"Mit hovedsynspunkt er, at vores forening er for alle medlemmer, og vi skal have fokus på alle medlemmers forhold”, siger Regitze Flannov, som genopstiller til en plads i DLF's hovedstyrelse.

Regitze Flannov genopstiller: ”Vi skal have fokus på alle medlemmers forhold”

Regitze Flannov er formand for Frederiksund Lærerkreds, hovedstyrelsesmedlem gennem otte år og næstformand i DLF’s overenskomstudvalg. Hun genopstiller til DLF's hovedstyrelse for at fortsætte arbejdet med en arbejdstidsaftale, folkeskoleidealet og ligestilling og velfærd.

Publiceret

Hovedstyrelseskandidat

Regitze Flannov, 53, bor i København og har siddet i DanmarksLærerforenings hovedstyrelse i otte år. Derudover er hun formandfor Frederiksund Lærerkreds og næstformand for overenskomstudvalgeti DLF

Facebook: facebook.com/regitze.flannov

Twitter: @flannov

Danmarks Lærerforening skal vælge ny hovedstyrelse for 2020-24sidst på året i år. Man kan stille op som kandidat frem til den 15.november. Folkeskolen.dk interviewer alle de opstillede kandidaterog tilbyder dem en blog på folkeskolen.dk/hovedstyrelsesvalg

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvorfor stiller du op igen?

"Jeg har stor lyst til at fortsætte det arbejde, jeg har engageret mig i de seneste år. Som medlem af overenskomstudvalget har jeg arbejdet med løn og arbejdstid og de sikringer, der er nødvendige for, at man kan have et godt lærerliv. Vi står foran nogle rigtig vigtige aftaler, som jeg tror, jeg kan være med til at byde ind på. Jeg har været med til at formulere folkeskoleidealet, som jeg gerne vil medvirke til at lancere, og så er ligestilling og velfærd hjerteblod, som jeg også gerne vil arbejde videre med".

Her er de opstillede kandidater

Opfatter du dig som repræsentant for en bestemt gruppe eller et bestemt lokalområde?

"Som udgangspunkt nej.  Jeg er kredsformand i Nordsjælland. Det er klart, at jeg er mest kendt i det geografiske område. Men når man er valgt til hovedstyrelsen, så har man et nationalt perspektiv.  Det er de helt generelle problematikker, vi beskæftiger os med. Det er også det, jeg har fokus på. Mit hovedsynspunkt er, at vores forening er for alle medlemmer, og vi skal have fokus på alle medlemmers forhold".

Hvad er det vigtigste budskab fra dig, når det gælder spørgsmålet om lærernes arbejdstid?

"Først og fremmest skal vi have forhandlingsretten til arbejdstid. Lærernes arbejdstid hører til i en overenskomst - ikke i en lov. Jeg ønsker en central professionsaftale, der understøtter det gode lærerarbejde. Hvis man skal fremhæve nogle elementer, så er det noget med en balance mellem undervisning og forberedelse, at man har gennemskuelighed og tydelige prioriteringer og et professionelt råderum. Det er vigtige pejlemærker og en forudsætning for, at man kan magte lærerjobbet".  

Ønsker du en fem-årig læreruddannelse?

"Jeg arbejder for en fem-årig læreruddannelse. Lærerarbejdet er komplekst. Jeg kan godt lide ideen i, at man på læreruddannelsen har praksis-del, men at forskning også er en del af læreruddannelsen. Jeg tror, at det vil styrke vores profession, hvis den bliver fem-årig. Der er en del af vores naboer i Norden, som har en fem-årig læreruddannelse. Det må også være vores mål. Men det betyder ikke, at vi ikke til enhver tid skal arbejde for, at den gældende læreruddannelse har gode resurser og en god kvalitet. Jeg tror på, at man kan arbejde på begge mål samtidig".

Er folkeskolen blevet talt for meget ned, og skal DLF gøre noget for at tale folkeskolen mere op?

"Folkeskolen er et fundament for vores velfærd og demokrati. Jeg omtaler næsten altid folkeskolen med stor, stor kærlighed, men når man har kærlighed til folkeskolen, er man også nødt til at være meget kritisk i forhold til rammerne for folkeskolens arbejde. Jeg synes, godt, at de to ting kan gå hånd i hånd. Jeg synes ikke, at folkeskolen bliver talt for meget ned. Rammerne for folkeskolen skal kritiseres, hvis de ikke er gode nok til at understøtte det, vi gerne vil med skolen".