Rekordmange kandidater til hovedstyrelsesvalg i Danmarks Lærerforening

Der er i øjeblikket valg til Danmarks Lærerforenings 23 mand store hovedstyrelse. Valget løber frem til den 3. december. Der er helt usædvanligt hele 28 kandidater at vælge i mellem til de aktive medlemmers 18 pladser.

Publiceret

FAKTA: DLF's HOVEDSTYRELSE

Organisering:

Hovedstyrelsen består af DLF's formand og næstformand, formandenfor henholdsvis Skolelederforeningen og LærerstuderendesLandskreds, én repræsentant for de pensionerede medlemmer og 18repræsentanter for de aktive medlemmer.

Anders Bondo Christensen og Dorte Lange opnåede genvalg tilhenholdsvis formand og næstformand for DLF på foreningens kongres ioktober og er dermed en del af hovedstyrelsen.

Claus Hjortdal får som formand for Skolelederforeningen en pladsi den nye hovedstyrelse. Det samme gør Rasmus Holme Nielsensom forperson for Lærerstuderendes Landskreds.

Jørn Kokkendorf bliver ved fredsvalg pensionisternesrepræsentant i hovedstyrelsen.

Derudover skal 18 repræsentanter for de aktive medlemmer vælgesved urafstemning, der slutter den 3. december klokken 16:00.

Den nyvalgte hovedstyrelse vælger en formand for hver afforeningens tre faglige udvalg: Undervisningsudvalget,Overenskomstudvalget samt Arbejdsmiljø- ogOrganisationsudvalget.

Formændene for de tre faglige udvalg udgør sammen med DLF'sformand og næstformand foreningens forretningsudvalg.

Økonomi:

Forretningsudvalgsmedlemmer er frikøbt fuldt ud fra deresstillinger.

De øvrige valgte hovedstyrelsesmedlemmer er frikøbt 1154 timerom året - svarende til tre dage om ugen. De kan frikøbes yderligeretil udførelse af foreningsopgaver på de dage, der ikke er fastfrikøbte.

Anders Bondo Christensen får som DLF's formand godt 1,2millioner kroner om året i løn. Næstformandens løn udgør 78,5 pctaf formandens løn.

Medlemmer af forretningsudvalget modtager ud over frikøbslønnenet honorar svarende til cirka 26 pct af formandens løn. Øvrigehovedstyrelsesmedlemmer modtager et honorar på cirka 7,5 pct afformandens løn.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I øjeblikket skal medlemmerne af Danmarks Lærerforening vælge, hvem der skal repræsentere dem i foreningens hovedstyrelse. Med 28 kandidater har der har aldrig været så mange at vælge imellem, når krydserne skal sættes. 

Det fortæller Thorkild Thejsen, der er tidligere chefredaktør på Folkeskolen gennem 23 år og forfatter til flere bøger om lærerprofessionen og Danmarks Lærerforening.

"Lærerne er i en situation, hvor de ikke har en overenskomst med en central arbejdstidsaftale. Så selvom der er kolossal opbakning til formand og hovedstyrelse, kan jeg forestille mig, at flere har lyst til at blande sig i, hvilken linje fagforeningen skal forfølge for at komme af med den forhadte Lov 409", siger han.

Lokale kandidater

Selvom alle lærere kan stemme på alle kandidater, ser man ofte, at en eller flere kredse anbefaler sine medlemmer at stemme på en bestemt kandidat, der dermed opnår langt de fleste af sine stemmer i et afgrænset geografisk område.

"Selv om det er et landsvalg, har det været sådan, at det er lokale kredse, der stiller en kandidat op. Ofte sågar en formand eller næstformand for kredsen. Det har været undtagelsen, at en kandidat har fået stemmer fordelt nogenlunde ligeligt i hele landet. Bortset fra at børnehaveklasselederne og specialskolelærerne som regel stemmer hver sin kandidat ind som repræsentant for dem", siger Thorkild Thejsen.

Bob Bohlbro er kandidat til hovedstyrelsen, som han tidligere har siddet i som formand for Lærerstuderendes Landskreds.

18 stemmer per medlem

Valget foregår som en elektronisk urafstemning blandt foreningens medlemmer. Hvert medlem har 18 stemmer og kan derfor stemme på hver kandidat i den hovedstyrelse, de allerhelst ser blive valgt. Man kan også vælge at sætte alle 18 stemmer på én kandidat.

Meningen er, at medlemmerne har mulighed for at stemme på flere kandidater, der repræsenterer dem på hver sin måde.

"På den måde kommer der mere information om præferencerne ind i beslutningen, end hvis man er tvunget til at smide sin eneste stemme efter et alternativ, på bekostning af alle andre", siger Peter Kurrild-Klitgaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, der dog påpeger, at valgsystemet også har en bagside, når alle 18 stemmer kan sættes på samme kandidat:

"Et sammenspist mindretal, der koordinerer deres stemmeafgivning, kan meget let kan sætte sig på samtlige pladser. Så i en organisation, hvor ledelsen for eksempel har sin egen liste, men hvor der ikke er en organiseret opposition, kan ledelsen let vinde det hele".

Ligegyldig hvilket valgsystem er der fordele og ulemper, påpeger Anders Bondo Christensen.

"Demokrati er en vanskellig ting. I den model, vi har lige nu, er det både muligt at opnå valg som repræsentant for en kreds og ved at hente stemmer på landsplan. Jeg har selv engang opnået valg på landsplan, men det er rigtig nok, at det ikke er så almindeligt", siger han.

"Jeg skal ikke afvise, at vi skal kigge på modellen. Jeg kan godt forsvare den, men derfor er det ikke sikkert, at det er den rigtige".

Powered by Labrador CMS