»Vi skal hurtigst muligt have etableret den konduite, som skal få en lokal arbejdstidsaftale til at fungere i dagligdagen, når vi selv skal styre det«, siger Niels Christian Sauer, hovedstyrelsesmedlem i Danmarks Lærerforening. På hovedstyrelsens møde kort før påske udtrykte han bekymring for, at professionsidealet ikke er nok, når lærere og ledere skal arbejde under en ny arbejdstidsaftale.

Professionsidealet blev vedtaget ved Danmarks Lærerforenings kongres i 2002 og udtrykker nogle grundlæggende fælles holdninger til dét at være lærer. »Professionsidealet er ikke operativt. Det er tænkt som værdiorienteret mentaløvelse for den enkelte lærer og ikke som et arbejdsgrundlag for kollegialt fællesskab i praksis«, siger Niels Christian Sauer.

Men hovedstyrelseskollega Vivi Hansen er ikke enig med ham.

»Når jeg taler med lærere, så siger de samstemmende, at de netop arbejder under professionsidealet, efter at de har fået en professionsaftale«, siger hun. Vivi Hansen er formand for Fjordkredsen, som siden 2002 har haft en lokal arbejdstidsaftale med Frederikssund Kommune.

Lærere skal lære at acceptere 80-procent-løsninger

Niels Christian Sauer frygter, at lærere kan skubbe hinanden ud i grænseløst arbejde.

»Professionsidealets etiske fordring kan resultere i en uoverskuelig mængde arbejdsopgaver. Jeg vil nødigt være i team med ildsjæle, der ingen forståelse har for kollegaer, der har et liv ved siden af arbejdet«, siger Niels Christian Sauer.

Vivi Hansen fremhæver, at det gode ved den nye overenskomsts regler om lokale arbejdstidsaftaler er, at de bygger på samarbejde mellem ledelse og lærere, hvor de i fællesskab prioriterer opgaverne.

»Sauer siger, at vi pålægger hinanden arbejde, men sådan er det absolut ikke hos os. Vi har fælles holdninger på skolen til de forskellige ting. Det rykker faktisk ansvaret lidt væk fra en selv og ud på lærerværelset og det team, man arbejder i«, siger hun.

»Men lærerarbejde kan som bekendt altid gøres bedre, og hvis man ikke forstår, hvornår man har ret til at holde fri, så bliver man aldrig færdig«, bemærker Niels Christian Sauer.

»Hos os siger vi, at en gang imellem må man vælge en 80-procent-løsning«, siger Vivi Hansen. »Lærere er tilbøjelige til at ville lave en 100-procent-løsning. Men man skal huske, at man ikke får alle de timer, som er nødvendige til den perfekte løsning. Der findes jo ingen arbejdsplads, der har et tagselvbord af tid«.

Overregulering har undertrykt arbejdsmoral

Niels Christian Sauer frygter, at arbejdsmoralen er i forfald, fordi den har været overreguleret. Derfor kan det blive svært at skulle til at arbejde uden regulering.

»Lærernes arbejdstid har været så overreguleret gennem længere tid. Når man slipper folk løs, der har været styret meget hårdt, så kan de finde på mange mærkelige ting«, lyder hans vurdering.

Vivi Hansen understreger, at en ny arbejdstidsaftale kræver en omstillingsproces, hvor det er vigtigt, at alle er med. Man skal af med gamle arbejdsvaner, hvor man skulle kontrollere og tælle timer. I stedet skal man frem til, at lærere og ledelse sammen vurderer, hvad hver arbejdsopgave kræver.

»Vi har oplevet, at der nu er større fokus på undervisningens indhold. I stedet for at være optaget af, hvor mange timer man har fået til arbejdsopgaven, koncentrerer man sig nu om, hvordan opgaven løses bedst muligt«, siger Vivi Hansen.

Niels Christian Sauer frygter, at skoleledere vil kræve for meget af lærerne:

»Det kræver ikke megen fantasi at forestille sig skoleledere, der vil alliere sig med ildsjæle og presse mest muligt arbejde ud af lærerstaben«.

Men Vivi Hansen har gode erfaringer.

»Samarbejdet kræver, at lærerne har tillid til, at lederen ikke mener, at man skal arbejde for mange timer. Vi har nogle ledere, der har sagt til ansatte, der har haft svært ved at prioritere: 'Det er det her, jeg vil have, at du laver - og ikke meget mere'«, fortæller hun.

Før de begyndte at arbejde under den lokale arbejdstidsaftale, havde de et dårligt forhold til en skoleledelse, siger hun. Men det er kommet til at fungere rigtig godt.

»Vi startede helt forfra, og det krævede en periode, hvor vi opbyggede tilliden til hinanden og ikke tillagde hinanden andre motiver end de sagte«, fortæller Vivi Hansen.

»Men jeg tror altså heller ikke, at en arbejdsgiver vil sige, at ansatte skal arbejde mere end fuld tid«, tilføjer hun med et grin.