mine vigtigste redskaber.  Jeg bruger meget energi på mine klasser. Men jeg mærker rammerne trykke, og jeg kan godt blive rigtigt presset, når jeg går på arbejde. Det, der presser mig, er mangel på tid. Jeg har høje forventninger til både elever og mig selv, og hvis jeg ikke har tid til at forberede mig eller tage mig af konflikter, synes jeg, at lærerlivet er rigtig hårdt".

    Læs mere

    Pia Henriksens blog påfolkeskolen.dk/formandsvalg