To yngre lærere årsag til DLF-kampvalg

Hvis Rasmus Enemark og Maja Kvist ikke havde stillet op til hovedstyrelsesvalget, var der slet ikke blevet et kampvalg. De to kandidater har ikke et veldefineret kredsbagland, men mener, at der er brug for lærere med frisk erfaring fra folkeskolen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

22 kandidater stiller op til 20 pladser i DLF's hovedstyrelse. De to, der udløser et kampvalg, er yngre lærere med ønsket om at der bliver plads til deres mærkesager.

Begge taler i deres valgoplæg om større tillid til lærerne, og begge fremhæver deres erfaring fra skolehverdagen.

Rasmus Enemark har næsten udelukkende stillere fra Roskilde, kreds 41. Han har været rundt på alle skoler i Roskilde og nogle i Lejre og Ringsted for at tale med tillidsrepræsentanterne og uddele valgmateriale. Ligesom han har sendt materialet ud på nogle skoler og til kredsene.

Maja Grøndal Kvist har sendt sit valgmateriale til alle kredse.

"Jeg har et netværk mere end et bagland. Jeg har været lærer i ti år og har et fagligt netværk rundt i landet. Jeg har arbejdet i tre kommuner på Fyn, og så har jeg arbejdet i hovedbestyrelsen i Lærerstuderendes Landskreds tidligere. Jeg stiller op, fordi jeg synes, der mangler nogle i hovedstyrelsen, der hver dag selv skal lave mad og sætte vasketøjet over. Jeg er 34 år og enlig mor, og så skrev Folkeskolen, at der manglede unge kvinder til hovedstyrelsen", forklarer Maja Grøndal Kvist som årsag til sit kandidatur.

En almindelig lærer

"Jeg er bare en almindelig lærer og har flest stillere fra min skole, men det handler vel om ens politik", siger Rasmus Enemark som baggrund for sit kandidatur. "Jeg synes ikke, man kan sige, at fordi man underviser til daglig, skal man ikke sidde i hovedstyrelsen".

Rasmus Enemark underviser på Sct. Jørgens Skole i Roskilde. Også han blev interesseret i at stille op, da han læste om hovedstyrelsesvalget.

"Jeg håber da på stemmer fra Roskildeområdet. Min kreds har ikke en lokal kandidat. Jeg har talt med dem, men de havde allerede besluttet, hvilke kandidater kredsen ville støtte. Det er ok, men jeg er da lidt skuffet over, at de ikke støtter mit kandidatur på kredsens hjemmeside. Det står og blinker, at de støtter to andre, og når der nu ikke har været en lokal Roskilde-kandidat længe, så ville det da være rart med støtte fra kredsen. Men de var flinke at tale med", siger Rasmus Enemark.

Han er 38 år og har arbejdet som lærer i otte år. Tidligere har han læst statskundskab og været FN-soldat. I sit valgoplæg skriver han, at han vil arbejde for bedre dialog med beslutningstagerne, overenskomstmæssig aftalt efteruddannelse til alle lærere, og at ændringer af folkeskoleloven baseres på forskning. 

Er med på kredsens hjemmeside

På Kreds 80's hjemmeside - der dækker Nyborg, Faaborg-Midtfyn og Kerteminde - står, at en samlet kredsstyrelse støtter Niels Munkholm og opfordrer medlemmerne til at stemme på ham. Men hjemmesiden har også et billede af Maja Grøndal Kvist og en henvisning til hendes valgoplæg. Kredsstyrelsen skriver, at der efter deres beslutning om at støtte Niels Munkholm er kommet endnu en fynsk kandidat til, og at man opfordrer alle til at bruge deres valgret og gerne sikre, at der i hovedstyrelsen sidder en fynsk repræsentant.

"Min egen kreds - Nyborg - støtter mig. De anbefaler medlemmerne at stemme på Niels Munkholm, men mit materiale er også på kredsens hjemmeside. Jeg kom lidt sent ind i valgkampen. Det kan godt være, at 5. november er deadline for opstilling, men så finder man ud af, at de andre har været i gang med valgkamp i et år", griner Maja Grøndal Kvist, der underviser på Birkhovedskolen i Nyborg.

"Der er jo to hovedstyrelsesmedlemmer fra Fyn nu, og den ene stiller ikke op igen, så man kan sige, at pladsen er der".

Maja Grøndal Kvist vil kæmpe mere for en jobfest end for en lønfest. Der skal flere lærere ind i folkeskolen, mener hun. Mange er ved at bryde ned med stress over al den tid, der bliver båndlagt af elevplaner, nationale test og andre tiltag udefra, så der efterhånden ikke er plads til undervisning i skolen, mener hun.

"Jeg håber, der er noget, der hedder 'sagen'. At folk stemmer efter 'sagen'. At der også er demokrati på dén måde".

I sit valgoplæg skriver Maja Grøndal Kvist: "Hovedstyrelsen mangler repræsentanter, der forsøger at kombinere livet som børnefamilie med det travle lærerliv".